la vær med spis

brevkassespørgsmål

la vær med spis

brevkassespørgsmål af
mohamad
12 år
Oprettet 1 år 3 måneder siden

hej jeg er sulten hele tiden og spiser hele tiden hvordan la man vær med spis så for meget hilsen m

Svar: 

Hej med dig.

Tak for dit spørgsmål. Det er godt du skriver.

Jeg kan forstå, at du er bekymret, fordi du synes du hele tiden er sulten og har behov for at spise. Jeg ved desværre ikke så meget andet om dig, herunder hvor meget og hvor ofte du spiser, om du dyrker motion, din højde og din vægt. Jeg kan se, at du har angivet at du er 12 år gammel, som er en alder hvor du vokser og der sker forandringer i din krop, og til det har din krop brug for energi/mad. Derfor er det ikke sikkert at du spiser for meget, selvom du føler det sådan. Du er måske bare i en periode i dit liv, hvor du har brug for ekstra meget energi.

Det kan være en god idé at tale med dine forældre om det. De kan måske bedre vurdere, om du spiser for hyppigt og for meget, og hvis de gør, kan I tale om hvordan man kan løse det. Det er vigtigt, at der er balance i regnskabet, så man forbrænder nogenlunde det som man indtager. Derfor er det vigtigt at holde sig i gang fysisk ved fx. at gå ture, cykle og dyrke motion. Det er også vigtigt at spise sundt og varieret, herunder indtage mange fiberholdige fødevarer som fx. grøntsager, groft brød/rugbrød, bønner, linser, frugt og bær. Du kan evt. kigge på Madpyramiden.

Hvis du har følelsen af at spise hele tiden, er det godt at indtage noget af det jeg lige har nævnt, da det holder dig mæt i længere tid end sukkerholdige fødevarer som fx. sodavand, slik, kiks osv. Hvis du har brug for at tale med nogen om dit madindtag, som ikke er dine forældre, kan du prøve at tale med din klasselærer, som formentlig kan hjælpe dig i kontakt med din skoles sundhedsplejerske, som også ved rigtigt meget om emnet.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.

Bedste hilsner, Emilie Læge

EmiliePis billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program