Kæreste var ludoman
Kæreste var ludoman
Hej, jeg er fornyeligt gået fra min kæreste som jeg var sammen med i ca 5 måneder. Jeg er 21 år og ved godt at det ikke er et særlig langt forhold, jeg har før haft forhold som både har varet 1,5 år og andre korte forhold, men der her forhold har været svært at komme videre fra. Det startede med at jeg sås med ham her fyren, og vi blev rigtig forelskede og han var super sød og købte mig gaver og inviterede mig ud, jeg mødte også hurtigt hele hans familie og de var rigtig glade for mig, alt virkede mega perfekt, jeg opsagde min studiebolig og flyttede sammen med ham da han var meget insisterende på at flytte sammen og jeg tænkte at vi ligeså godt kunne flytte sammen i stedet for at betale husleje to steder nu når vi alligvel altid var i hans lejlighed. Jeg tænkte selvfølgelig over det og jeg var alligvel træt af min studiebolig da der tit flyttede folk ind og ud (vi delte køkken og badeværelse sammen 4 mennesker) Så det var egentlig ikke så meget for mig at miste ved at sige den op. Dog begyndte tingene at ændre sig hurtigt efter det, han begyndte ikke at gide og lave noget i hjemmet og han ville aldrig ud og lave ting med mig som nyforelsket par burde gøre og have lyst til. Den dag jeg flyttede mine ting ind tog han ud med hans ven om aftenen selvom jeg troede vi skulle hygge og fejre at være flyttet sammen, jeg tænkte at jeg ville give ham plads for jeg går alligvel tideligt i seng når jeg skal op og passe min skole. Jeg føler heller ikke han var særlig god til at hjælpe med at flytte sammen med mig ift at hjælpe med at gøre plads til mig og mine ting men igen tænkte jeg bare at han nok bare ville lade mig om det så jeg kunne få det på min måde. I starten af vores forhold havde han godt fortalt at han var tideligere ludoman men er ude af det nu, han skyldte 250.000 kroner væk fra hans tideligere ludomani, men jeg tænkte at alle har en fortid og det er godt at han er kommet videre fra det. Da der ca er gået 5 måneder ser jeg på hans telefon at han stadig er ludoman og har spillet penge hele vores forhold og det er mange penge han har spillet, han er i overtræk på 10.000 kroner hver måned. Jeg konfronterer ham med hvad jeg har set og han vælger at benægte alt og sige at det er mig der er syg i hovedet, og at det er hans ven han har spillet for (som også er ludoman og skylder 250.000 kr. væk) Jeg spurgte ham om han virkelig har spillet for hans ven og han sagde ja. Jeg troede selvfølgelig ikke på det fordi hvorfor skulle man spille så mange penge hver måned hele vores forhold igennem for så ikke selv at have nogle penge til sig selv nogensinde. Mit dilemma kommer så her: det er ca en måned siden nu at jeg opdagede det, og jeg sagde til ham at jeg havde brug for at tage en weekend hjem til mine forældre for lige at tænke, vi kyssede hinanden farvel og sagde at vi elskede hinanden, han rejste sig ikke engang fra sofaen for at følge mig ud eller rejse sig op for at kramme mig. Der går så en weekend og han har slet ikke skrevet til mig, jeg tænker at det er virkelig underligt så jeg tager i skole hele ugen fra mandag til fredag uden stadigvæk ikke at høre noget, jeg planlægger at tage hen og hente mine ting lørdag da jeg har nøglerne til vores hjem og ved at han ikke er hjemme der. Lørdag skriver han så til mig at han er taget afsted til fødselsdag og at jeg kan hente mine ting i ro og frem nu, og så skriver han så også at der er trukket 400 kr. fra hans konto som er for mit ungdomskort og om jeg ikke vil slette hans betalingskort fra mit ungdomskort og sende ham de 400 kr. det gør jeg så og skriver til ham at jeg har gjort det og at jeg vil hente tingene i dag mens han er væk og vil lægge nøglerne på bordet når jeg går. Han skriver “super” og intet mere har jeg hørt. Vi har slet ikke snakker noget som helst igennem, jeg aner ikke hvordan han kan være så ligeglad med alt det vi havde planlagt og snakket om, og hvorfor tingene ændrede sig sådan. Vi gik jo ikke fra hinanden som uvenner og vi kyssede endda hinanden farvel, det der gør rigtig ondt er at han slet ikke har ville prøve og redde det her som er sket, det giver mig virkelig en følelse af at være total ligegyldig og bare føle mig som ingenting, han forslog endda og betale 6.000 kr. i husleje så jeg kun skulle betale 2.000 da han tjente mere end mig. Jeg skriver herind nu fordi jeg bliver ved med at tænke på hvad der skete og hvordan man kan lade være med at skrive til den person man har været flyttet sammen med og siger man elsker. Hvorfor vil han ikke fixe det? Eller i det mindste indrømme det og undskylde for at have spildt min tid og tillid. Jeg ved godt at ludomani er en sygdom men jeg føler kun at en narcissist kunne finde på at ‘glemme’ en person så let og bare lukke alt ude. Jeg vil virkelig gerne høre en andens synspunkt at hvad I tænker der er sket og hvordan jeg skal komme videre mentalt fra det her.
Hej,
Tak for dit brev, og tak fordi du deler din historie. Det lyder som en rigtig svær situation, du står i, og jeg kan virkelig godt forstå, at det har været hårdt for dig at komme videre efter dette forhold. Selvom fem måneder måske ikke lyder som lang tid for nogle, kan et forhold stadig være meget intenst og følelsesladet – og det virker til, at der var stærke følelser involveret fra begge sider. Jeg kender selvfølgelig ikke din kæreste, men jeg tror ikke, at han er narcissist. Til gengæld vil jeg gerne gennemgå nogle af de ting, som afhængighed kan medføre, og hvordan det kan påvirke pårørende.
Jeg vil gerne begynde med at sige, at afhængighed, som ludomani jo er, kan påvirke et forhold dybt. Det er en sygdom, der kan have et meget stramt greb om en person og gøre det svært at håndtere – både for den afhængige og for dem omkring. Selvom din ekskæreste måske havde et ønske om at komme videre og få sit liv på rette spor, kan afhængigheder som denne være utrolig svære at bryde fri af, selv for mennesker, der oprigtigt prøver.
Det er vigtigt at forstå, at mange mennesker, der kæmper med afhængighed, ofte ender med at lyve – ikke for at såre dem omkring sig, men fordi de selv oplever stor skam over deres handlinger. Den manglende kontrol kan være overvældende, eller de kan have overbevist sig selv om, at deres løgne er sandheden. Desværre betyder det ofte, at pårørende føler sig svigtede, hvilket kan være utroligt smertefuldt. Det, du har oplevet, er desværre ikke usædvanligt for folk, der er tæt på nogen med en afhængighed.
Når du skriver, at han benægtede og forsøgte at skubbe ansvaret væk ved at sige, at han spillede for en ven, er det sandsynligvis et udtryk for den skam og frustration, som mange med misbrug føler. Han har måske haft svært ved at indrømme over for både dig og sig selv, at han stadig var fanget i ludomanien. Derfor har han muligvis valgt at trække sig væk fra dig og forholdet frem for at tage fat på problemerne og forsøge at redde det.
Jeg vil også understrege, at hans adfærd ikke nødvendigvis er et udtryk for, at du var ligegyldig for ham, eller at jeres forhold betød mindre for ham, end det gjorde for dig. Afhængigheder har en måde at tage kontrol over folks liv på, og det er desværre ofte sådan, at de personer, der står dem nærmest, bliver ramt af konsekvenserne. At han ikke kæmpede for forholdet, kan måske handle om, at han selv følte sig magtesløs i sin afhængighed.
En almindelig anbefaling i afvænning fra misbrug er, at man ikke lader sig selv starte et forhold, før der er gået lang nok tid, fordi et forhold kan få en til at glemme, hvor slemt ens misbrug rent faktisk er. Jeg skriver ikke dette for at sige, at du har gjort noget forkert, da I fandt sammen, eller for at placere skyld hos dig. Jeg nævner det, fordi han måske er blevet informeret om dette under en eventuel afvænning, hvilket kunne forklare, hvorfor han ikke har kæmpet mere for dig og jeres forhold, nu hvor han blev konfronteret med, at han stadig har et problem.
Jeg kan godt forstå, at du sidder tilbage med mange spørgsmål og en følelse af at være blevet svigtet. Det, du har oplevet, må have været utrolig frustrerende og smertefuldt, især når han har haft svært ved at indrømme sine problemer og har undgået at tage ansvar for, hvordan det har påvirket dig.
At komme videre fra en sådan oplevelse kan være rigtig svært. At være i et forhold med nogen, der har et misbrug, er en helt unik oplevelse, som ikke kan eller bør sammenlignes med et forhold uden disse problematikker. Giv dig selv tid og omsorg, mens du bearbejder, hvad du har været igennem. Du må selvfølgelig tænke, hvad du vil om din ekskæreste, men jeg vil opfordre dig til at tilskrive skylden hans sygdom fremfor ham som person. Hvis du overhovedet har mulighed for det, vil jeg anbefale dig at opsøge personer, der kender ham, og snakke tingene igennem. Du skrev, at du kom godt ud af det med hans familie. Hvis de var en del af hans misbrugsafvænning tidligere, kan de helt unikt forstå din situation, som andre, der ikke kender ham, ikke kan. Derudover tror jeg, du bliver nødt til at acceptere, at der er en chance for, at du ikke kommer til at forstå, hvad der skete. Jeg ved godt, at det kan være svært at komme videre, når man ikke forstår, hvad der gik galt, men nogle gange er det bedste at give slip, selv når der er flere spørgsmål.
Jeg håber, mine tanker kan hjælpe dig lidt videre.
De bedste hilsner,
Juni fra Cyberhus