Hej du

Når jeg læser dit spørgsmål, er det tydeligt at du er meget bekymret for din kæreste, og at du har et varmt hjerte der vil hende det bedste. 

Der er ingen tvivl om at rygning er usundt. Også festrygning er usundt. Det er vel egentlig noget af det eneste sundhedsforskning, hvor de fleste forskere er enige. Rygning er og bliver bare noget skidt for sundheden. 
Derfor er det også godt at din kæreste er stoppet med at ryge, og at du har støttet hende igennem processen. 

Når nu rygning er så usundt, og du er så stor en modstander af rygning, kan jeg også godt forstå din frustration over at hun ikke ønsker at stoppe helt. Men samtidig tænker jeg ikke der er så meget mere du kan gøre. Det er og bliver hendes valg. Hendes krop, hendes liv og hendes valg. Du og andre kan være meget uenige i det valg, men det ændrer ikke noget. 

Når du beskriver jeres diskussioner, om hendes rygning, kan jeg tænke at hun måske er kommet til at føle, at det ikke længere handler så meget om rygning. Men om hendes ret til at træffe egne valg. Måske er det lige præcis dit pres, der gør at hun holder fast. Fordi hun vil have lov til at bestemme selv.
Det kan også være, at det slet ikke har noget med det at gøre. Måske er en smøg eller ti, til en fest bare noget der giver hende glæde og livskvalitet. 
Igen er konklusionen, at det er hendes sundhed, hendes liv og hendes valg. Hvis hun føler sit presset på sin frihed, skal du måske overveje at bakke lidt, og ikke presse så meget på. For hvis det handler om frihed for hende, føler hun måske dit pres, og dine gode intentioner, som et forsøg på kontrol. Og det kan måske skubbe hende fra dig?

I forhold til det her med din mor, synes jeg ikke du har helt ret. 
Jeg kan godt forstå du synes det er svært og frustrerende, at lyve overfor din mor. Men det er ikke din kæreste der putter dig i den situation. Det er et valg du træffer. Måske er det at lyve om din kærestes rygning det nemmeste og det bedste? Jeg forestiller mig at du lyver, fordi du ellers forudser problemer og konfrontationer med din mor, omkring din kærestes rygning?
Du kunne vælge at sige det som det er. At hun festryger, og at det frustrerer dig. Eller du kunne sige, at hun festryger, at det frustrerer dig, men at du lever med det fordi det er et valg hun har truffet, som et voksent selvstændigt menneske...hvis det altås er sådan du ender med at tænke. Din kæreste vælger at ryge...det er hendes valg. Du vælger at lyve overfor din mor...det er dit valg. 

Og sådan er det generelt med forhold. Når to selvstændige mennesker indgår i forhold, vil der altid være punkter hvor man ikke er enige. Nogle områder kan man endda være voldsomt uenige, og nogle gange kan det ende med at man bare ikke kan se sig selv sammen længere. En meget stor del af et succesfyldt forhold er ikke at blive enige om alting. Det er nok nærmere, at lære at acceptere hinandens forskellighed. At acceptere at det menneske man elsker nogle gange træffer valg, og gør ting man ikke er enig i. Du kan sige hvad du mener, og ønsker. Men du kan ikke bestemme. 

Jeg kan sagtens følge din frustration. Du ønsker dig så brændende at hun vil træffe, det du mener er, gode valg. Det der også objektivt set er et godt valg. Men du har gjort hvad du kunne. Resten er op til hende. Det du kan bestemme, er om du ønsker at fortsætte et forhold med hende, hvis hun ender med at fastholde sit ønske om at festryge. 

Jeg håber I finder en god løsning der fungerer for jer begge, så det ikke skal fortsætte med at fylde så negativt. Og at I kan fortsætte og udvikle jeres forhold. 

Mange hilsner 
Niels-Christian