Kroniske smerter

brevkassespørgsmål

Kroniske smerter

brevkassespørgsmål af
Stine
17 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus...

Jeg er en pige på 17 år, hver dag kæmper jeg en kamp med mine kroniske smerter som forværres når det er koldt i vejret. Jeg har nedsat syn ca. 3% tilbage jeg har min formodning om at det netop er derfor jeg har smerter i både nakke, ryggen, lænden samt hovedpine konstant. Jeg forsøger at undgå smertestillende, men det er svært når smerterne er så mange. Mine smerter påvirker min hverdag i en grad hvor jeg ikke altid kan gøre præcis som jeg vil. Jeg ved at en kiropraktor eller massør  kan hjælpe med mine smerter, men problemt er at det er ekstremt dyrt, så derfor søger jeg nogle alternativer til at lindre mine smerte, gerne noget der kan give varme til kroppen. Fysioterapi er afprøvet uden held og varmtvandstræning er heller ikke en mulighed.

Tak for hjælpen

Svar: 

Kære Stine.

Tak for dit brev. Først må jeg sige at det lyder da også lidt hårdt. Kan godt forstå du har behov for at skrive! Jeg formoder at det er en fejl at der står 3% syn tilbage, da man praktisktaget så er blind. Nok en tastefejl :)

Har man dårligt syn, kan det sagtens forplante sig til nakke/rygmusklerne som spænder op og giver smerter, samt hovedpine. Det er vigtigt at man får så meget hjælp man kan til synet, altså de rigtige briller osv. Det er også vigtigt at man får tjekket styrken på brillerne selvom man har briller, da synet kan ændre sig og så får man ikke den rigtige hjælp.

Jeg tænker heller ikke vejen frem er fast smertestillende, men måske forskellige øvelser og afspænding. Jeg håber du har din egen læge med ind over i forhold til hjælp. Man kan få henvisninger derfra til diverse kiropraktorer, fysioterapi osv så det ikke er så dyrt. Ved godt du skrev fysioterapi ikke hjalp. 
Jeg har ikke et enkelt godt råd som formentlig kan hjælpe dig. 

Det jeg tror er vigtigt i dit tilfælde er at få en fast vejleder (formentlig din egen læge) ind og hjælpe dig, så I kan afprøve forskellige tiltag og se hvad der hjælper lige netop dig. Og så sikre dig at du får alt den hjælp synsmæssigt du kan!! 
Håber svaret hjælper dig lidt.

 

Mvh Christine, læge.

 

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program