Krampeanfald på skolen
brevkassespørgsmål
Krampeanfald på skolen
Hej Brevkasse, Jeg føler mig nede og kan ikke rigtig overskue noget som helst for tiden. Det hedder sig sådan at jeg tilbringer en del tid på hospitalet og derfor ikke er så meget i skole- nu kan jeg mærke at folk lidt undgår mig, de inviterer mig ikke med til sociale ting efter skolen og de taler ikke så meget med mig. Jeg er bange for, at de er skræmte fordi de har set mig have et voldsomt krampeanfald på skolen, hvor der derefter blev ringet 112 og jeg blev sendt på hospitalet... I hvert fald vil jeg rigtig gerne vide, hvad jeg kan gøre, for ikke at være så trist over situationen.
Svar:
Kære Dig!
Tak for dit brev. Du er to steder på hospitalet i og skolen. Det ER svært at være to steder på en gang. Derfor er sejt du skriver herind, for du åbner op for det der er svært. Det er et paradoks, at dem der har det svært, grundet sygdom, handicap eller et dødsfald i familien oplever at omgivelserne undgår dem. Jeg gætter, det skyldes vores berøringsangst. Derfor er det naturligt, at du oplever denne tristhed.
En måde for dig at kunne være i din situation lige nu er, det du gør, åbne op. Hvem vil du gerne fortælle dine oplevelser fra hospitalet med? Er der en lærer, du kan dele det dem? Måske det kunne give mening, at du i klassen fortæller om, hvad du laver på hospitalet?
Jeg har kigget på, hvad andre unge gør, når de som dig i perioder er på hospitalet. I magasinet "Vores verden" finder du 21 unges historier om sygdom og død. Du finder den på linket: https://www.rigshospitalet.dk/praktisk-information/boern-og-unge/Documents/Vores_Verden_pdf.pdf. De kommer med bud på, hvordan de har taklet det at blive hægtet af det sociale liv.
Din vilje, din gejst for det du drømmer om, den skal du dyrke. Tænk stort. Det er dine drømmme, der kan give dig energi og mod.
Jeg ønsker dig det bedste.
Anne-Sophie
Relateret indhold
Det at være et mobbe offer, det at mobbe, osv.
Det at være et mobbe offer er vildt ufedt. Det har sine konsekvenser som så meget andet.
Når folk mobber, er det ofte fordi, de selv har det svært, men der kan også sagtens være andre grunde.
Jeg kan jo kun tale for mig selv og mine egne erfaringer. Grunden til at...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
2
Voldtægt
Da jeg var omkring 8 år, blev jeg voldtaget af et familiemedlem som jeg ser omkring 1 gang om året. Jeg har aldrig nogensinde sagt det til nogen, for jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis jeg siger det til nogen. Jeg snakker allerede men en psykolog af andre grunde, og jeg har virkeligt brug...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Veninder
Jeg er en pige på 11 år.
Jeg har to rigtig gode veninder, eller BFF´s, det plejede bare at være mig der talte med dem og de plejede ik rigtig at tale med hinanden. Men så for lidt tid siden blev de bare BFF´s og nu er der igen af dem der taler til mig mere.
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
