Klar til børn

brevkassespørgsmål

Klar til børn

brevkassespørgsmål af
Anonymt
22 år
Oprettet 2 år 4 måneder siden

Hej :) Jeg er en ung pige på snart 22 år. Min kæreste og jeg har 3 års dag i juni. Vi flyttede sammen for 3 måneder siden, han er selv 23. Vi er meget glade for hinanden og vi har nu i lang tid snakket om at få et barn, da ønsket om en lille familie er egentligt ret høj. Vi har været i gennem meget som par og har været uvenner så tit, men det har kun gjort os begge klogere og stærkere på hinanden og andre omkring os. Jeg blev færdig med grundforløbet til kontor og skal nu have elevplads og han studere på Aalborg Uni på andet år. Behovet for en lille en er bare blevet en stor del af hverdagen, det er noget jeg tænker på hele tiden. Jeg ser meget Baby-video på YouTube og tager derved ved lære. Alt de ting jeg kan blive bedre til eller jeg ikke kender til omkring et barn-lige fra opdragelse til regler og fasterammer i hverdagen med en lille en. Alt jeg overhovedet kan bruge er jeg ved at lære fra YouTube.Vi er en søskendeflok på 7 og jeg har altid passet mine mindre søskende siden jeg var 10 og nu passer jeg min søsters 3 børn 3-4 gange om ugen. Det er også for at træne optil forælderrollen. Alt er egentligt perfekt. Men... Min kæreste er en meget flirtende person og det hr såret mig siden vi kom sammen, han elsker at få opmærksomhed fra piger og giver gerne igen. Det er så ubehageligt og vi ender tit med at skændes. Jeg ved godt det måske ikke betyder noget, men det gør så ondt i hjertet. Fra starten var det ligesom at få kniv i hjertet og jeg forstod ikke hvorfor han gjorde det foran mig, hvis han vidste det at det knuste mig? Jeg sagde han kunne flirte, bare jeg ikke var der, men det respekterede han aldrig. Han gik ikke over og snakkede med vedkommende, men smilede i uendelig lang tid og vendte hovedet om nødvendigt. Han sagde at det hele foregik oppe i mit hoved, og at det var ingenting. Fra starten af var jeg mega jalousi, men det forsvandt og jeg var mere klar i hovedet og var engang vred, når det skete, men nu er jeg bare såret og siger ikke noget længere. Jeg beskyldte en af mine den gang gode veninde for at flirte med ham og han flirtede med hende. Nogle gange sad de bare der og kiggede på hinanden i lang tid og det såret mig så meget og jeg græd mig selv til søvn flere gange. Jeg fortalte ham, at hvis han havde følelser for hende, var det okay, men så skulle han det, som det er og ikke såre mig på denne måde. Til sidst indrømmede han at ja, HUN flirtede med ham og jeg var så såret og var fuld til en fest, da det skete igen og konfronterede dem, men alt som han sagde til mig var løgn og nu lignede jeg en idiot foran over 20 mennesker. Nu er der ingen, som vil kendes ved mig og ingen vil have mig med nogle steder. Jeg måtte tilbringe nytår alene, da han vendte alle hans venner mod mig. Han er for resten meget manipulerende og lyver uden du vil ane det og han er rigtig god til at venner foran dig og fjender bag dig. Han havde fundet min svaghed, jalousien og brugte den mod mig, så alle kunne se det. Hvert eneste øjeblik nød han og det er først nu jeg finder ud af det, fordi det er så perfekt udført, at man ikke ville tro det. Vi er ikke længere sammen, men den lille familie har været en drøm, som jeg har tænkt mig at holde ved lidt længere endnu. Hvordan kommer jeg videre?

Svar: 

Hej med dig,

Puha jeg kan godt forstå det hele fylder meget for dig. Det lyder som om din kæreste og dig har været meget igennem, og at det har taget hårdt på dig. Når jeg læser dit brev, er jeg en smule usikker på, om I stadig er sammen, da du skriver I har 3 års dag til juni og at I er meget glade for hinanden, eller I ikke længere er sammen, fordi han har været manipulerende og flirtet med andre piger. Måske mit svar kommer til at spejle sig lidt i denne forvirring, men uanset hvad, vil mit svar på dit fine brev være det samme.

Du skriver, at drømmen om børn fylder rigtig meget for dig, og du ønsker råd til hvordan du kan komme videre efter dit forhold, hvor drømmen om børn måske føltes som om den var meget tæt på, og nu føler du måske pludselig at drømmen er smuldret lige for næsen af dig. Det lyder til at du forbereder dig meget på, når du engang skal have børn, og selvom man selvfølgelig aldrig ved hvad der venter én, så er det godt at vise nogle basic ting, som man kan bruge i det daglige :-)

For mange piger er drømmen om en familie med en dejlig mand og skønne børn et stort ønske helt fra man ikke er særlig gammel. Piger leger med dukker allerede fra de er helt små, og når man bliver lidt større, er tanken om at man skal passe på ens egen lille søde baby, også rigtig vigtigt for mange. 'Kernefamilien', den lykkelige familie, er et stort ideal for mange og dermed også en stor drøm. Noget som kan være svært at vente på, fordi man SÅ brændende ønsker dette. Udfra dit brev fornemmer jeg, at det lidt er der, du er.

Når jeg læser dit brev, så lyder det dog også som om din (eks?)kæreste og dig havde nogle væsentlige problemer i forholdet, noget som vil være en stor trussel for familieidyllen og dit store ønske om familie og at sætte et barn i verden. I et sundt parforhold er respekt en stor forudsætning for, at kan man have et godt parforhold, og det lyder ikke som om din kæreste altid har haft respekt for dig og dine følelser. Derudover lyder det ikke som om, I har været helt på samme "hold", når han har udspillet sine venner mod dig og accepterer, at du skal sidde alene nytårsaften. Det kan han ikke være bekendt.

Det lyder som om, du er meget ansvarlig, og at du virkelig gerne vil være den bedste mor for dine kommende børn. Men at forberede sig på en baby og være en ansvarlig forælder, er også at vælge en far til barnet, som vil være en god far, så man sætter barnet til verden i en harmonisk familie, og ikke sætter et barn til verden i problemer og drama. Og jeg synes du skal tænke lidt på det på denne måde. At nok er du mentalt klar på at få et barn, men omstændighederne er ikke til at skabe den drøm, som du drømmer om nu. Hvilke drømme har du omkring et parforhold, og den kommende far til dit barn? Det spørgsmål synes jeg også, du skal tænke over, for at gå på kompromis med dette, kan måske give dig et barn hurtigere, men det vil ikke gøre dit liv lykkeligere.

Du er kun 22 år, og du kan sagtens nå at blive en forholdsvis ung mor. At have børn er skønt, men det er også skønt at være ung. Kunne rejse hvor man vil, være sammen med vennerne, være forelsket, feste osv. Alt det som man overhovedet har lyst til. Og du er heldig, at du kan være en masse sammen med børn i din dagligdag indtil du får dine egne.

Så for at gøre det hele kort: dit store ønske ved snart at få barn ender sandsynligvis lykkeligere og bedre, hvis du har alle de rigtige forudsætninger for at skabe dette. Altså en mand, der respekterer dig og er sød og kærlig ved dig, og så selvfølgelig en økonomi, der kan bære et barn osv. osv. Og så længe du ikke har det, vil det i den lange bane helt klart være bedre at skubbe drømmen lidt længere ud i fremtiden, og så forsøge at nyde alle de gode ting der er ved at være ung.

Har du brug for at uddybe eller forklare nærmere, er du altid velkommen til at skrive igen, men jeg håber at mine tanker har sat lidt i gang hos dig.

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program