Kløe fra skeden

brevkassespørgsmål

Kløe fra skeden

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 2 år 8 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg har gennem 1-2 år nu oplevet jævnlig kløe og irritation fra skeden. Jeg vil ikke beskrive det som hverken uimodståelig eller konstant kløe, men det er alligevel noget der flyder en del, for jeg oplever det på daglig basis, og nogengange får jeg også kløet hul, så det svier og gør ondt. Min hygiejne vil jeg selv sige er god, idet jeg vasker mig med vand regelmæssigt, men også er opmærksom på ikke at "overvaske", og forstyrre den naturlige bakteriebalance. Jeg har en hel del udflåd, men jeg har ikke set nogen ændringer i lugt, farve eller konsistens. Mit spørgsmål går på, hvor grænsen går mellem almindelig kløe - som man jo også oplever på resten af kroppen, uden der er noget i vejen af den grund - og et symptom, som jeg skal reagere på. Er det almindeligt at føle trang til at klø sig dernede, eller vil det altid være tegn på en tilstand, som kræver behandling? (Jeg vil så nødigt til lægen, men må selvfølgelig se min frygt i øjnene, hvis det bliver nødvendigt). På forhånd tak!

Svar: 

Kære 17-åruge.

Tak for dit spørgsmål. Hvor er du velovervejet i dine tanker. Jeg kan godt forstå det kan være grænseoverskridende at skulle til lægen med sine intime områder. Jeg tænker det må være ubehageligt at have en kløe som gør at man kradser, så der kommer hul på huden. Så uanset om det "bare" er en harmløs årsag, så skal du da få boget hjælp. Lægen vil sikkert kunne sige om det er noget som en gynækolog skal kigge på eller om lægen har nogle gode råd. Det kan være der skal noget antibiotika eller særlig medicinske cremer.

Det er vigtigt også at kunne gå til lægen, selvom det er noget angående sit intimliv, så du kan jo se det som en øvelse. Lægen vil helt sikkert være åben og forstående.

mvh Christine, læge.

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program