Kæreste & Rygning
Kæreste & Rygning
Hej Jeg er en dreng på 21. For 5 måneder siden kom jeg sammen med en skøn kvinde som på daværende tidspunkt røg til dagligdagen. Siden da, har vi arbejdet sammen med hinanden om at hun skulle droppe cigaretterne ved at tage en kold tyrker. Vi har arbejdet sammen omkring komme frem til hendes nøgle principper der skulle være en begrundelse for at hun stoppede med rygningen. Her blandt andet at det er meget skadeligt for hende, det koster mange penge osv. Hun har ikke røget cigaretter en eneste gang, henover den dato hun stoppede hvilket er ca. 3 måneder. Vi har været i byen en dag, og hun havde en fuldstændig anti-smøger personlighed. Hun sagde endda til ałle mulige folk, at de skulle stoppe med at ryge for der var skadeligt. Jeg lovede hende at efter tre måneder kunne hun hvis hun slet ikke har røget, prøve ryge en og se hvordan det er. Jeg sagde det her, fordi jeg prøvede få hendes afhængighed på min side og bruge det som styrke til at stoppe hende med at ryge. Så havde hun nemlig noget at kæmpe imod for. Men jeg håbede at efter så lang tid at hun vil miste afhængigheden og blive fuldstændig resistent mod cigaretter. Jeg ved godt at det er at give falske forhåbninger til en person, men jeg troede det idag ville betragtes som en god gerning.
Fornyelig skal hun fejre nogen specielle events som galla, skoleafslutning og hun vil så prøve ryge i de her events. Jeg har spurgt hende flere gange hvorfor det er nødvendigt at ryge, når du kan hygge dig uden at ryge? Det kunne hun ikke svarer på særlig nemt og blev hurtig irriteret. Jeg har så sagt til hende, jeg har lyst til at være sammen med en pige som er IKKE-ryger. Men hun siger, jamen man dør jo ikke at ryge en enkelt aften. Det irriterer mig at hun idag går udover de principper vi havde snakket om. Jeg føler hun ikke respekterer mine behov, ved at prøve ryge til enkelt aften. Det irriterer mig at hun vil skade sig selv. Det gøre mig ked af det, at hun ikke kan forstå, at jeg vil hende det bedste. Det påvirker min hverdag og det påvirker alle de dage når hun tager til fest.
Jeg er bange for, at når hun argumenterer sådan imod mig og min gode handling, at hun måske enddag kaster sig over en cigaret som måske bliver til to osv. til en fest. Jeg har ikke lyst til at hun skal tage denne risiko. Hun siger dog at hun aldrig kommer til at ryge til hverdagen, men hun vil have lov til at hygge sig når hun tager i byen. Hun føler, at jeg krænker hendes frihed når jeg egentlig vil det bedste for hende. Jeg har haft det meget dårligt, har grædt foran hende, vi har diskuteret uttalige gange men alligevel virker det som om, hun stadig holder fast i sine ord om at ryge til specielle events. Jeg forstår ikke hvordan en pige, der klarede sig så utrolig godt med at stoppe, og være fuldstændig anti-ryger til at ændre sig mod at have en mere blød tilgang til det.
Min mor kan ikke fordrage folk som ryger. Hun spørger af og til hvordan det går med hendes rygestop. Min kæreste putter mig i en situation, hvor jeg er nød til at lyve overfor min mor, fordi jeg ikke vil have, at min mor skal have en dårlig indtryk af hende. Min kæreste mener at hendes handlinger burde ikke påvirke min humør. Det er trods alt hendes krop. Jeg elsker hende for meget til, at jeg kan tillade og acceptere hendes specielle events rygning. Jeg ønsker, at hun stopper for evigt med at ryge. Jeg håber i kan hjælpe mig med at tackle igennem den her situation. Det er meget frustrerende og svært at håndtere. Hvad er det der sker? Kan jeg gøre mere?
Hej du
Når jeg læser dit spørgsmål, er det tydeligt at du er meget bekymret for din kæreste, og at du har et varmt hjerte der vil hende det bedste.
Der er ingen tvivl om at rygning er usundt. Også festrygning er usundt. Det er vel egentlig noget af det eneste sundhedsforskning, hvor de fleste forskere er enige. Rygning er og bliver bare noget skidt for sundheden.
Derfor er det også godt at din kæreste er stoppet med at ryge, og at du har støttet hende igennem processen.
Når nu rygning er så usundt, og du er så stor en modstander af rygning, kan jeg også godt forstå din frustration over at hun ikke ønsker at stoppe helt. Men samtidig tænker jeg ikke der er så meget mere du kan gøre. Det er og bliver hendes valg. Hendes krop, hendes liv og hendes valg. Du og andre kan være meget uenige i det valg, men det ændrer ikke noget.
Når du beskriver jeres diskussioner, om hendes rygning, kan jeg tænke at hun måske er kommet til at føle, at det ikke længere handler så meget om rygning. Men om hendes ret til at træffe egne valg. Måske er det lige præcis dit pres, der gør at hun holder fast. Fordi hun vil have lov til at bestemme selv.
Det kan også være, at det slet ikke har noget med det at gøre. Måske er en smøg eller ti, til en fest bare noget der giver hende glæde og livskvalitet.
Igen er konklusionen, at det er hendes sundhed, hendes liv og hendes valg. Hvis hun føler sit presset på sin frihed, skal du måske overveje at bakke lidt, og ikke presse så meget på. For hvis det handler om frihed for hende, føler hun måske dit pres, og dine gode intentioner, som et forsøg på kontrol. Og det kan måske skubbe hende fra dig?
I forhold til det her med din mor, synes jeg ikke du har helt ret.
Jeg kan godt forstå du synes det er svært og frustrerende, at lyve overfor din mor. Men det er ikke din kæreste der putter dig i den situation. Det er et valg du træffer. Måske er det at lyve om din kærestes rygning det nemmeste og det bedste? Jeg forestiller mig at du lyver, fordi du ellers forudser problemer og konfrontationer med din mor, omkring din kærestes rygning?
Du kunne vælge at sige det som det er. At hun festryger, og at det frustrerer dig. Eller du kunne sige, at hun festryger, at det frustrerer dig, men at du lever med det fordi det er et valg hun har truffet, som et voksent selvstændigt menneske...hvis det altås er sådan du ender med at tænke. Din kæreste vælger at ryge...det er hendes valg. Du vælger at lyve overfor din mor...det er dit valg.
Og sådan er det generelt med forhold. Når to selvstændige mennesker indgår i forhold, vil der altid være punkter hvor man ikke er enige. Nogle områder kan man endda være voldsomt uenige, og nogle gange kan det ende med at man bare ikke kan se sig selv sammen længere. En meget stor del af et succesfyldt forhold er ikke at blive enige om alting. Det er nok nærmere, at lære at acceptere hinandens forskellighed. At acceptere at det menneske man elsker nogle gange træffer valg, og gør ting man ikke er enig i. Du kan sige hvad du mener, og ønsker. Men du kan ikke bestemme.
Jeg kan sagtens følge din frustration. Du ønsker dig så brændende at hun vil træffe, det du mener er, gode valg. Det der også objektivt set er et godt valg. Men du har gjort hvad du kunne. Resten er op til hende. Det du kan bestemme, er om du ønsker at fortsætte et forhold med hende, hvis hun ender med at fastholde sit ønske om at festryge.
Jeg håber I finder en god løsning der fungerer for jer begge, så det ikke skal fortsætte med at fylde så negativt. Og at I kan fortsætte og udvikle jeres forhold.
Mange hilsner
Niels-Christian