Kæreste med uhyggelig fetish

brevkassespørgsmål

Kæreste med uhyggelig fetish

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej. Min kæreste og jeg har været sammen i et halvtårs tid nu. Han er sjov, sød, betænksom og virkelig nede på jorden. Jeg kan virkelig godt lide ham, men han har en virkelig uhyggelig fetish. Han drømmer om at voldtage og torturere mig. Jeg bliver altid mega ked af det, når jeg tænker på det. Han siger ofte til mig at det ikke har noget med mig at gøre, men det skræmmer mig alligevel. Jeg er en lillesmule bange for ham, når vi skal til at have sex. Jeg lader ham tage kvæler tag på mig, og rive mig i håret, selvom jeg ikke er særlig vild med det overhovedet. Jeg er bare virkelig bange for, at han ikke vil gide mig hvis jeg ikke kan tilfredsstille ham seksuelt. Han er virkelig dejlig, det er slet ikke det, men det skræmmer mig at han har lyst til at voldtage og torturere mig. For noget tid siden var vi til en fest sammen, hvor han blev virkelig sur på mig. Jeg lå i en seng, og han kom over og holdte mig fast. Han kiggede meget surt på mig og begyndte at råbe at han ville voldtage mig, og at jeg skulle vende mig om. Jeg blev virkelig bange for at han rent faktisk villle gøre det og jeg begyndte at græde, hvilket han bare synes er ophidsende. Han synes det er frækt hvis jeg kæmper og/eller græder. Han vil have at jeg kradser eller bidder ham. Er det normalt at have den fetish? Eller er det bare mig der er sart? Hvad burde jeg gøre? Mvh. Mig

Svar: 

Kære dig,

Tak for dit brev! Det rører mig meget at læse det du har skrevet, for jeg kan virkelig godt forstå dine følelser og det at du er bange for din kærestes fetish. Så lad mig starte med at sige: Du er bestemt ikke sart!

Seksuelle lyster er forskellige, og alle mennesker tænder på noget forskelligt. Nogle tænder fx på trekanter eller offentlig sex, og så er der dem der tænder på noget mere ekstremt som fx sex med børn, tortur, voldtægt eller ligefrem drab. Hvad man tænder på, kan man i princippet ikke selv gøre for, men man kan selv vælge om man vil lade sig styre af det eller ej. Alle mennesker som tænder på fx sex med børn går jo ikke ud og har sex med børn, men går med det for sig selv, fordi det er ulovligt og selvfølgelig vil være traumatisk for et barn at opleve.

På samme måde kan man sige, at din kæreste ikke kan gøre for hvad han tænder på, men han har et ansvar overfor loven og overfor dig. Ens kæreste skal jo gerne forbindes 100% med noget positivt, trygt, rart og en person der kun vil én det bedste. Og når din kæreste holder dig fast, truer dig, råber af dig, river dig i håret, tager kvælertag på dig og ligefrem bliver ophidset af at se dig græde, så fortæller det mig umiddelbart at din kæreste har svært ved at sætte sig ind i dit sted om han behandler dig ikke som en kæreste bør gøre.

Og hvad skal du så gøre ved det? Du skriver, at din kæreste også er rigtig sød, sjov, betænksom og nede på jorden. Det er rigtig dejligt at han også behandler dig sådan, men det må du ikke lade dig forblæde af, for hans opførsel overfor dig er fuldstændig uacceptabel, og jeg må ærligt indrømme, at jeg bliver lidt bekymret for dig, når jeg læser dit brev. Jeg bliver bekymret for at din kæreste pludselig en dag ikke kan styre sig og fører oplevelsen så langt ud at det vil give dig kæmpe store ar på sjælen, men også gøre at du bliver så bange for ham, at du ikke kan gå fra ham og dermed hænger fast i et dårligt forhold.

Hvis du havde en veninde, der stod i din situation, hvad ville du så råde hende til at gøre? Ville du synes hun bare skulle acceptere denne behandling?

I mit hoved er der to muligheder du kan gøre. Det første er, at du tager en snak med din kæreste omkring din usikkerhed, frygt og at det hele gøre dig ked af det. Du må fortælle ham, at du ikke bryder dig om det, når han tager kvælertag på dig eller river dig i håret, for du bliver nød til at være tro mod dig selv og gætte nogle grænser. Og hvis han ikke kan overholde de grænser, er den eneste mulighed i mit hoved, at du går fra ham. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan lide tanken om ikke at kunne tilfredsstille ham seksuelt, men det kan heller ikke nytte, at du går på kompromis med dig selv.

Jeg ved godt, at det nok ikke er den løsning du har lyst til at høre, for du beskriver jo, at du er glad for din kæreste. Men det er ikke meningen at du skal behandles som du gør, og du har en masse muligheder for at havne i et forhold hvor der ikke er vold og trusler inkluderet. Det bliver du nødt til at få - hvad enten det bliver med din nuværende kæreste eller en anden engang.

Baggrunden for mit svar, ligger alene i det at din kæreste virker til ikke at kunne styre sin fetish. Som jeg har skrevet, kan man ikke gøre for hvad man tænder på, og tændte din kæreste "bare" på voldtægt og tortur, men havde han kun vist omsorg og trygshedsskabende adværd, så ville mit svar blot være, at du skulle være opmærksom på ham.

 Jeg synes også du kan kontakte https://www.brydtavsheden.dk/ ved enten at ringe eller chatte med dem. De arbejder hver dag med unge i samme eller lignende situation som dig. Måske de kan give dig andre input.

 Held og lykke!

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program