Kæreste
Kæreste
Hejsa.
Har fået en rigtig sød kæreste, og er begyndt at lave "sexuelle" ting med ham. Men hver gang jeg vil sutte ham, så når jeg ikke mere end at sutte i 2 min, og så fryser min hjerne og så stopper jeg og bliver "ked af det". Han siger det er okay, når det sker. Har prøvet og sutte 2 gange nu, hvor det er sket. Han er 17 år og har haft sex før, og alt det der, men er bange for at han måske kan tænke at det har noget med ham og gøre. Han har givet mig finger, uden at der skete noget, udover det gjorde lidt ondt.
Jeg har lidt mentale problemer (skizofreni, ptsd, add og angst) og han ved det godt. Han er rigtig god til at acceptere når jeg ikke kan noget pga mine diagnoser og han er rigtig sød mod mig generelt, så det er ikke fordi jeg er bange for at han dømmer eller ikke kan li mig.
Men kan der være en anden grund?
Kære dig
Jeg synes, det er rigtig flot og modigt af dig at logge ind her og fortælle om det, du skriver. Det er godt, du skriver til os, og jeg kan godt forstå, at det kan være frustrerende at være i din situation.
I starten af din besked skrev du, at du blev rigtig ked af det, da du havde oralsex ("sutter") med din kæreste og at det gjorde ondt, da han gav dig finger. Når du skriver sådan, så får det mig til at tænke på, om din kæreste er den første, som du har lavet "seksuelle ting" med? Er det rigtig forstået? Det er ikke unormalt, at sex kan gøre ondt, være svært og udfordrende, hvis det er første gang, man prøver det eller svært, hvis man får en ny kæreste. Det kan være svært, fordi man skal lære hinanden at kende på en anden måde end man i forvejen gør og man skal lære, hvad man kan lide og ikke kan lide. Derfor er det også ekstra vigtigt, at man er i et rum, hvor man føler ro og tryghed for at få en god oplevelse. Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at din kæreste er 17 år og har "haft sex før og alt det der." Det får mig til at tænke, at han, på grund af sin alder og erfaringer, er mere erfaren på området end du er. Det er der slet ikke noget i vejen med, at han er, men måske giver det mening for dig at snakke med din kæreste om, hvad du synes er rart og ikke er rart ift. sex? Måske giver det mening for jer at snakke om, hvilket tempo, I skal tage tingene i, så du ikke føler at det går for hurtigt.
I det, du skriver, lyder det også til, at din kæreste er meget forstående overfor dig. Har du prøvet at snakke med ham om, hvad det er, der gør, at du bliver ked af det, når I har oralsex? Det, at snakke med nogen, der er tæt på om, hvordan man har det, kan nogle gange gør, at man får det bedre indeni. Eller hvad tror du, der gør, at du bliver ked af det i situationen? Måske synes du, det er grænseoverskridende at have oralsex, måske føler du, at det er for tidligt at have oralsex, måske føler du dig ikke tryg ved situationen, måske er han for stor til din mund, eller måske kan du bare ikke lide at have oralsex. Uanset hvad, så er det rigtig vigtigt at du mærker efter og kun gør dét som føles rigtigt for dig.
Når man både har skizofreni, PTSD, ADD og angst, som du har, kan det betyde, at man har rigtig svært med at være tæt på andre mennesker, og det kan selvfølgelig også have betydning for din oplevelse. Jeg ved ikke, om du tager medicin, men hvis du gør, kan den også påvirke kroppen på mange måder. Både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Jeg har tidligere snakket med nogen, der har snakket med deres læge eller sygeplejerske om lignende problemstillinger som dine. Måske kunne det også være en mulighed for dig at tale med din læge om det, du oplever? Så kan du også finde ud af hvad dine diagnoser kan betyde for din lyst, og måske kan han/hun henvise dig videre til en psykolog, hvor du kan arbejde med de svære følelser.
Det er utrolig modigt at dig at fortælle åbent om dine diagnoser både her og til din kæreste og jeg synes, at du har været god til at fortælle om, hvordan du har det. Jeg håber du kan bruge mine råd, og husk at hvis du har flere spørgsmål kan du altid besøge vores chat for at få mere rådgivning.
Kærlige hilsner
Malou