Jeg undrer mig

brevkassespørgsmål

Jeg undrer mig

brevkassespørgsmål af
Lars
17 år
Oprettet 2 år 9 måneder siden

Hey mit spørgsmål er følgende⬇️ Jeg var til en fest for 4-5 dage siden og kl 04.30 fulgte jeg en af mine rigtig gode veninder hjem af mod hende men istedet endte vi hjemme hos mig og drak en smule og senere så endte det med at vi kyssede og så endte det ud i at vi hade sex 2 gange den aften og så siger hun til mig jeg er ikke klar til noget seriøst nu om der var fint med mig og samtidig spøger hun mig og jeg kunne tænke mig at gøre det i gen med hende en anden dag hvor jeg sage jo hvorfor i. Men så om morgenen skiver hun så til mig da hun er taget hjem om vi ikke kan glemme det som er sket i mellem os.😅 Så ja hvad skal alt det betyde jeg er ikke helt med på hvad det betyder 🥲

Svar: 

Hej Lars

Jeg kan godt forstå, hvis du er godt og grundigt forvirret og usikker på, hvordan du helt skal forstå din veninde. Ud fra det, du skriver, lyder det som om, at din veninde måske også selv har været lidt usikker på, hvad hun ville. Hvis man prøver at sætte sig i hendes sted, så kan man måske forestille sig, at jeres nat sammen giver anledning til en del overvejelser og spørgsmål omkring jeres venskab. Skal I være kærester, nu hvor I har haft sex? Og hvis ikke: bliver nogen af jer så såret over det? Kan I blive ved med at være venner, selvom I har haft sex? Eller bliver jeres venskab akavet nu? Og skal I blive ved med at have sex sammen som venner? Er I så eksklusive, eller må I godt ses med andre også? Og hvad med jalousi og uudtalte forventninger? 

Nogle mennesker er helt okay med at have sex med deres venner. Men for andre er det en grænse, som helst ikke må overskrides af frygt for, at venskabet ikke bliver det samme igen bagefter. Måske det er sådan nogle følelser, der ligger til grund for din venindes blandede signaler. Jeg tror, det bedste, du kan gøre, er, at prøve at snakke med hende om, hvordan du skal forholde dig til de signaler, hun sender. Så kan I måske sammen finde frem til, hvad I skal og ikke skal sammen.

God vind!

De bedste hilsner
Marie

 

Nikitass billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program