Det bløder pludseligt?

brevkassespørgsmål

Det bløder pludseligt?

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej.
Jeg har et lille problem. Det bløder fra min skede. Jeg vil vurderer det til at minde om menstruation, men jeg har lige haft det. Den stoppede for en uge siden, men nu bløder det pludseligt igen. 
Jeg har været seksuelt aktiv inde for denne uge (vi er kærester), og der plejer ikke at være noget. Jeg har måske fået et par orgasmer ved at lege med mig selv, og der skete noget ligende for nogle år siden, men jeg kan ikke huske hvad der skete efterfølgende. 

Kan det være det der er sket igen?

(Jeg ønsker ikke, at snakke med min mor om det, eller gå til lægen medmindre det er "livsnødvendigt". Jeg har spurgt min veninde, men vi ender som altid med at grine og pjatte, så vi glemmer lidt alt)

Hvad kan jeg gøre?

Kh, Bloody Mary.

 

Svar: 

Hej med dig. 
Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har noget blødning fra underlivet, som ikke plejer at være der. 
Ud fra det du fortæller er det lidt svært for mig med sikkerhed at sige hvad det kan være. 
Generelt set, ser man ret ofte at man kan have uregelmæssig blødning i korte perioder uden der er nogen speciel grund til det og altså ikke noget sygeligt. 

Dog er der et par ting man skal være opmærksom på. Vi skal være sikre på du ikke er gravid. Graviditet kan nogle gange give blødning, selvom det hyppigste jo er at menstruationen udebliver og man får også ofte graviditetssymptomer som kvalme, træthed, influenzalignende symptomer. 
Jeg ved ikke om du bruger p-piller eller anden prævention, men er der den mindste sandsynlighed for at du kan være gravid synes jeg du skal købe en graviditetstest. 
Derudover skal man helst ikke have blødning under eller lige efter samleje, det vi kalder kontaktblødning. Jeg kan ikke lige udlede af det du skriver om du har haft det eller ej. Men det kan være tegn på seksuelt eller celleforandringer og skal derfor tjekkes hos din læge. 
Sidst, men ikke mindst, synes jeg du skal tage til din læge hvis du har ondt over underlivet, feber, svie eller smerte ved vandladning. 
Har du ikke nogen af ovenstående symptomer kan du godt se det lidt an.. 

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen 

Morten

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program