Hej med dig.

At afslutte et forhold med en, man har været sammen med i så lang tid, er utrolig svært og hårdt, så jeg kan virkelig godt forstå, det ikke er rart at være dig lige nu.

Jeg vil enormt gerne kunne sige til dig, at det går over, at der andre fisk i vandet og at du bare skal give det tid, men faktum er bare, at det lige nu føles helt forfærdeligt at være i dine sko, fordi du er ved at gå igennem et svært brud, der er forbundet med mange svære følelser. Lige nu er "såret" stadig helt åbent, og det er rigtig svært at begynde at se på fremtiden, før man har fået nogenlunde styr på nutiden. Det, du oplever lige nu, er en sorgproces, fordi du et eller andet sted har "mistet" en person, der var utrolig tæt på dig. Når man skal bearbejde sorg, sker det ikke på en dag, en uge eller en måned. Det er en lang proces, hvor man er nødt til at give sig selv tid til at være i de forskellige stadier. Du er nødt til at tage en dag af gangen og tro på, at det lige så stille hele tiden bliver en lille smule lettere. Også selvom det nogle gange nærmere føles som om, man tager et skridt frem og to tilbage.

I dit brev skriver du, det er svært at have lov til at græde, når man er en fyr. Jeg synes, det er utrolig flot, du ikke prøver at gemme dine følelser bag alt muligt, men erkender at du er ked af det, og ikke mindst giver dig selv lov til at være ked af det. Så er det helt okay, du måske ikke har lyst hele omverdenen det, men det er flot, at du gør det. På længere sigt tror ejg goså, det er en kæmpe hjælp for dig, fordi det ofte er sværere at bearbejdere ting, hvis man har haft gemt dem væk i lang tid.

Jeg tænker lidt, om det ville give dig lidt luft, hvis din ekskæreste og dig stoppede kontakten i et lille stykke tid, måske bare et par dage eller en uge til at starte med. I starten af et brud, kan det hele godt føles meget voldsomt, og hvis man bliver ved med at snakke med sin eks om, hvor svært det er, kan man faktisk godt komme til at holde hinanden fast i det. Det kan også gøre dig unødvendigt ked af det, hvis du for eksempel ved, at hun skal i byen. Så jeg tror faktisk, det måske vil give dig mere ro, hvis du ikke ved, hvad hun laver. 

I takt med at du får det hele lidt på afstand, kan du måske prøve at begynde at gøre ting, der gør dig glad. Det lyder som en kliché, men det hjælper faktisk at komme væk hjemmefra, dyrke motion, se dine venner eller bare lave noget, der kan lede tankerne hen på noget andet end hende. Det kan også gøre det nemmere for dig, hvis du ikke opsøger ting, der har haft en speciel betydning for jer. Hvis du fx ser jeres yndlingsfilm, bliver du nemmere mindet om hende, og så kan savnet føles værre.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og jeg ønsker for dig, at du kommer godt igennem det hele, selvom det er svært.

Kærlig hilsen

Anne