Ingen spærm
Ingen spærm
Hej
Jer er en dreng på 15 år. Jeg onanere flere gange om ugen. Og der kommer spærm ud hver gang. Men sidst jeg gjorde det kom der intet ud. Er det noget jeg skal være bekymret over eller kan det ske af og til?
Hej Martin.
Jeg kan godt forstå, at du blev bekymret over, at der ikke kom sperm ud sidste gang du onanerede. Men jeg er sikker på, at det ikke er noget du skal være bekymret over, og at du kan tage det helt roligt. For det du har oplevet, er helt normalt. Det er forskelligt fra gang til gang, hvor meget sæd der kommer ud af drengens penis. Nogle gange kommer der meget, og andre gange (især hvis man har onaneret tidligere på dagen) kommer der ikke lige så meget sæd ud. Og det kan det også være forskelligt fra dreng til dreng, hvor meget sæd der kommer ud. Nogle drenge oplever, at der kommer en stor mængde sæd ud og ved andre kommer der næsten ingenting.
Så mit råd er, at give det lidt tid endnu. Som 15årig er du stadig ikke færdigudviklet, og der kan stadig nå at ske meget med kroppen. Du kan fortsætte med at onanere, så længe det føles rart. Du er helt normal, og spermen kommer sikkert igen helt af sig selv.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar.
Mange hilsner fra
Gro.