0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Table Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;}

Kære du.

Jeg kan godt forstå de tanker du har omkring venner og om at føle sig usynlig. Det er aldrig rart at føle sig alene og ensom, for alle mennesker har brug for at blive set, blive lyttet til og have venner. Du beskriver at du oplever problemer i skolen, hvor du har en fornemmelse af, at de andre ikke rigtig ser dig og vil dig og at de hellere vil være sammen med din veninde. Jeg håber at jeg med mit svar til dig, kan være med til at skabe nogle mulige forklaringer på, hvorfor du har det sådan som du beskriver og hvad du kan gøre ved det.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at det først og fremmest er følelsen af at være ensom der gør, at du har det svært. At være ensom og føle sig alene kan være rigtig svært, fordi man tit går helt alene med alle sine tanker og følelser og ikke har nogen at dele dem med. Alle mennesker har brug for at dele ud af sine oplevelser og tanker og derfor er det at være ensom som regel ikke noget man selv vælger. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du også har det sådan og at du gerne vil føle, at de andre på din skole værdsætter dig som den du er. Du skriver også, at du er træt af at være den stille og usynlige pige og her vil jeg gerne fortælle dig, at jeg synes det er helt okay at være en stille pige. Det er ofte sådan, at der meget fokus på dem der er gode til at være sjove og som kan snakke med alle. Der er dog rigtig mange mennesker der går rundt med den samme følelse som den du beskriver og du er helt sikkert ikke den eneste i din klasse der kan føle sig ensom. Nogle gange bliver man fascineret af et andet mennesker som man synes har styr på livet og sådan tænker jeg, at du måske har haft det med din veninde. Vi mennesker har desværre meget nemt ved at fokusere på de dårlige sider af os selv og når man gør det kan man føle, at andre er bedre end en selv. Det er dog ikke mere rigtigt at være på den ene eller anden måde og derfor er det også vigtigt at du ved, at der ikke er noget forkert i at være som du er – tværtimod.

Når man er en stille type, skal man dog nogen gange gøre lidt ekstra for at få veninder. Men man skal også huske, at der er mange andre der har det ligesom en selv og som vil sætte stor pris på lige netop den som du er. Jeg tænker også på, om du mon har snakket med din veninde om dine tanker? Måske ved hun slet ikke hvordan du har det og måske går hun endda rundt og tror at I stadig er gode veninder? Hvis du har mod på det tænker jeg, at du kan finde et tidspunkt hvor I er alene og her kan du så forsøge at få hende til at forstå sagen fra din side. Fortælle hende, hvordan du har det og lytte til hendes forklaring. I behøver ikke at blive bedste veninder igen, men jeg tænker, at det kan hjælpe dig til at se, at det ikke er fordi der er noget galt med dig. For jeg tror nemlig ikke at det er sådan din veninde har det!

Hvis man ikke mærker at andre synes man har en værdi, er det helt naturligt at man bliver bange for hvad de tænker om en og det kan lede til at man bliver genert og ensom. Hvis man er genert er det ofte fordi man har en angst for, hvad andre skal tænke om det man siger eller den man er og når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har lidt svært ved at tro på at du er god nok. Hvis man ikke tror på sig selv, kan det også være svært at tro på, at andre kan lide en. En anden måde at gribe din situation an på kunne være, at se på, hvordan du kan komme til at være mere sammen med de andre i din klasse. Måske kan du begynde at udfordre dig selv en lille smule hver dag, ved fx at begynde at spørge ind til hvad en af dine kammerater har lavet dagen før eller måske kan du række hånden op en ekstra gang i undervisning. Man kan nemlig godt træne sig selv til at blive mindre genert og selvom det ikke er nemt tænker jeg, at det kan hjælpe dig til at tro mere på dig selv.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes det er meget vigtigt at du får snakket med nogle om hvordan du har det, så du ikke skal gå rundt med dine tanker helt alene. Måske du kunne fortælle dine forældre om det? Hvis du synes det er svært at skulle sige højt, kan du vise dem dette brev. Det er meget vigtigt ikke at gå rundt med sådanne tanker helt alene, for uanset hvor stærk man er, skal man ikke gå rundt med sådan nogle triste og svære tanker alene.

Husk at du er god nok som den du er og at der er mange mennesker der lige netop vil elske og holde af dig, fordi du er dig. Det er ikke altid lige nemt at stå ved den man er, men med en masse øvelse kan man komme langt.

Hilsen Katrine