Hej med dig.

Det lyder virkelig til, at du har det rigtig skidt og går igennem en rigtig hård periode i dit liv lige nu. Det må være rigtig svært for dig, at du er kommet til et punkt, hvor du ikke kan genkende dig selv længere.

Du skriver ikke, hvad der er sket forud for, at du har fået en depression, men jeg kan virkelig mærke på dit brev, at depressionen tager så hårdt på dig, at du ikke kan finde en grund til at leve længere. En del mennesker oplever perioder i løbet af deres liv, hvor livet kan virke så svært, at de ikke kan overskue det længere. Når man er så langt ude, at man ikke kan finde årsagen til at stå op om morgenen, så kan det være så svært at overskue at komme tilbage til et sted, hvor man kan blive glad for livet. Selvom man måske gerne vil tilbage til det sted, så virker det som om at man skal igennem så mange forhindringer inden. Måske er det lige præcis der hvor du er nu, at du simpelthen ikke kan klare endnu en forhindring, at det kan virke lettere at stoppe - og få fred? Men jeg tænker også på, at i og med at du har skrevet her ind i brevkassen, så vil du måske gerne finde ud af, hvordan du kan få det bedre igen og blive den pige, som du var før igen?

Du skriver, at du nærmest er blevet besat af at skade dig selv. Jeg tænker, at det kan hænge sammen med, at du får det værre og værre, og i takt med det bliver den indre smerte så overvældende og uoverskuelig, at den eneste løsning for at komme væk fra den skade er igennem en fysisk skade. Ud fra dit brev så fornemmer jeg, at du føler dig meget magtesløs, og ikke ved hvordan du skal håndtere din situation lige nu, hvilket er helt forståeligt. Jeg tror ikke, at der er nogen der vil klare at komme ud af sådan en svær periode selv. Det kræver hjælp, at få det bedre. Men igen, så kan jeg sagtens forstå, at det kan være svært at overskue, hvilken hjælp du føler, at du har brug for, for at få det bedre. Du skriver, at du ikke har lyst til at blive indlagt, men du skriver ikke hvorfor. Der kan være forskellige måder at komme over en depression på, og da mennesker er forskellige og har forskellige behov er det også naturligt, at det er nogle forskellige ting, der kan være godt for en. Måske du kan prøve at tænke lidt over, om der har været tidspunkter eller noget bestemt, der har medført, at du har fået det lidt bedre - måske bare for en kort stund? Det kan være små ting, som en samtale om noget helt konkret med en person - din psykiater, mor eller en tredje. Det kan også være en aktivitet, som har gjort at du fik lidt fred for dine tanker. Det kan godt være, at det ikke er tilfældet for dig, men måske du alligevel kan prøve at tænke over det?

Jeg kan godt forstå, at det må være hårdt, at du har mistet glæden ved ridning. Men du må ikke bebrejde dig selv for, at du ikke overskue den lige nu, og få dårlig samvittighed over det. Når man har det så skidt som du har, så kan jeg forestille mig, at det kan være de mindste ting, der kan være svære at overskue, så det er helt forståeligt, at det er virkelig uoverskueligt, at skulle ride. Jeg ved godt, at det er svært, men jeg håber at du kan finde en måde, hvor du prøver at acceptere, at dit liv er rigtig svært lige nu, og at du ikke er i stand til at håndtere mange ting, som du kunne før. Hvis du bebrejder dig selv for at du ikke kan det samme før, så kan jeg forestille mig, at det ikke gør din situation meget lettere. Jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort, men jeg tænker lidt, at du må prøve at passe på dig selv så godt som du kan, og ikke forsøge at presse dig selv til at gøre en masse ting, som du i virkeligheden ikke kan overskue, som at ride eller se dine veninder.

Jeg tænker også lidt på, om du har nogen at gå til, når du har det rigtig skidt? Du skriver, at du gerne vil have fred i dit hoved, så det lyder til at dine svære tanker fylder alt for dig, og jeg tænker at det må være svært at gå rundt med alle de tanker selv. Selvom det kan være svært at tale med nogen, når man er så ked af det, så kan det måske alligevel være rart. Når du er rigtig ked af det, og får lyst til at skade dig selv, så kan du måske prøve at ringe til Livslinien? Jeg ved godt, at det kan være svært og måske endda grænseoverskridende, at skulle tale med et fremmed menneske om noget så personligt, men måske det lige er det, som du kan have brug for? Det kan måske være rart, at tale med nogen, som har en forståelse for, hvordan du har det lige nu og her.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og så håber jeg virkelig, at du får det bedre, og at du kommer igennem denne svære periode.

Mange hilsner
Pernille