Kære dig,

Jeg kan høre på dig at du har oplevet flere ting i dit liv, som har påvirket dig både fysisk og psykisk. Det lyder som om du har haft nogle lange og hårde perioder, og det er som om at det bare bliver ved og ved. Jeg vil gerne starte med at sige du ikke er den eneste, som har det sådan - som oplever at alt bare altid går galt mens andre lykkes med det hele. Det er bestemt ikke alle som lykkes med det hele. Men jeg forstår godt dine tanker og følelsen af at du ikke magter mere. Det kræver meget energi af en når man hele tiden er påvirket enten fysisk eller mentalt - og i dit tilfælde begge dele. Så jeg forstår godt at du er ved at være brugt.

Du spørger, hvornår man skal acceptere at, der sker ting for en og at verden af fuld af skuffelser. Man kan sige at, hvis vi som mennesker kunne acceptere alle de svære situationer vi støder på igennem livet, så ville vi være bekymringsfrie. På den anden side, er der også bare ting man ikke skal acceptere - ellers risikerer vi at gå med skyklappere og glemme hvem vi selv er. Så det er vigtigt at skelne og finde ud af med sig, hvordan og hvad man vil bruge sin energi på. Lad os tage din sydom som et eksempel.

Nu ved jeg ikke, hvad du fejler, men det er i hvert fald noget, som påvirker din arbejdsevne kan jeg høre. Det i sig selv kan være svært at acceptere - at man ikke kan arbejde/studere på lige fod som andre. Man kan komme til at føle sig udenfor og ikke god nok og det kan være rigtig frustrerende. Det er her jeg tænker du skal forsøge at skelne - kan du acceptere sygdommen som værende en del af dig, men uden at styre dig? Måske tænker du på, hvordan den begrænser dig og mærker frustratonerne deraf, men hvad kan du gøre i stedet?

Det er denne tankegang jeg gerne vil have dig til at afprøve - hvad kan du gøre, som gør dig glad? Er der andre veje du kan gå med det du har med dig både mentalt og fysisk? Hvilke muligheder er der? Du skal ikke lægge låg på det du har været igennem, men jeg tænker at det kan hjælpe dig, hvis du forsøger at definere dig selv på en anden måde. Ikke som den pige det altid går galt for. Hav det med dig, det er helt ok, men lad det ikke styre dig. Tænk helt ned i små -hvad kan løfte dig på en almindelig hverdag? Kan det være at sidde med en god bog, se en god serie, ses med veinderne? Prøv engang at mærke efter, hvad der egentlig er positive ting i dit liv, og prøv så herefter at mærke efter, hvor dit fokus er. Måske skal det flyttes engang imellem? Jeg synes det er vigtigt for dig at du både skaber plads for frustrationen, men også plads for glæde. Der er ingen, der er perfekte. Heller ikke din veninde, som udadtil lykkes med det hele. Vi oplever alle at komme igennem nogle svære perioder i vores liv - du har desværre haft en del i en tidlig alder og det har været/er rigtig hårdt, men det stopper ikke dit liv. Du er her stadig og jeg kan høre du gerne vil have det bedste ud af det. Brug din energi på det som gør dig godt, og prøv at find en accept af-og ro i de ting du kan mærke frustrerer dig og gør dig ked af det. Øv dig i at lade ting ligge. Nogle gange kan vi alligevel ikke gøre noget før dagen efter. Håber du kan følge tankegangen. 

Til sidst vil jeg gerne sige at mht. din psykolog, så er det vigtigt du går hos en psykolog, som du føler dig tryg ved. Du skulle gerne have en følelse af at det giver dig noget godt, ellers kan det være du skal overveje om han/hun er den rette for dig. Det betyder meget, hvem sætter sig overfor i sådan et privat rum. 

Jeg håber du har fået lidt ud af mit svar, som du kan bruge. Jeg ønsker dig alt det bedste!

Kærlig hilsen

Charlotte