Hej med dig
 
Jeg kan godt forstå, at du syntes at det alt sammen er noget rod, når du har været alle de ting igennem som du har.
 
Når man ligesom dig bliver udsat for voldtægt, så er det en alvorlig hændelse, som kan tage lang tid at komme sig over og ofte er det svært at komme videre uden at man får hjælp. Det er almindeligt at føle at det er ens egen skyld, at man har været udsat for overgreb og at man skammer sig over det der er sket, men en voldtægt er aldrig ofrets egen skyld. Derfor gjorde du det helt rigtige i at fortælle det til din veninde, selvom det sikkert var meget ubehageligt at tale om, men jeg vil råde dig til også at søge hjælp hos professionelle, som kan hjælpe dig videre. Måske er du er bange for at fyren finder ud af det, hvis du fortæller nogle voksne, hvad han har gjort mod dig, men det er muligt for dig at søge hjælp, uden at det bliver meldt videre til politiet eller til ham, som lavede overgreb på dig.  
Du har muligheden for at fortælle det til din egen læge, som kan tilbyde dig samtaler om det der er sket, men din læge kan også henvise dig til en psykolog, som du kan bruge hvis det er mindre end 12 måneder siden, at du blev udsat for overgreb. Denne mulighed koster penge, men du kan gå på kommunen og snakke med en sagsbehandler, som vil kunne hjælpe dig med at undersøge dine muligheder for støtte. Hvis du ikke har lyst til at snakke med din egen læge, så kan du kontakte døgnkontakten for børn og unge. De har tlf: 35373623
 
Omkring det med din familie, så kan jeg sagens forstå, at du ikke kan lide at være hjemme, hvis der altid er en dårlig stemning. Din far har det sikkert rigtig dårligt med at han ikke kan det som han plejer og måske er det også den dårlige oplevelse med din farmor og farfar, der inderst inde går ham på, men det er stadigvæk forkert af ham, at lade sit dårlige humør gå ud over dig, din bror og din mor. Jeg syntes du skulle prøve at snakke med din mor om, hvad I kan gøre, for at I alle sammen får det bedre derhjemme, for det er trods alt også jeres hjem.  Måske skulle din mor, din bror og dig prøve at sætte jer ned og snakke med din far om, hvad hans dårlige humør gør på jer og hvad I sammen kunne gøre for at det bliver bedre derhjemme. Det kan jo være, at din far bare skal have det af vide, for at han bliver opmærksom på det.
 
Held og lykke med det hele
 
Joan