Selvmord&cutting

brevkassespørgsmål

Selvmord&cutting

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 2 måneder siden

Hej jeg har selvmords tænker selvom ik tænker så meget på det mere fordi elsker min kæreste så meget og så lykkelig med hende men jeg cutter osse og tit går tit bare ked af det og har lyst til skade mig selv eller ønske jeg ikke var her mere. taler med kæresten og hendes forældre om det og mine forældre og skrev fornyligt nogen af de ting der sket og lod dem læse siden har jeg fået det værre og kan bare mærke trangen til ikke spise være der og kaste op efter havde spist og trangen til cutte blevet meget større end normalt. jeg er indlagt på ungdoms psyk men de gider ikke hjælpe mig og de gør ikke noget ved mit problem føler jeg anderles og så flov over jeg cutter gemmer mine sår gemmer mig . vil ik gå med andet end en langarmet bluse og hætte bluser . jeg ved ikke hvad skal gøre vil gerne havde nogen der kan hjælpe mig og rådgive og måske en livsline over mobil så altid kan få hjælp men kan jeg jo ikke så. kan i ikke hjælpe mig ved snart ikke hvad skal gøre og har os søvn problemer det hele er efter de ting jeg blevet udsat for :'(

Svar: 

Hej med dig.

Det er godt du skriver til brevkassen – for jeg kan høre, at du virkelig har det svært. Først vil jeg starte med at fortælle dig, at det er godt, at du har en kæreste som gør dig lykkelig, det er rart, når man har mennesker omkring sig, som betyder meget for en.

Det er også rigtig godt at høre, at du både taler med din kæreste, hendes forældre og dine egne forældre om, hvordan du har det – for det er rigtig vigtigt, at få sat ord på, hvordan man har det.  Du skriver, at du har ladet dem læse noget af det, som du har skrevet, og at du siden har haft svært ved spise, og har mærker behovet for at kaste op eller cutte. Det er sådan, at når man begynder at snakke med nogen om det, som er svært - så kan det i starten føles ubehageligt. Man kan også opleve at få det værre, hvis man ikke føler, at man bliver forstået af andre. Men det er det helt rigtige du gør – når du taler om det!
Du fortæller, at du er indlagt på ungdoms psyk, men at du ikke føler at de vil hjælpe dig. Det er ikke rart, hvis du har oplevelsen af, at de ikke vil hjælpe dig. Jeg ved ikke, hvordan de behandler dig på psyk – men hvis du ikke forstår den behandling du får, synes jeg, at du skal prøve at snakke med personalet om det. Fortæl dem, at du gerne vil have hjælp, men at du ikke forstår det de gør – at du kan ikke se, hvordan det skal hjælp dig. Måske kan de forklare dig, hvad de gør og hvorfor de gør det.
Du fortæller, at grunden til at du har de så svært er pga. de ting du har været udsat for. Har du snakket med nogle professionelle om det? Det er godt, at du kan snakke med dine nærmeste om det –men du har også brug for hjælp fra fagfolk. Her tænker jeg på en psykolog, psykiater, pædagog eller måske en sygeplejerske på psyk – en person som kan hjælpe dig med at få det bearbejdet, så du ikke længer e skal have det så skidt!
Hvis du ikke har sådan en person at snakke med, synes jeg, at du fortælle dem på afdelingen, at du har brug for at få snakket om det, som gør ondt på dig – og spørger dem, om du kan få en person, som du kan snakke med. Du bliver nødt til at blive ved med at være ærlig over for dem på afdelingen. Fortæl dem, hvordan du har det – og spørg dem om de ting som du er i tvivl om.
At skære i sig selv er ofte et udtryk for, at man har det svært. At der er noget indeni som gør ondt – noget som man har brug for at få snakket om, så man lærer at forstå de følelser, der er forbundet til det. Du er en dreng som har det meget svært, og at det er derfor du skader dig selv. Det er ikke noget du selv kan styre – og det er derfor du har brug for hjælp til at få det bedre. Ved at få snakket med en fagperson om det, som du har været udsat for, kan du få det bedre – og når du får det bedre, vil din trang til at cutte også aftage. Du skal ikke skamme dig og føle dig anderledes - men istedet huske på, at du er en dreng som har det svært!
Jeg kan ikke give dig et telefonnummer som du kan ringe til – det bliver du igen nødt til at snakke med dem om på afdelingen. Mit råd til dig er - bliv ved med at snakke om hvordan du har det. Vær ærlig over personalet på afdelingen. Fortæl dem, at du gerne vil have en at snakke med. Og spørg om de vil forklare dig, hvorfor de gør som de gør.
Hvis du synes det er svært at finde ud af, hvad du skal sige til dem på psyk., kan du kigge forbi Chatrådgivningen her i Cyberhus og snakke med en rådgiver om, hvordan du skal få det sagt. Chatrådgivningen er åben mandag til torsdag kl. 14- 19. I chatten kan du få hjælp til at finde ud af, hvad du skal sige og hvem du kan snakke med – men det er vigtigt, at du husker på, at det er de mennesker som du møder i den virkelige verden, der skal hjælpe dig. Igen derfor er det vigtigt, at du snakker med personalet på psyk.  – at du er ærlig over for dem, som du er her i brevkassen. Jo bedre de kender dig, jo bedre kan de hjælpe dig.
Jeg håber virkelig, at du finder den hjælp, som du har brug for.
De varmeste tanker
Marianne.

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program