Psykolog?

brevkassespørgsmål

Psykolog?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 9 år 9 måneder siden

Hej. Her de sidste 3 måneder har mit humør kørt meget op og ned. Jeg bliver MEGET nemt ked af det og græder virkelig, virkelig tit. Det er efterhånden ved at være dagligt, men ellers i hvert fald flere gange om ugen. Der er mange forskellige grunde til, at jeg bliver ked af det, men for det meste skal der ikke meget mere end et afvisende tonefald til, før jeg flipper helt ud følelsesmæssigt. Jeg bekymrer mig rigtig meget hele tiden og føler ikke, at jeg har overskud til særlig meget. Jeg snakker med min familie og min kæreste om det, når jeg er ked af det, men det hjælper ikke rigtig.. Tværtimod. Jeg kan ikke skjule det for min kæreste, når jeg er ked af det (tit er han også årsagen til, at jeg er ked af det), men jeg føler ikke lettelse ved at snakke med ham, selvom han virkelig prøver at lytte og forstå. F.eks. i denne weekend har vi været sammen hele tiden og jeg har næsten ikke lavet andet end at græde. Og jeg fortryder virkelig meget, at det skal gå ud over ham og er så forfærdelig bange for, at jeg ender med at ødelægge vores forhold, fordi det bliver for meget for ham. Jeg har ikke rigtig nogen venner mere, fordi de fleste droppede mig, da jeg og min kæreste begyndte at komme sammen for et halvt år siden. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre med mig selv.. Jeg har altid været meget følsom, men ved slet ikke hvad der går af mig, kan slet ikke kende mig selv længere.. Er det slemt nok til, at jeg kan komme til psykolog? Er der noget jeg kan gøre for at komme ovenpå igen?

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes det er rigtig godt, at du skriver herind i brevkassen og spørger om de her ting, fordi jeg synes helt sikkert du skal have hjælp til at blive lidt gladere igen. Og jeg vil rigtig gerne prøve at hjælpe og måske kan du bruge nogle af de råd jeg har til dig.

Først vil jeg lige rose dig for, at have snakket med din familie og kæreste om det, og selvom du ikke synes det lige har hjulpet med det samme, så er det en god ting. Når du først har prøvet at snakke med dem en gang, så er det ikke så svært at gøre det igen, hvis det bliver nødvendigt og på den måde går du ikke rundt alene med det.

Du skal også vide, at der er ikke noget galt i at være meget følsom og det er der mange der er. Og jeg synes det er okay at du græder engang i mellem og viser at du bliver ked af noget.

Men som du selv skriver, så er du så ked af det i øjeblikket, at du slet ikke kan kende dig selv og derfor er super godt du er opmærksom på det og gør noget ved det. Det er nemlig tit sådan, at det kan være rigtig svært lige at gennemskue hvad der gør èn ked af det og så skal man have lidt hjælp fra andre, og der er de voksne vigtige, fordi de har lidt mere erfaring.

Jeg kan ikke svare præcist på om det er slemt nok til at komme til psykolog, men jeg har sikker på at du har brug for en voksen til at hjæølpe dig. Og jeg synes helt sikkert du skal undersøge, hvordan du bedst kan få hjælp. Jeg har 3 forslag som jeg synes du skal prøve af:

1. Jeg synes det er super godt, det du har skrevet og du beskriver meget præcist hvordan du har det. Jeg synes du skal prøve at tage en snak mere med dine forældre og denne gang skal du være helt sikker på at få fortalt dem helt hvordan du har det, og derfor kan du tage brevet med til dem og enten læse lidt op eller måske vise dem det.

Udover det, så synes jeg I skal prøve at snakke om dit forhold til din kæreste. Jeg kan godt høre på dig, at I er rigtig meget sammen. Og faktisk så meget, at det har betydet at du har mistet alle dine venner.

Alle mennesker har brug for venner og man kan blive ret ked af det, hvis man hele tiden er sammen med kæresten og aldrig sammen med vennerne. Så prøv at snakke med dem, om du måske er for meget sammen med din kæreste og hvordan du kan få dine veninder tilbage og begynde at lave ting uden din kæreste som gør dig i godt humør,

Det andet jeg synes du skal prøve at snakke med dem om er, om hvordan det går i skolen og om der kunne være noget med lektierne, lærerne eller klassekameraterne som du tænker meget på og som måske gør dig ked af det.

Hvis I snakker jer frem til nogle muligheder, så prøv at aftale med dem hvordan I kan arbejde med dem og måske vil det hjælpe. Husk at det godt kan tage lidt tid at lave om på nogle vaner og at det ikke altid er så nemt.

2. Det andet jeg synes du skal gøre er, at tage fat i en anden voksen. Det kan være en god ide fordi så snakker man lidt anderledes og får en anden slags spørgsmål og på den måde kan du måske finde ud af andre ting og få andre ideer til hvad du kan gøre. Jeg synes du skal prøve at overveje en lærer som du rigtig godt kan lide, eller hvis din skole har en skolepsykolog eller en sundhedsplejerske, så er det også en mulighed.

Det er din læge der skal vurderer om en psykolog er en god ide og det kan sagtens være at det kunne være rart for dig, så du kan også ringe til din egen læge og få en snak med ham/hende. Det vigtigste er, at du prøver at tage fat i en anden voksen end dine forældre også og måske har dine forældre en god ide til hvem det kunne være.

3. Mit tredie forslag er faktisk chatten her i Cyberhus. Her kan du anonymt chatte med en voksen som er vant til at chatte med unge om for eksempel når man er meget ked af det. I en chat kan den voksne spørge og du kan fortælle lidt mere og måske kunne det også være godt for dig.

Så kære du.. du er ked af det nu og det er helt normalt at der er perioder i livet hvor der er noget der trykker inden i. Det er super godt du reagerer og er opmærksom på det og nu skal du prøve at tage et par skridt mere og så tror jeg du vil opleve at det bliver lidt sjovere at være dig..

Kan du have det godt

Venlig hilsen

Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program