Når mor og far bare lige "låner"
Når mor og far bare lige "låner"
Kære læsere/besvare. Mit navn vil jeg gerne beholde anonymt. Jeg skriver ind til jer da jeg simpelthen har fået nok..... Min mor er psykisk syg, det har jeg lært at leve med der har været mange ting i mit liv nu som jeg bliver nød til at leve med for det kan ikke ændres at mor er syg sådan er det bare. Den del er jeg også nogenlunde kommet over eftersom jeg har været indlagt et par gange og selv haft rimlig mange påvirkninger på hendes sygdom. Jeg bor sammen med min mor og min stedfar. Jeg arbejder fast i en rema1000, som jeg nu har gjort siden sidst i Januar. Eftersom jeg begyndte på arbejde fik jeg jo en vild løn som fuldtid med frikort... Derefter blev det opbrugt allerede i løbet af 3-4 måneder hvor jeg begyndte at betale skat, det var også helt fint nok, så skulle jeg til at betale for at bo hjemme det synes jeg også er iorden. Men når mor og far skal låne 2-3000 kr om måneden så er der noget helt galt!! Jeg knokler næsten 200 timer om måneden for 6500 - 7500 efter skat. Hvor jeg betaler periodekort til bus, regning til tlf og rusleje på 700kr. Mine forældre bruger 2000 kr på tobak og de lejer hele tiden en bil hver måned så de kan komme i bilka og handle ind til hele måneden så vidt jeg har forstået på det. Men de kan ikke klare jeg har penge, så låner de lige 500 der... 2 dage efter... 1000 og... mere og mere.. For 2 måneder siden lånte jeg dem 2400 på en gang hvor de kunne købe nye spise stole for dem hvor jeg selv sagde god for det. Men har de nogensinde fået de stole? nej.. Jeg ved virkelig ikke hvad de bruger de penge til men de bliver da brugt, sommetider er de i penge nød hvor de har fået min søster på 18 og min bror på 19 til at stå i minus i banken med overtræk, meget tidelig alder allerede at få overtræk pågrund af ens forældre. Jeg synes det her er ved at for forvidt! Jeg elsker dem selvfølgelig over alt på jorden, ja jeg har en sags behandler som kan hjælpe mig med dette problem, og hun kender godt til årsagen fra sidst jeg gik til hende med det, men da hun fik det af vide ringede hun til min stedfar privat og skældte ham ud og sagde de ikke skulle låne af mig mere, derefter så de ned på mig begge to mor og far over jeg ikke ville have de lånte penge af mig, hvor efter mor sagde til mig jeg ikke måtte sige det til nogen. Derefter begyndte de altså at låne igen, jeg føler jeg forsørger dem alle sammen med min løn.. den ene er på bistand/kommune aktivering ... mor er så 40 tids pensionist på grund af sygdommen... Jeg kan ikke få mig til at sige til dem de ikke kan låne til deres sodavand forbrug, tobak og lotto......... De vil hadde mig så meget ligesom sidst jeg fortalte det til kommunen.. HVAD SKAL JEG GØRE... ????
Kære du
Jeg kan godt forstå du har brug for et råd, for det lyder rigtig uretfærdigt at du og dine søskende skal låne jeres forældre så mange penge, som det ikke lyder til at I får tilbage, og som de ikke bruger på det de fortæller jer. Jeg er helt enig i at det lyder til at være gået for vidt, men jeg kan også sagtens forstå det er svært for dig, at få sagt fra, når nu det er dine forældre og du elsker dem.
At du har fundet dig et godt job og arbejder en hel masse, burde komme dig til gode, så du kan spare op til fx når du skal flytte hjemmefra en dag og gøre/ købe de ting du har lyst til.
Du spørger hvad du skal gøre, og jeg vil gerne give dig et par råd.
-
Jeg synes I skal sætte jer ned jer søskende sammen med jeres forældre en dag, og fortælle dem at I ikke synes det er fair at de bruger jeres hårdt tjente penge på tobak, sodavand og lotto. Fortæl dem hvordan I har det, og fortæl dem at det er slut nu. Når I allerede betaler husleje, så må det være nok. Fortæl dem at I har brug for penge til jeres eget liv, og hvis de ikke kan få det til at løbe rundt, må de selv søge noget hjælp ved kommunen. Det er ikke jeres ansvar som børn. Jeg kan godt forestille mig at sådan en samtale vil være svær, men jeg tror hvis I tre søskende står sammen og støtter hinanden, kan I måske få jeres forældre til at forstå tingene fra jeres side.
-
Jeg synes også du skal snakke med din sagsbehandler igen, og jeg synes det er rigtig godt du har gjort det før. Men bed hende om ikke at ringe privat og skælde dine forældre ud. Bed hende istedet for om et råd, og evt. om at sætte sig ned sammen med dig og dine forældre sammen, og få snakket om hvordan I kan få løst problemet sammen.
-
Jeg synes faktisk også du skal kontakte din bankrådgiver. (Har du en bankkonto i en bank, er der også en rådgiver i banken, som hører til dig). Jeg tænker nemlig en idé kunne være at du opretter en opsparingskonto, hvor et bestemt beløb af din løn går ind på hver måned, og hvor den faktisk er ”spærret”, så du ikke kan hæve penge af den før du flytter hjemmefra fx. Mange banker har sådanne konti (eller lignende). Måske skal bankrådgiveren bruge dine forældres underskrift for at oprette sådan en konto til dig, fordi du er under 18, men det kan du måske få din sagsbehandlers hjælp til at få - fx under den samtale med dine forældre. Hvis du har sådan en konto er du for det første sikker på, at dine penge ikke bare forsvinder ud til lån, og for det andet, så har du en god undskyldning når dine forældre spørger efter penge, og du har svært ved at sige nej. Du har faktisk ikke mulighed for at låne dem penge, fordi de er spærret og står og venter på dig.
Jeg tror ikke de vil hade dig for at sige det, og jeg tror heller ikke de hadede dig sidst hvor du sagde det til din sagsbehandler. Jeg tror grunden til at de blev sure, faktisk er fordi de er pinlige over at de gør sådan, og at det er derfor din mor beder dig om ikke at sige det til nogen. Jeg tror faktisk godt de ved det er gået for vidt, og ikke har det godt med det. Men det kan være svært at acceptere at man gør noget forkert, og så er det nogle gange "nemmere" at blive sure på andre, selvom det på ingen måde er retfærdigt.
Om de bliver sure eller ej, så håber jeg at du får sagt fra - gerne sammen med dine søskende og/ eller din sagsbehandler. Dine forældre sulter ikke, og tobak, sodavand og lotto er ikke ting de ville lide uden. Du er i din fulde ret til at sige stop her.
Jeg håber du kan bruge mine råd, og at I finder en løsning derhjemme, så dine forældre forstår hvad de kan forvente af jer, og du og dine søskende kan bruge jeres hårdt tjente penge på det, som I har lyst til.
De bedste hilsner fra Heidi