0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du

Det lyder som om du har det rigtig svært for tiden og har haft en lang periode i dit liv, hvor det hele har føltes svært at overskue. Det må være rigtig svært at have det sådan som du beskriver og samtidig føle, at man er alene med problemerne og at ingen rigtig vil lytte. Sådan skal det bestemt ikke være og derfor synes jeg også at det er rigtig godt gået, at du har valgt at skrive hertil for at bede om hjælp og for at fortælle om dine tanker. Jeg vil gøre mit bedste for at give dig nogle ideer til hvad du kan gøre for at du kan komme til at føle at livet er godt, at skolen er god at være på og for at du kan få nogle voksne til at tage et ansvar for at du lige nu har det rigtig skidt.  

Allerførst vil jeg sige, at jeg synes det er rigtig modigt af dig at åbne op for, hvor ked af det du er inden i. Det kan være svært at skulle fortælle om og især når man før har oplevet, at man ikke bliver taget seriøst. Jeg tænker at det må have været rigtig hårdt med skoleskift og jeg kan godt forstå, at du ikke længere ved hvad du skal gøre. Du skriver i dit brev, at du gjorde noget som fik dig smidt ud fra skolen og at du gjorde det fordi du var rigtig ked af det. Jeg tænker, at det måske har været et forsøg på at råbe om hjælp, efter at du ikke har oplevet at andet har virket? Det er rigtig ærgerligt at du ikke blev mødt med en bedre støtte fra de voksne, for jeg synes bestemt du fortjener at blive lyttet til, forstået og taget seriøst.

Du skriver at du ikke selv synes det lyder så slemt når du skriver om det, men det synes jeg bestemt det gør og jeg kan godt forstå at du er rigtig ked af det. Det er godt gået at du har valgt at snakke med din mor om dine problemer, men jeg tænker, at det også er nødvendigt at kommunen og lærerne på din skole bliver opmærksomme på hvordan du har det. Det er nemlig meget vigtigt at du får noget hjælp, for du skal bestemt ikke gå at føle, at livet ikke længere er værd at leve. Jeg tænker på, om du måske har mod på at vise dette brev til en af dine undervisere på efterskolen – måske den du har det bedst med? Det beskriver nemlig rigtig godt hvor svært du har det og at det er vigtigt, at der er nogle der hjælper dig. Din lærer vil også kunne tage kontakt til kommunen og snakke med dem om hvor svært du har det og jeg tænker, at det vil kunne sætte skub i nogle ting. Hvis du har mod på det vil din lærer også kunne hjælpe dig med at komme til at snakke med en psykolog. Psykologer arbejder ofte med det de gør, fordi de brænder for at være der for andre og der findes rigtig mange søde og dygtige psykologer der vil lytte til dig og ikke forsøge at lege eksperter på dit liv og bestemme hvad der er bedst for dig. Jeg tror at det er rigtig vigtigt at du får snakket højt om alle de tanker og følelser du har indeni og her kan en psykolog være rigtig god. Han eller hun har tavshedspligt og kan hjælpe en med at finde lidt rundt i alle de tanker der vælter rundt i ens hoved.

Jeg håber du har kunne bruge min råd og at du har mod på at snakke med nogle om hvor svært du har det. Nogle ting kan man bare ikke klare selv og de fleste mennesker kender til det, at have brug for hjælp for at blive glade igen. Du fortjener at få lysten til at leve tilbage og at blive glad for at gå i skole.

Venlig hilsen Katrine