Hej Anonym

Hvor er det godt at du skriver og fortæller om dine oplevelser og din angst for mørke, for det må virkelig være svært at skulle leve med at være så bange som du fortæller. Jeg tror at mange mennesker kan genkende det at være lidt utrygge ved mørke rum, eller ved at skulle gå alene om aftenen når det er mørkt, men ud fra det du fortæller er jeg ret sikker på at det du oplever er noget mere voldsomt end det. 

Jeg kan godt forstå hvis du går psykisk ned når du har haft sådan en oplevelse, og at du sveder, ryster og hyperventilerer er meget almindelige reaktioner hvis man bliver meget bange eller oplever nogle meget voldsomme og chokerende ting. Det er selvfølgelig ikke rart når det sker, men man kan sige at det er kroppens måde at signalere til dig at der er noget galt, og det synes jeg er vigtigt at du lytter til. 

Det er bestemt ikke almindeligt at høre stemmer eller se ting der slet ikke er der og jeg er overbevist om at de ting du oplever handler om noget psykisk. Præcis hvad det er der gør at du oplever de her ting er svært at sige, men det er vigtigt for mig at sige til dig at selvom det handler om noget psykisk, behøver det ikke betyde at du er psykisk syg.
Hjernen er en indviklet og meget kraftfuld "maskine" der godt kan skabe de her ting som du oplever, hvis der er et eller andet indeni der ikke er helt som det skal være. Det kan være hvis man har oplevet noget meget voldsomt, eller hvis man er fyldt med svære tanker og følelser. Du siger selv at du har oplevet noget du blev bange for da du var lille...måske er det det der pludselig fylder så meget, men det kan også sagtens være noget andet. 

Det afgørende er at jeg ikke tror det er noget du kan håndtere og slippe helt af med selv. Jeg tror det er vigtigt at du får noget professionel hjælp til at finde ud af hvorfor du oplever de her ting, og hvad du kan gøre for at slippe af med det, for det tror jeg på at du kan . 

Det er svært at sige præcis hvem det er der bedst kan hjælpe dig, men lige meget om det er en psykolog, en psykiater eller noget helt andet er det første skridt at kontakte din læge og fortælle om de ting du oplever. Jeg ved godt det kan være vildt svært og lidt mærkeligt at skulle fortælle om de her ting, men det er vigtigt at du prøver, for at du kan få det bedre. Sådan en angst og sådanne oplevelser som du har skal ikke fylde så meget i hverdagen som de gør for dig.
 

Du har allerede taget det første store skridt ved at fortælle om dine oplevelser og din angst til din kæreste og ved at skrive her i brevkassen. Jeg er sikker på at det kan blive anderledes, men nu bliver du nødt til at tage næste skridt på vejen og søge mere hjælp. Din læge kan henvise dig videre til den hjælp han/hun mener vil være bedst for lige netop dig. 

Jeg håber det bedste for dig

Niels-Christian