Lillebror er påvirket!
Lillebror er påvirket!
hej cyberhus.
jeg har er stort problem omkring min familie. Jeg er selv 14 år og har en lillebror på 10 år. Min far fik nyt job fra et par månneder siden, og i starten gik det rigtig godt. Efterhånden er det begyndt at gå ned ad bakke, min far er begyndt at blive stresset, og det resulterer i at han nemt bliver sur og negativ. tidligere idag da jeg kom hjem, tog mine forældre ud for at handle og mig og min lillebror skulle rydde op på vores værelser, det gjorde vi. Min lillebror kommer på et tidspunkt grædende ind til mig, og jeg spørger selvfølgelig hvad der er galt, han siger at far var sur da han kom hjem, og begyndte at skælde ham ud fordi at han ikke havde ryddet op efter sig i morges. Han sagde efterfølgende at det var derfor at han så tit han kunne ventede med at komme hjem indtil mig eller min mor også var hjemme. Han sagde også at det var derfor at han sad nede ad den sti, vi har på vejen hjem. Nu sidder jeg og spekulere på hvad jeg skal sige til min lillebror, jeg har fortalt ham at det ikke er ham han er sur på, men det er fordi at han har så meget at tænke på, men min lillebror vil ikke have at jeg fortæller det til vores mor! HJÆLP
Kære dig
Det er virkelig flot af dig at skrive herind, når du gerne vil have noget hjælp, til de familieproblemer, der er hos dig.
Det må være en ubehagelig oplevelse for dig, at finde ud af at din lillebror er meget påvirket af jeres fars humør, og at han åbner sig op for dig, og fortæller dig de her ting. Det kan være rigtig svært for dig, at gå rundt at vide at din lillebror, har det dårligt uden at vide, hvad man skal gøre.
Selvom din bror ikke er meget for det, synes jeg, at du skal samle hele familien og tage en snak med dem. Fortæl dem, hvordan du oplever, at jeres familie er: At I oftere får skæld ud, fordi jeres far er stresset og derfor bliver sur og negativ. Fortæl dem også, at du ved, at din lillebror har det dårligt over det, hvis han ikke selv har lyst til at fortælle det.
Jeg er sikker på, at dine forældre ønsker at lytte til dig og din bror. Måske er de ikke engang selv klar over, at det at jeres far er mere stresset på grund af sit nye job, påvirker jer begge, så I går rundt og er kede af det. Som forældre ønsker man det bedste for sine børn, og jeg er helt sikker på at jeres forældre nok skal tage det alvorligt, når I kommer og fortæller dem de her ting. I behøver ikke at være bange for, at de bliver sure. Jeg tror mere, at de synes at I er seje, når I fortæller dem, at I er kede af det her problem med det nye arbejde.
Jeg synes, at det er det helt rigtige, du har fortalt til din bror. Det er ikke fordi, at jeres far er sur på jer, men fordi han nok har en masse at tænke på. Det er virkelig flot sagt. Inden du samler familien, kan du måske snakke med din lillebror om, at du synes det er bedst, at I alle sammen får snakket om det. Måske er han ikke gammel nok til at forstå, at det er den bedste løsning, og derfor kan du fortælle ham, at du gerne vil snakke for ham, og fortælle jeres forældre om, hvordan han går rundt og har det, hvis han ikke selv har lyst. Det vigtigste er bare at både dig og din bror, mor og far er med, når I skal tale om det.
Hvis du ikke tør, at fortælle det til hele familien, så kan du også starte med at snakke med din lillebror om, at du ikke selv kan gå rundt med alle de her tanker, men at du gerne vil snakke med jeres mor om det. Du kan måske vise din mor, det her brev du har skrevet til mig, hvis du synes, at det er nemmest at fortælle det sådan. Hvis du ikke rigtigt synes at det hjælper, så synes jeg at du skal fortælle en anden voksen at du har det svært, fx din lærer. Så kan han/hun nemlig snakke med dig og måske hjælpe dig med hvad du kan gøre for at få dte bedre.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar.
Venlig hilsen Mette