Kan ikke være i mig selv mere
brevkassespørgsmål
Kan ikke være i mig selv mere
Hej Cyberhus
Jeg er en pige på 16 som har en del problemer. Jeg er aldrig glad, og jeg ser virkelig ikke meningen med livet. Psykiske sygdomme, som depression osv. er i min families gener, og jeg har selv haft flere spiseforstyrrelser som jeg endelig nogenlunde er kommet ud af. Jeg er nu nået et punkt som er værre end de spiseforstyrrelser, og jeg ved ikke hvad det er. Jeg har ikke lyst til at leve og det eneste der holder mig tilbage fra ikke at begå selvmord, er at jeg ikke vil gøre min familie ked af det. Jeg har en kæreste, som jeg har været gennem en evig kamp med omhandlende problemer, jalousi og utallige skænderier. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre uden ham, for jeg føler mig så alene uden ham, men samtidigt kan jeg se, at vi efter næsten et år fyldt med problemer, sorger og skænderier ikke kan være glade sammen. Mit problem er at jeg virkelig ikke tror at jeg vil kunne klare at leve hvis vi slog op. Jeg ved at alle break ups er hårde, men når jeg har så mange uforklarige problemer inde i mit hoved, ved jeg at jeg ikke vil kunne klare det. Når vi skændes har han tit kaldt mig en psyko og sagt at jeg skulle have hjælp osv. Men jeg har flere gange forsøgt at få hjælp, både hos lægen og hos min skolepsykolog, men jeg har ikke vidst hvordan jeg skulle fortælle mine følelser til en komplet fremmed, fordi jeg har vokset op i en familie hvor dét at have problemer, var noget man aldrig snakkede om. Jeg føler mig så alene, og jeg føler mig så syg inde i hovedet, så man skulle tro det var løgn. Jeg er definationen af en pessimist, men uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke ændre det. Uanset hvilken situation jeg står i, vil det negative altid være mere i fokus end alt andet. Jeg er ved at give op, hvilket jeg ikke har lyst til, men jeg føler jeg har prøvet alt. Jeg kan virkelig ikke fortælle nogen noget om mine følelser, altså jeg kan fysisk ikke gøre det uden at gå i panik og begynde at stresse og hyperventilere. Da jeg endelig tog mod til mig og gik til lægen, grinede lægen bare og sagde at det var en fase. Men nej, jeg ved med sikkerhed at det her ikke er en fase. Jeg føler mig så unormal og føler at jeg ødelægger min egen ungdom, ja måske hele mit liv ved det her. Jeg ved ikke hvad der er at gøre, men jeg ved, at jeg er psykisk ustabil nok til at få en diagnose eller få seriøs hjælp, men jeg er alt for indelukket og deprimeret til at bevise for fremmede mennesker at der er noget galt med mig. Jeg hader alt ved mig selv, og ønsker virkelig at ændre mig, både for min kærestes skyld, men mest af alt for min egen skyld. Ved godt at det hele var skrevet lidt rodet og at det ikke decideret var et spørgsmål, men jeg havde bare brug for at komme ud med det og høre om der overhovedet er noget man kan gøre for sådan en fortabt pige som mig...
Svar:
Kære dig,
Du går igennem en svær periode i dit liv lige nu og jeg kan godt forstå du synes det er svært at være i. Du fortæller du har svært ved at snakke om dine følelser, og derfor synes jeg ogå det er rigtig godt du skriver herind. Nogle gange har man nemlig bare brug for at komme ud med det og så kan det være rigtig fint at skrive det ned, som du gør her. At skrive det ned er selvfølgelig ikke det eneste du har brug for, og jeg synes vi skal have fat i, hvordan du kan få åbnet op, så du kan få snakket med nogle om dine tanker for det er ikke godt at gå alene med tingene. Jeg kan høre at du også mærker, hvordan det hele ligesom hober sig op i dig og du kan ikke se en vej ud af det. Men der er altid en vej. Du kom igennem en periode med spiseforstyrrelse, hvilket er så flot klaret! Det viser mig at du på trods af negative tanker og på trods af at dette føles værre, så er du en pige, der rent faktisk både kan og vil kæmpe for tingene. Og det jeg synes du skal kæmpe for nu er dig. Jeg vil råde dig til at lægge din kæreste lidt hylden - ikke gøre det forbi - men simpelthen tage lidt afstand i en periode. I kan aftale at ses mindre, og du kan forklare ham at det ikke er fordi du ikke holder af ham, men du har brug for tid til at få dig selv på benene igen. Jeg tror nemlig ikke det vil hjælpe dig, hvis du også skal bekymre dig om jeres forhold mens du arbejder med dig selv. Måske vil du endda komme til at føle at du får mere luft. Når du ikke har det godt, så skal du ikke gå og lade som om at du har det godt bare for din kærestes skyld. I stedet skal du prøve om du kan acceptere, hvordan du har det lige nu, og så sætte fokus på at få det bedre. Jeg kan høre det er rigtig svært for dig, men jeg synes du skal udfordre det at snakke om tingene. Jeg synes det er vigtigt du får snakket med dine forældre - eller bare en af dem, hvis det føles bedre. Det er ret vigtigt at de bliver en del af, hvordan du går og har det. Selvom I aldrig rigtig har snakket om tingene, så kan dette åbne op for noget godt imellem jer. Du kan også fortælle dine forældre, hvordan du synes det har været at vokse op uden at man snakkede om tingene - det kan være en øjenåbner for dine forældre. Det lyder for mig som om at det er der du skal starte, sådan at du har dine nærmeste at støtte dig op ad. Dernæst kan I sammen finde ud af, hvad næste træk skal være. Det kunne for mig godt lyde som om at du skulle give skolepsykologen en chance til. Hvis han/hun ikke er en du føler dig så tryg ved, så synes jeg at du sammen med dine forældre skal finde en anden psykolog, som du kan føle dig tryg ved.
Det vigtigste for dig er at få udfordret det at åbne op og snakke om tingene. Det er det du skal have fokus på, så du kan få støtte og hjælp. Det er ikke sjovt at have det som du har nu, og du må ikke gå alene med det. Jeg håber du finder modet til at hive fat i dine forældre og få taget en snak med dem. Jeg kan høre at du en vilje i dig - prøv at brug at brug den i dette.
Jeg sender alle de bedste tanker din vej!
De bedste hilsener,
Charlotte
Relateret indhold
mad
min mor og min mor tager min mad
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
hader mit liv.
hej jeg er en pige som er 17 år. bor på et opholdssted. de belhader os som lort. det er anden dag hvor jeg sidder i sofaen, fordi en af drenge som jeg bor sammen med, har gidet sine dam piller ude, og så tror de jeg har taget nogen. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det hele, har bare lyst til...
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
Hvad gør jeg?
Hej, jeg er en pige på 16, snart 17 år. som er kørt lidt fast. Jeg havde en kæreste for nogle måneder siden, vi havde været sammen i halvandet år, men det gik ikke længere da jeg desværre lavede en rigtig dum fejl til en fest. Jeg havde samleje med en af hans venner. Jeg valgte at fortælle min...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
