Jeg vil bare dø.... men så alligevel ikke
Jeg vil bare dø.... men så alligevel ikke
Jeg er egentlig ikke noget... ingenting.
Jeg har altid været den usynlige.... den generte... den altid bange...
Nu er det eksamens periode... alle siger at karakterer, og alt det ikke tæller en pind, når man kun går i folkeskole...
Men hvis man ikke engang kan gå til eksamen uden at burre sig inde på sit værelse, hvordan skal man så kunne på gymnasiet?
Jeg skruer op for musikken... men det kan ikke blive højt nok...
Der er så mange overvejelser over, hvordan jeg skal gøre det, om det skal gøres med pillerne, med rebene eller noget helt tredje...
Det skriger indeni mig...
Jeg havde oprindeligt en helt vild vidunderlig ide om at stikke af fra det hele, og finde nogle andre der var stukket af hjemmefra... jeg har vist set alt for meget film.
Jeg har gået i "terapi" eller hvad det hedder... Det var helt fantastisk, så langt jeg var kommet.... men jeg er bare en fiasko.
Jeg er ikke ensom... Endelig gav mit liv mening... eller noget.
Men sagen er, at efter at have gået i ca. 2 år på en lorte skole hvor ingen bekymrede sig særligt meget om mig, skiftede jeg skole. Det var den bedste beslutning i mit liv. Men nu... Nu er den tid snart ovre... Jeg skal på gymnasiet.
Det føles somom at jeg skal kaste op... Hvordan skal jeg nogensinde klare gymnasiet???
Men jeg er NØD til at få en uddannelse... Jeg vil ikke leve på nas hele mit liv... Jeg vil ikke blive førtidspensioneret.
Jeg vil gerne leve... men så alligevel ikke.
Er der nogen der kan hjælpe mig? Jeg er tit glad... Men hver gang der skal ske det mindste, lukker jeg mig inde på mit værelse og lukker alt og alle ude... og græder... men lige lidt hjælper det...
Jeg har skrevet et farvel brev, hvis jeg lige pludselig beslutter mig for at det her er slutningen.
Sidste gang det her skete, fortalte jeg min mor, at jeg var "bange" for fremtiden... hun prøvede at trøste mig... og for et stykke tid hjalp det... At der stikker meget mere under, fortæller jeg aldrig... aldrig...
I morgen er der eksamen, og jeg har ikke forberedt mig i dag eller i går... Jeg magter det bare ikke...
Er der ikke en måde at hjælpe mig? Jeg ved ikke, om man spørger om det i sådan en brevkasse her.... men jeg er ligelad...
Kære du
Dit brev slutter med at du skriver, at du er i tvivl om man kan skrive herind og spørge om hjælp til sådan noget her - Det kan du helt bestemt. Man kan nemlig skrive til os om alt, der fylder lige meget hvad det er.
Jeg kan høre at det er nogle meget tunge tanker du går med for tiden. Du skriver både at du har en følelse af at du ikke er noget, at du er genert og bange, og at du lige nu har en masse bekymringer for at skulle til at gå i gymnasiet og have eksamen der. Jeg kan høre at alle de her tanker fylder så meget hos dig, at du har overvejet at slutte dit eget liv. Men som du skriver i overskriften så er der alligevel noget af dig der gerne vil livet. Jeg tænker at det er den del af dig, som har fået dig til at skrive herind og søge hjælp til det her. Det virker som en stærk side af dig, da det kan være rigtig svært at fortælle om sådan nogle tanker. Det lyder også som om du har en stærk vilje, og er motiveret for at klare en uddannelse. Det tror jeg er det første vigtige skridt på vejen til at få det gennemført. Men lige nu er der en masse ubehagelige tanker, og dem håber jeg at jeg med mit svar kan være med at ændre en smule.
Det lyder som om du op til den her tid, har haft en god periode. Den nye skole du er kommet på har været god for dig, og du har oplevet at komme rigtig langt med din psykolog. Men som jeg forstår på det du skriver er der en masse bekymringer omkring gymnasiet og eksamen som er med til at gøre livet svært lige nu, og gør at du bliver nødt til at burre dig inde og ikke kan overskue at læse til eksamen. Med de tanker du går med, kan jeg dog godt forstå at det er svært at gøre andet.
Det lyder som om at det at starte i gymnasiet er den største bekymring for dig lige nu, og det som sætter en masse tanker og følelser i gang. Det er derfor det som jeg gerne vil skrive om i mit svar.
Gymnasiet er en kæmpe omvæltning for langt de fleste. Man skal pludselig have en helt anden hverdag med helt nye mennesker. Der kommer derfor også til at starte en masse andre på gymnasiet sammen med dig, som har nogle af de samme bekymringer som du går med og som synes det er svært at starte. Hvis du har mod på det kan du måske snakke lidt med en af dine venner eller veninder som også skal starte på gymnasiet og høre, hvordan de har det med det? Det kan både være at de fortæller at de også synes det er svært, og at du kan høre at du ikke er helt alene med dine bekymringer. Samidig kan det også være at nogle af dem glæder sig, og du derfor kan høre lidt om hvad der kan være at glæde sig til ved gymnasiet. At starte på gymnasiet kan nemlig også være en mulighed for at "starte forfra" og få chancen for at være lige den person man gerne vil være, da der ikke er så mange der kender en på forhånd. Det kan nogle gange være rart, hvis man har haft det lidt svært med sig selv i tiden inden.
Det lyder til at dine bekymringer vedrørende gymnasiet mest handler om det at gå til eksamen. Det kan også være rigtig stressende, og påvirke en rigtig meget i lang tid inden. Der er heldigvis rigtig længe til du skal til den første eksamen på gymnasiet, og det er ikke noget du bare bliver kastet ud i med det samme. Du skal først gå der et stykke tid, hvor man bliver godt forberedt på, hvad man skal, så det ikke er så fremmed og måske lidt mindre skræmmende når man ved mere om det? Når du kommer tættere på eksamen og hvis du så stadig kan mærke, at du er meget mærket af at skulle til eksamen, er der heldigvis nogen der kan hjælpe med det på gymnasiet. Man kan henvende sig til studievejlederen og så er det lidt forskelligt alt efter hvor i landet man er hvad der tilbydes. Men det er noget som mange unge går og bekymrer sig over, og derfor noget der er stor opmærksomhed på på de forskellige gymnasier. Uanset hvor i landet du bor kan du få hjælp af studenterrådgivningen ift. eksamensangst. Hvis du har lyst kan du se lidt mere om hvordan på dette link.
Gymnasiet består heldigvis ikke kun af eksamen. Det er også en mulighed for at lære nogle nye venner at kende, lære nogle spænendende fag og finde ud af hvad der interesser en. Det kan måske være rart at lave en liste over de ting du tænker, der kan være gode ved gymnasiet? Det kan måske være med til at undgå at det kun er de dårlige ting ved gymnasiet der overskygger starten.
Jeg kan høre på dig, at du har prøvet at skifte skole en gang før. Det var heldigvis noget der lød til at gå rigtig godt. Jeg tænker på, om du måske også var bekymret før dette skift? For det kan jo være at skiftet til gymnasiet ligesom det sidste skoleskift, faktisk er noget der kan komme til at gå rigtig godt, selvom der er bekymringer inden. Måske er der nogle ting du kan komme i tanke om der skete eller du gjorde, der gjorde det sidste skoleskift godt og som du så kan forsøge at gentage når du starter på gymnasiet.
Det virker til at du har nogle store bekymringer for fremtiden, og at det er svært at være dig lige nu. Samtidig kan jeg høre du har en sej vilje og har haft modet til at kunne åbne op her, som jeg tænker gør at du kan klare dig igennem gymnasiet selvom det kan virke skræmmende lige nu. Jeg håber du kan bruge mit svar til at lette din overgang til gymnasiet lidt, og til at tænke over nogle af de positive ting ved at starte på et nyt kapitel i livet, som gymnasiet er. Det er en tid mange frygter, men som kan være rigtig spændende og være start på noget nyt både i forhold til faglige interesser og venskaber. Det håber jeg du kommer til at opleve.
Kærlig hilsen Louise