Kære du.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært, at dine forældre behandler dig anderledes end dine søskende. Det kan være rigtig svært at forstå, hvorfor ens forældre gør forskel på sine børn, da forældre selvfølgelig burde elske sine børn lige højt. Jeg kan forestille mig, at det kan være svært at snakke med andre om, at man ikke har det så godt derhjemme, så jeg synes, at det er rigtig flot af dig, at du har haft mod på at skrive ind til os og fortælle, hvordan du har det. 

Ud fra det du skriver, så lyder det til at dine forældre ikke har så mange ressourcer eller overskud, hvilket desværre går udover dig. Jeg synes, at du virker som en meget omsorgsfuld pige, der tænker på dine søskende, og ved, at de har brug for en del opmærksomhed fordi de er meget yngre end dig. Men det er også vigtigt at tænke på sig selv, og det lyder også til, at du også godt ved, at du selvfølgelig også har behov for omsorg og kærlighed fra dine forældre. Det er vigtigt at mærke, at ens forældre elsker en og er der for en, så jeg kan sagtens forstå, at du ikke helt ved, hvad du skal tænke om det hele, når du ikke føler, at de kan lide dig.

Jeg kan desværre ikke sige, hvorfor dine forældre vælger at behandle dig som de gør, men umiddelbart tænker jeg, om det kunne være en idé at prøve at snakke med dem om den måde, du oplever, at de behandler dig på? Det kan være, at de slet ikke tænker over, at det altid er dig, som må undvære aftensmad eller aldrig får nyt tøj, fordi de måske oplever, at du altid er vant til at klare dig selv? Tit får storesøskende mere ansvar end deres yngre søskende, og det forventes også tit, at de nærmest har en forældrerolle, hvor de hjælper med at passe deres søskende eller skal "ofre" sig mere for deres søskende. Men mange forældre tænker egentlig ikke over, at de behandler deres børn forskelligt, og ofte betyder det ikke så meget, men i dit tilfælde lyder det til at det går alt for meget udover dig. Hvis du tænker, at det ikke hjælper at snakke med dine forældre om det, fordi de nok ikke forstår dig eller ikke er enige med dig, så kan det også være, at du har et familiemedlem tæt på dig, som du kan snakke med det om, for jeg synes ikke, at det er i orden den måde, dine forældre behandler dig på. Jeg håber på, at de ikke gør det bevidst, men bare ikke tænker over, hvad de gør eller siger til dig, og at det derfor måske kunne hjælpe, hvis der var nogen, der snakkede med dem om det. 

Jeg kan forestille mig, at det må være rigtig svært at gå med alle de her tanker og følelser selv. Jeg tænker på, om det kunne være en idé at mødes med andre unge, der måske har haft nogle af de samme oplevelser som dig? I Red Barnet har de forskellige projekter, der hjælper børn og unge, hvor forældrene ikke har så mange muligheder for fx at give dem oplevelser i hverdagen. Du kan læse mere om det her. Det kan også sagtens være, at det ikke er noget for dig, men du skal vide, at der er mange mennesker rundt omkring, der rigtig gerne vil hjælpe unge, der har det svært derhjemme ligesom dig. Det er vigtigt at føle, at man er elsket og at der er nogen, der kun vil en det bedste, og det kan være rigtig svært at håndtere, hvis man ikke oplever det i sin hverdag. Så derfor håber jeg, at du vil fortsætte med at snakke med nogen om de her svære oplevelser, du har med dine forældre. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til os, enten her i brevkassen eller i vores chat. 

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker til noget, og at du finder nogen at snakke med om din situation med dine forældre.

Mange hilsner
Pernille