jeg skulle ikke være født

brevkassespørgsmål

jeg skulle ikke være født

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hei jeg hedder mette jeg er 15år ps der er nok nogle stavefejl Det starter langt tilbage med mine forældre før jeg blev født min mor mødte min far og efterføldende var de sammen men efter som tiden fik var min far ikke helt så sød ved min mor som da de var ny forelsket han tog stoffer og han var hele tiden efter min mor kan tæsket hende og stvang til at have sex. Og såen dag ved et uheld blev min mor så gravid og gik mig min mor det kan lige sidens min mor var 18år og min far var 25år nå men der jeg så kom til verden strak min mor af med mig der fik lang tid før vi så var igen for han var ligeglad med mig han sagde at jeg ikke betød noget for ham det siger min mor i hvertfald til mig her idag nå jeg blev ældre ca 6år gammel tag far kontakt til mor og jeg skulle så se far hver anden weekendt min far havde fundet en anden kæreste de er stadig sammen dagen idag nå men hun var nu meget sød hver gang jeg kom på weekendt skulle kun hele tiden passe mig jeg fik ikke rigtig muligeheden for at være sammen m rigtig fordi hun hele tiden var ved mig når men tiden går og min fars kæreste venter sig så kom min lillebror til verden mads hedder og der gik heller ikke lang tid før min anden lillebror mikkel kom til verden men gik der ikke lang tid før vi skulle flytte til noget størrer vi finder et hus som vi skal bor i og min fars kæreste far hjælper hos med at komme på plas med tingene jeg syndes nu han var meget sød jeg sad tit på hans skød men så en tager han mig med ud og kører og vi stopper et sted han kigger på mig så tager han sin hånd og stikker i mine underbukser han rør mig så dernede og imens siger han så sikker en dejlig mis jeg sidder bare stille og roldigt så tager han sin hånd tilbage og giver mig et stykke tykke gummi og så siger han at jeg ikke måtte sige det til nogle han gjoder det i en lang periode hver gang han kom hjem til os skal luge siges at jeg var ca 8år på det tidspunkt nå men en dag da han kom hjem til os skulle vi far noget og min fars kæreste var ikke hjemme så min fars kæreste far måtte passe mig jeg sad oppe på mit værelse og så tv da han kom op stildte han sig foran tv"et så knappede han sine bukser op og begyndte han og stå og lege med den imens han sagde vil du smage min tisser jeg blev virklig bange jeg løb nedenunder, så kom han ned og han gik hen til mig og gav mig stykke tykke gummi og sagde at jeg ikke måtte sige det til nogle min far kom hjem og jeg skulle pakke mine ting for jeg skule hjem til min mor jeg havde det dårligt med mig selv da jeg ko hjem men jeg truer ikke og sige det min fars kæreste far havde gjordt men så et halv år sener, det var en aften jeg lå i min seng hos min mor slog det mig hvorfor jeg ikke bare sagde det til min mot som det var jeg kaldte på min og sagde det jeg blev vildt ked af det og også lidt flov min mor trøstede mig og jeg sagde mig til at sove ..... der gik noget tid før jeg kom hjem til far men vi mor havde anmeldt min fars kæreste far og han skulle afhøres men han var blevet meget syg så han var indlagt på syge og han havde fået så meget medecing at de ikke kunne afhører ham en uge senere døde han efter alt det her med ham foranderet min fars kæreste sig hun er hele tiden sur på mig råber af mig og vi siger at hun aldrig vil tilgive mig for at havde sagt sådan noget for sådan noget kunne han aldrig finde på men som jeg siger til min mor dagen idag hvorfor skulle jeg som 8år sidde og sige det der hvis det ikke var sandt ..... tiden går jeg flytter sammen med min mor ud på landet er rigtig glad for at bo der men så et tidspunkt begynder min mor og spille det der wow og hun spiller det fra tidligt morgen til langt ud på natten men så en dag går jeg over til hende jeg ville spørge hende om noget " jeg siger mor? Hun svare ikke jeg sagde mor igen men hun svare stadig så sagde jeg mor en sideste gang så svare hun tilbage hvad er der nu kan du ikke se jeg laver noget jeg blev virklig ked af det det var ligesom om hun skubbet mig væk jeg måtte selv står op om morgen og selv sører for at jeg kom i skole og når jeg så kom hjem igen ved en 2tiden lå hun tit og sov fordi hun jo havde spillet hele natten. Jeg gik ind til hende for at give hende et kram men hun skubbet mig bare væk jeg blev virklig ked af det for huj afvidste mig hele tiden hun ville ikke hjælpe mig med mine lektier jeg lavede hele tiden ballade i skole og når de så ringede hjem gik min mor bare amok på mig det endte med at jeg flytte hjem til mig far jeg var ca 13år der nå men det gik så fint med at være hos far men efter at jeg har boedet der i 3måneder begynder min fars kæreste at være efter mig hele tiden hun koster rundt med mig hver gang far ikke var hjemme det skal lige siges at det var vinter og min fars meget arbejde om vinterne han er viseværd i kbh så der er meget at se til men han var kun hjemme 22:00 om after og så tog han af sted igen kl 04:00 om morgen så jeg sad på mit værelse fra kl 14:10 til 22;00 hver eneste dag for hvis jeg fik ned i stuen vil hun bare råde af mig. Nå det blev weekendt jeg jeg skulle hjem til min mor og det var en virklig god weekendt jeg fik en flot taske af min mor men jeg var os så uheldig at miste min pung med mit klippe kort så da det blev søndag ringede jeg til min far og sagde at jeg hav mistede mit klippe kort og hvordan jeg så skulle komme hjem svarede han koldt tilbage " det ved jeg sgu ikke du må hoppe på tungen jeg er sgu ligeglad"og så lagde han bare på han havde røget hasch for han lød virklig mærklig nå men jeg blev virklig ked af det og løb ind til min mor og fortalte det far havde sagt så sagde jeg til min mor at jeg ikke vil hjem til far så jeg skrev en sms til ham hvor der stod at jeg ikke vil hjem til ham når han var sådan der overfor mig så jeg blev hos min mor men jeg var bange for at han ville melde det til politiet at jeg ikke var kommet hjem nå der gik over en månede før jeg så min far igen jeg begyndte at græde jeg fik et kæmpe kram og mig og far blev enlig om at jeg skulle blive ved med at være hos mor og jeg så var hos ham i weekenderne og det var fint. Men da jeg fyldte 14 gik det ned af bakke jeg begyndte at skændes med min mor vi var altid uvenner så jeg var tit på mit værelse men så lige pluselig skete der noget som gjorder at min mormor og ollermor måtte flytte hjem til os så vi skulle flytte en masse ting men så dag havde mig og min veninde aftalt at vi skulle til fest men da jeg så sprugte min mor om jeg måtte komme med sagde hun nej det er du sgu ikke gammel nok til du" jeg blev vildt sur på hende ... og gik op på mit værelse og ringede til min veninde og sagde det som det var og hun blev mega sur på mig fordi jegikke måtte komme med og hun sagde det var min egen skyld så hun vil ikke snakke med mig mere jeg blev ked af det og vildt sur på alt og alle så begyndte jeg at skære i mig selv og gøre skade på mig selv jeg havde været ude og gå et tur dagen inden jeg skulle i skole. Jeg gik forbi en jernkasse så slog jeg min hånd rigtig hårdt ind i den da jeg kom tilbage sagde jeg til min mor at jeg havde faldet og landet lige på hånden min hånd var helt lilla jeg fik noget bind på den. Nå jeg tog så i skole dagen efter men en af de vokse fik øje på at jeg havde nogle rifter på mine arme og sprugte indtil efter jeg sagde bare at det var min kat men kun ville ikke tro mig så tog hun var med ind i et rum og så sprugte hun igen hvordan det var kommet jeg blev ked af det og sagde om hun ikke kunne være ligeglad med hvordan de var kommet så sagde hun at det vsr fodi hun ville hjælpe mig så jeg fortalte at det var mig som havde lavet de rifter på mine arme men så sprugte hun indtil min hånd og så blev jeg igen ked af det for hun troede ikke på at jeg var faldet ovne på den så til sagde jeg at jeg havde slået den ind i en jern ting af vrede så hentede hun noget papier jeg kunne tørrerbmin øjen med men du bliver nød til at tage på skade stuen med den hånd sagde hun så til mig og det gjorder jeg så og den var forstuet... da jeg kom hjem snakkede jeg længe med min mor om det der var sket og vi blev gode venner igen jeg begyndte at gå godt igen jeg snakkede med min veninde igen og alt var godt men så her for en uge siden kommer jeg hjem til min morbror og vi sidder vi og snakker og så siger han så til mig at jeg er stor nok til at hører sandheden og han fortæller mig så at mor og far ikke ønsket at have mig det var en uheld at jeg kom til verden jeg blev ked af det da han fortalte det og jeg har det rigtige dårligt jeg føler at jeg ikke burde leve for jeg var jo ikke ønsket jeg var et uheld jeg tænker tit på om jeg kunne forlade livet for jeg er jo ikke ønsket

Svar: 

Kære Mette 

Tak for dit flotte lange brev her til brevkassen – og sikke en historie du fortæller. Hvor er det godt du fortalte det din fars kærestes far havde gjort, for det var bare ikke i orden, og det skal du ikke gå og holde hemmeligt for nogen. Og hvor er det også bare rigtig godt at du fortalte de ting til din lærer, så du kom på skadestuen og du fik snakket ud med din mor
 
Jeg tænker, at det må have været hårdt at flytte frem og tilbage mellem din mor og far, fordi der har været nogle svære episoder med dem begge og også med din fars kæreste, som det lyder til har det lidt svært med at acceptere de ting hendes far gjorde mod dig. Men det lyder heldigvis til at du har fundet en god rytme med at bo hos din mor og se din far regelmæssigt også.
Du skriver til sidst og du var blevet gode venner med din mor og din veninde igen, og så tænker jeg på om du mon er holdt op med at skære i dig selv? Det håber jeg rigtig meget, fordi det at skære i sig selv er ikke en løsning på at du har det svært. Oftest begynder folk at skære i sig selv, fordi noget indeni gør ondt, og man kan ikke finde ud af at få denne smerte væk. Men den bedste måde at få den smerte væk på, er ved at finde nogen at snakke med det om – måske kan du bruge din lærer også til det? Det lyder til at hun er god at snakke med, så måske kunne du tale med hende når du er ked af det engang imellem?
 
Du skriver du er begyndt at tænke på om du skal forlade livet, for du var jo ikke ønsket. Til det har jeg lyst til at sige, at der sker mange ”smuttere” i verden. Kvinder bliver gravide hvor det ikke var planlagt, og barnet var derfor så at sige ”ikke ønsket” i første omgang. Men fordi barnet ikke var planlagt da man blev gravid, betyder det ikke, at barnet ikke er velkommen og ikke er elsket. Din mor begyndte måske i løbet af graviditeten at glæde sig til at du kom og også at elske dig. Og det lyder også til at din far holder rigtig meget af dig, når du beskriver han giver dig et kæmpe kram fx. 
Meningen med det jeg skriver er, at mange børn er ikke ønske-børn i det øjeblik de bliver lavet – men det betyder ikke at forældrene ikke er glade for barnet når det så kommer og det betyder overhovedet ikke at barnet ikke er elsket og at forældrene ikke vil have barnet.
 
Derfor synes jeg at du skal tale med din mor og far om de her følelser, måske kan de fortælle dig mere om hvordan de havde det dengang og hvordan de har det nu. Det kan din morbror i princippet ikke vide særlig meget om. Jeg tror nemlig de vil fortælle dig, at de er glade for at du kom til alligevel, selvom graviditeten ikke var planlagt. Jeg mener, hvorfor tog din far ellers kontakt til dig og ville se dig, da du var 6? Hvis han ønskede du ikke var her, ville han ikke have gjort det. Og hvis din mor ikke ønskede at du var her, ville hun heller ikke have dig boende og gide tale ud med dig, så du kunne blive glad igen...
 
Jeg håber du vil tale med dine forældre om de her følelser og blive ved med at tale med din lærer, når du har det svært. Det er nemlig vigtigt at du får talt ud om dine følelser med nogle voksne, som du stoler på.
 
Mange tanker fra Heidi

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program