Jeg er ved at blive sindsyg!
Jeg er ved at blive sindsyg!
Kære Cyberhus. Har brug for seriøs hjælp! MIN MOR GØR MIG FULDKOMMEN SYG I HOVEDE, har lyst til at gøre ting jeg vil fortryde resten af mit liv... har selvmords tanker har dog aldrig forsøgt på det... Hver evig eneste morgen står hun og ber mig om at stå op - Det skal siges at jeg har meget svært ved at stå op om morgenen, og hun kan slet ikke få mig op, det kan min far godt men han er en doven skid så det ville være umuligt at få ham til at vække mig om morgenen... Når men det min mor gør det er er at hun vælger at sige "Anonym, det bliver aldrig bedre! " da jeg i forvejen har problemerne med at komme op og med skolen, idag har hun så valgt at sige at fordi jeg ikke nåede at komme til gymnastisk så kommer jeg ikke på efterskole... og grunden til at jeg skal på efterskole er for at komme væk hjemme fra og for at løse mine problemer, er det retfærdigt!? Hun ødelægger alt mit håb om at nogle af mine problemer løser sig ved at sige hver morgen at intet forandre sig når jeg allerede prøver pisse hårdt, jeg har haft en længere periode hvor jeg pjækkede rigtig meget pga at jeg ikke havde mine lektier i orden osv, og nu har jeg så fået styr på det men har stadig svært ved at stå op. Det ender altid med at jeg bliver hjemme når vi kommer op at skændes og jeg vil fandme gerne i skolen, men bestemt ikke når jeg har været oppe at skændes med min mor... Min far har nu bestilt familie rådgivning men min mor har nu valgt at skide på det hele og skride, det ligner hende slet ikke og hun bliver ved med at sige at "Vi driver hende til vandvid" vi kan ikke se hvordan det kan lade sig gøre når vi altid prøver at få hende til at gå når hun står og er ved at skabe en diskution hun er en snakke shatolk(staves) og kan ikke stoppe med at snakke og tværtimod det driver mig og min far til vandvid, vi har endnu et stort problem i familien det er at vi afbryder hinanden, jeg prøver alt hvad jeg kan lige nu for at stoppe med at afbryde men min mor kan bare ikke stoppe på nogen måde... Jeg har idag sagt at jeg hader hende og at hun ødelægger mit liv! og så blev hun pisse sur og siger det er min skyld at hun vælger at skride fra alt... er det retfærdigt? Jeg vil gerne vide om det er mig eller min mor der er noget galt med :-( Hilsen, Anonym
Hej med dig
Hold op hvor lyder det til at være hårdt hjemme hos jer. Jeg kan virkelig godt forstå at det er til at føle sig tosset over, når der er så forfærdelig en stemning i familien.
Det er selvfølgelig noget rigtig rod at I har det på den måde med hinanden og selvom din far åbenbart kan være doven, så tager jeg altså hatten af for ham med hensyn til at han har bestilt familierådgivning, for det lyder til at være rigtig rigtig fornuftigt. Det viser også om din far at han kan se at I har brug for hjælp og at han vil gøre en indsats for at I kan løse problemerne.
Når din mor reagerer som hun gør med at blive så vred, afbryde, "true" med efterskolen, skride og hvad der ellers sker, så må jeg sige at selvom det virker som om hun er ude efter at ødelægge tingene for dig, så tror jeg slet slet ikke at det er hendes mening at ødelægge noget for nogen som helst. Derimod så tror jeg at din mor er så dybt frustreret og ulykkelig over den måde tingene er på, at hun simpelthen ikke ved hvad hun skal stille op. Så kommer hun til at sige og gøre ting som kan virke "ondskabsfuldt" og sårende, fordi hun føler sig så magtesløs.
Du kender det lidt fra dig selv, som når du siger "jeg hader dig" til din mor - fordi du føler dig misforstået og trængt op i en krog, som når du bliver truet med ikke at komme på efterskole mv. På samme måde kan din mor føle sig trængt op i en krog af dig og din far når i står sammen "mod" hende og hun ikke kan få det til at fungere med at få dig op om morgenen og have orden i tingene. Det frustrerer hende fordi hun er din mor og hun føler det som hendes ansvar at sørge for du kommer op osv.
Nu ved jeg jo ikke hvad grunden er til at du ikke kan komme op, men der er selvfølgelig en grund - måske ved du det heller ikke rigtigt selv? - og derfor synes jeg det er MEGET vigtigt at I får den hjælp i familierådgivningen så I kan finde ud af hvad grunden er og få det løst på dèn måde. I forstår ikke rigtig hinanden lige nu - så det synes jeg helt sikkert I skal have hjælp til. Nu har din far taget det første spadestik med at foreslå rådgivning og så synes jeg du skal følge op på det, med at sige ja tak til det. Hvis du har mod på det, så synes jeg faktisk du skal printe mit svar her i brevkassen ud og lade dine forældre læse det - for jeg er sikker på at I inderst inde gerne vil have hjælp alle 3, dvs også din mor. Det er nemlig alt for hårdt for jer alle tre, som det er nu.
Så når du spørger til hvem der er noget galt med, så er mit svar at der er højst sandsynligt ikke noget "galt" med nogen af jer som sådan, men I skal have hjælp til at få løst den knude op som er imellem jer og det bliver I selvfølgelig nødt til bidrage til alle tre. Jeg synes ikke at nogen i familien skal udpeges til at have SKYLDEN for problemerne. Det er der ingen mening i og det er der ingen som bliver gladere af.
Jeg håber mit svar må være en hjælp for dig - og din familie!
Godt du skrev herind!
Kærlig hilsen Denise