Jeg er så bekymret ..

brevkassespørgsmål

Jeg er så bekymret ..

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 11 år 10 måneder siden

Kære brevkasse. Jeg er en pige på 18 år, jeg går rundt og er så bekymret, og ude af mig selv af forvirring. Jeg håber virklig at i har et svar på mit spørgsmål, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg snart skal gøre eller ikke gøre. Jeg har denne gode veninde, vi har været barndomsveninder siden børnehaven. Min veninde s blev syg, da vi var 12 år gamle med anoreksi, dette blev hun erklæret rask for som 16 årig, alle troede at nu var hun den gamle igen, men et nyt mareridt begyndte. Hun blev stadig mere indesluttet, også over for mig, hun begyndte ryge hash, som meget hurtigt blev til kokain og heroin. Alle prøvede hjælpe og støtte hende, hendes forældre, skolen alle, men hun blev mere og mere anderledes, og hun begyndte skubbe mig væk, kort efter blev hun atter indlagt på psykiatrisk afdeling. Her blev hun konstateret borderliner, så troede jeg, at det var nemmere når nu hun havde en diagnose, så man vidste hvad man havde med at gøre. Kommunen trådte til, og hjalp med psykologtimer, tvangs indlæggelser mm. Dog hjalp dette ikke noget, hun søgte stadig kun trøst i en anden verden via kokain og heroin. NU er jeg bare sådan, jeg aner ikke hvad jeg længere skal gøre, alle prøver hjælpe, mine forældre, hendes forældre, kommunen og indlæggelser. Der er bare ikke noget der hjælper hende, hun skriger invendigt af en smerte hun ikke kan forklare siger hun. Ved bare ikke hvordan jeg kan hjælpe hende længere, min mor støtter mig også meget´og snakker med mig om hende. Føler bare jeg ikke kan være hendes veninde længere, stofferne virker vigtige for hende efterhånden. Hvad skal jeg gøre? Helt blank. Mvh. Amanda

Svar: 

Hej Amanda

Og velkommen til Cyberhus. Det er altid godt at få delt sine tanker med andre, og det viser også hvor god en veninde du er hun er heldig at have dig i sit liv. Det må godt nok være meget hårdt for dig at se en du holder så meget af, ødelægge sig selv og sit liv, men som du også slutter dit brev af med, så kan du måske heller ikke klare hendes probelmer mere. Det er super vigtigt at du også tager hånd omkring dig selv, og hvis hendes problemer begynder at blive for meget er det godt du lukker af for det.

Hun får al den hjælp hun kan, lyder det til, og uanset hvor meget andre gør, så er det i sidste ende kun hende der kan vinde kampen mod alle de ting hun går rundt med. Det er et valg hun bevidst skal tage, men lige nu vælger hun andre veje.

Du har helt ret i at det kan være en lettelse at få en diagnose, men hvis man alligevel ikke har de reccoucer der skal til, for at kæmpe mod det, så søger nogle til euforiserende stoffer, da det dæmper ens følelser.

Du kan ikke gøre mere end du allerede gør. Og du kan jo godt på en pæn måde fortælle hende at, det slider på dig at se hende ødelægge sit eget liv, og at du ikke orker det mere. Men at hvis hun en dag tager kampen op uden stofferne, så er du der stadig for hende. Du kan sagtens være en veninde på afstand. 

Når man ser nogle man virkelig holder af, både blive syg men så også bevidst ødelægge sig selv med alkohol eller stoffer, så skærer det i hjertet. Og vi kan selv blive så belastet af det, at det kommer til at gå ud over os selv. Jeg syntes det er flot du har været der, så meget for hende som du har, men du må også sit stop på et tidsspunkt for at du ikke selv får det skidt. Så jeg syntes det er en klog beslutning du har taget, også at du snakker med din mor om det. Og så skal du ellers passe rigtigt godt på dig selv, og leve dit liv.  

Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers er du meget velkommen til at skrive tilbage.

pas på dig selv :-)

Hilsen Isabella

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program