Jeg er ikke undervægtig
Jeg er ikke undervægtig
Hej Brevkasse
Jeg har et spørgsmål omhandlende vægt og BMI.
I øjeblikket er jeg i behandling for en anoreksi (siden fubuar)
Når jeg udregner mit BMI her hjemme ligger det på 18,5 som er normalt, men de vil have at jeg tager mere på.
Jeg har været undervægtig i lang tid, men jeg har aldrig været rigtig tynd. Min megning og tanker betyder ikke noget og ingen tager det ind som jeg siger.
Det er meget frustrerende, og jeg er tit vred og ked af det over det hele. Jeg må ikke lave nogle motion, og det betyder også at alt hvad jeg skriver bliver til fedt. Jeg hader min krop, men alle tænker kun på vægt og ikke på hvor dårligt jeg faktisk har det.
Hvad skal jeg gøre?
Hilsen en frustreret pige
Hej du.
Først og fremmest tillykke med at du er i behandling og at der er sket fremskridt. Det er super flot at du har fået det bedre. Men samtidig er det ærgerligt, at du går og har det skidt stadig. I hvert fald kan jeg godt forstå, at du ikke har lyst til at gå og være vred og ked af det længere. Og derfor er det rigtig fint at du skriver herind og spørger efter et råd. Jeg vil prøve at give dig nogle tanker med på vejen, som du forhåbentlig kan bruge.
Jeg fornemmer i dit brev, at du ikke føler, at du har medbestemmelse i din behandling. Du skriver, at dine meninger og tanker ikke betyder noget. For mig lyder det som om, du føler at beslutningerne bliver taget hen over hovedet på dig. Og det er hverken særlig rart eller særlig fair, når det er dig, det handler om. Jeg er sikker på, at dem, som du hentyder til, gør, hvad de føler er bedst for dig, og dermed har den allerbedste mening. Der vil også være ting, som de vil stå fast på og situationer, hvor de sandsynligvis ved bedst. F.eks. er jeg sikker på, at det er for dit eget bedste, at de gerne vil have dig til at fortsætte med at tage på, sådan at du bliver så sund som mulig. Men når det så er sagt, så har du helt sikkert ret til at blive hørt og føle, at du har noget at skulle have sagt. Det kunne muligvis være en ide at tage en snak med dem om, hvordan du har det. Det er meget nemmere sagt end gjort, men det er helt fair, at du har de tanker. Og den bedste måde, du kan gøre noget ved det er, at tage det op med dem. På den måde ved de også, hvor de har dig - og dermed vil de bedre kunne hjælpe dig. Nu skriver du ikke, om "de" er dine behandlere eller dine forældre, men hvis det er dine behandlere, så kan du f.eks. tage dine forældre med til samtalen som støtte. Hvis du tager en snak med dem, så vil jeg foreslå, at du også fortæller dem, hvor dårligt du har det psykisk. Det lyder som om, tankerne om din krop fylder meget for dig, og det er helt forståeligt. En god behandling handler både om at få det bedre fysisk, men samtidig også psykisk. Hvis du går og er vred og ked af det, så kunne noget tyde på, at det kunne være godt for dig at fokusere på det psykiske også. Derfor tænker jeg, at det vil være en fordel for dig, at få sagt det, sådan at du kan få den hjælp, som passer til dig, dér hvor du er lige nu.
Du skal vide, at du altid er velkommen på vores chat til en peptalk eller gode råd før snakken. Hvis du har brug for at fortælle om din frustration til andre unge, som måske også har stået i en lignende situation, så er du meget velkommen til at starte en tråd i debatten her på siden. LMS (landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade) har derudover både anonym rådgivning og støttegrupper i Aarhus, Odense og København - i støttegrupperne vil du, anonymt, kunne møde andre, som står i en situation som din. Nogle synes, det er rart at kunne snakke åbent med folk, som forstår, hvad man mener, så det kan du overveje, om du skal prøve af.
Ellers vil jeg slutte af med at sende dig nogle varme tanker og ønske dig en fortsat god behandling. Jeg håber, I sammen kan få skabt en god proces, hvor du føler dig godt tilpas.
De bedste hilsner fra Mai