Kære dig

Jeg kan godt forstå at du har haft brug for at skrive ind til os, og jeg bliver helt ked af at læse om den måde du har oplevet dit møde med både din psykolog, din læge og din studievejleder. Det er personer som er uddannet til at hjælpe andre mennesker, og selvom jeg ikke ved hvad der præcist er foregået, så kan jeg læse at det har været meget ubehageligt for dig. Det har fået dig til at tvivle på dig selv, og du skriver at du føler dig defekt, forkert og som et dårligt menneske og et "problem". Det lyder også til at det ikke er tanker som er nye for dig, men som du måske er vokset op med? De ting som du beskriver at du har oplevet, er i hvert fald meget alvorlige, og kan allesammen føre til at man føler sig forkert. Det er, som du selv skriver, traumatiske oplevelser. Når man har haft en masse alvorlige traumatiske oplevelser, kan der komme nogle forskellige psykiske forsvars reaktioner.

En af dem er PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom), som handler om at en oplevelse/hændelse har medført forskellige reaktioner, f.eks. angst (hjertebanken, åndedratsbesvær, mareridt), hallucinationer ("flashbacks"), koncentrationsbesvær (som du også beskriver), og søvnbesvær.  Man behandler PTSD med terapi, hvor man arbejder meget konkret med hændelsen. Så man skal, selvom det er svært, vende tilbage til oplevelsen og gennemgå den og de følelser som hører til. Det gør man sammen med en psykolog eller en psykiater, og på den måde finder man en måde at leve videre på trods af det som er sket. En anden, handler om at hvis man har været udsat for mange forskellige hændelser som er svære at skille fra hinanden, så vil det ofte komme til udtryk i ens personlighedstræk, sådan at man bliver mistroisk, trækker sig tilbage fra andre mennesker. Man får en følelse af at det hele er håbløst, at man er fremmed/passer ikke ind eller at man konstant er truet. Hvis påvirkningen er så gennemgribende (griber ind i hele ens liv), så snakker man om at der er sket i en forstyrrelse af personligheden.  

Selvom det er svært for mig at sige, så lyder det til at dine oplevelser måske har påvirket dig så meget at det er svært for dig at stole på eller føle dig tryg ved andre mennesker? Du skriver også at du kun har fortalt en veninde om det der er sket. Jeg er glad for at læse at hun støtter dig så godt hun kan, selvom det også er vigtigt at du (og hun) ved at hun ikke kan give dig den hjælp du har brug for. I den forbindelse, så vil jeg gerne fortælle dig lidt om hvad du har af muligheder. Du skriver at du har forsøgt at snakke med en psykolog, og at din læge virkede "ligeglad". Jeg kan udemærket forstå at det gør dig i tvivl om hvad du føler, og det er rigtig ærgerligt at du ikke har følt dig mødt, da du endelig tog mod til at fortælle dem om det svære. Selvom jeg godt kan forstå at det har givet dig lyst til at give op, så er mit bedste råd at prøve igen. Og igen og igen. Indtil der er nogen som tager dig alvorligt. Du har frit sygehusvalg i Danmark, hvilket vil sige at du har fuld ret til at spørge en ny læge. Den nye læge vil nok højst sandsynligt sende dig videre til udredning i psykiatrien, og jeg tænker at det ville være rigtig godt for dig, selvom det vil kræve at du skal se på de ting du har oplevet. Det kan også være at du stadig har en henvisning til en psykolog (eftersom du allerede har snakket med en), og frit sygehusvalg betyder også at du må vælge en ny psykolog, selvom du allerede er i et forløb. Du må altid gerne finde en ny, og du er bestemt ikke den eneste der har haft brug for at skifte psykolog. Nogle gange matcher man bare ikke, og det er virkelig vigtigt at man føler sig tryg, når det er meningen man skal arbejde med det der gør ondt. 

Det kan være rigtig svært at skulle fortælle nogen om hvordan man har det, og bede om hjælp, og jeg tænker at det måske kunne være en god idé at du bruger lidt tid på at skrive nogle ting ned, som du kan læse højt for din læge eller din psykolog. Jeg tænker at det måske også er derfor at du har brugt vores brevkasse? Altså fordi at det nogle gange er nemmere at fortælle om ting når det er på skrift.

I mit svar har jeg lagt meget vægt på hvad du kan gøre. Det har jeg gjort, fordi du ikke er et dårligt eller forkert menneske. Du har været udsat for rigtig mange forkerte ting, og de har påvirket dig. Men det betyder blot at du er menneske. Og ved at skrive herind, viser du at du er bevidst om det og at du ønsker at få det bedre. Lyt til din hjerne som fortæller dig at det du oplevede ikke var ok! Du er som person helt normal og helt rigtig, men de ting du har oplevet har været forkerte og dårlige, og det ville have påvirket hvem som helst. Ved at erkende det, er du allerede et godt skridt på vejen mod at få det bedre, fordi det forklarer hvorfor du reagerer som du gør. Barndommens helvede er jo netop det. Et helvede. Og du har brug for hjælp til at komme ud af det helvede. Mere hjælp end du kan få her i brevkassen. 

Det er også derfor at jeg bevidst har undladt at svare på dine spørgsmål om uddannelse. Før du skal tænke på uddannelse, er du nødt til at arbejde med den fortid som stadig påvirker dig. Selvom det måske ikke lige passer ind i "samfundets normer" om uddannelsesparathed, så er du nødt til at lytte til hvad din hjerne og din krop fortæller dig. 

Selvom dit møde med psykolog og læge har været dårligt, så håber jeg du vil give det en chance mere. Du er ikke et dårligt menneske. Du er et menneske, og det er kun dig selv der sætter grænserne for hvad du kan. Det er ikke din veninde, din fortid, din familie, din læge, din psykolog, din studievejleder eller nogen andre. De kan påvirke dig, få dig til at tvivle på dig selv eller støtte dig, men i sidste ende er det kun dig der kan handle i dit liv. Hold fast i det første du skrev til mig. Du må have hjælp. Men det må ske i den virkelige verden, og ikke gennem en brevkasse, for du har brug for og krav på mere. 

Hvis du har brug for at vi hjælper dig med at finde et lokalt tilbud til dig, så vil jeg anbefale at du kommer ind i vores chat. 

Kærlig hilsen

Signe