Hvorfor kan jeg ikke komme vidrè?:/

brevkassespørgsmål

Hvorfor kan jeg ikke komme vidrè?:/

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 15 år 4 måneder siden

Haij :/ går her og er vildt trist:( har alle mulige forkerte tanker :/.. hele mit liv har været fyldt med mobning:( siden 0. klasse.. jeg har altid været den mærkelige, og har altid været udefor:/ flytted skole i 2 kl. og fik det godt i 3 måneder :( men så started det hele forfra:s? fik kastet i hovedet at jeg var grim og fed og tyk, og dum og mærkelig osv:s det fortsatte op til 4-5 klasse:/ hvor folk begyndte at slå mig, og skubbe til mig som om at jeg bare var.. hmm? en dukke? :/ ingen snakked til mig, og var altid alene..

sad i pauserne i hjørnet sammen krølled med musik i ørene mens folk gik og sparked mig fordi jeg så anderleds ud.. havde en punk stil, og havde andre holdninger til alt:/ da jeg var 11.. hørte jeg i tv om at unge gymnasie piger skar i dem selv af stress og indre smerte, og følte at.. ja det var sårn jeg havde det:/ så begyndte at cutte.. og gør det stadig i små perioder:/.. ingen opdaged det heldigvis, men røg mer bag ud i timerne i fagene og laved ikke lektier, af skræk for at jeg sku læse noget op eller det, for så ville hele klassen køre på mig, og husker specielt 1 gang hvos lektien var at skrive et digt.. og jeg skrev et, og desværre tvang lærern mig til at læse det op, og løb grædende væk fra klassen.. pga deres stemmer de råbte..

ku ik snakke med nogen, og ingen gjorde noget ved mobningen:/ har gået til psykolog og hun sagde de havde kørt mig ned med psykisk terror:( flytted så skole sidste sommerferie, og ska nu i 9. klasse.. er mega glad for skolen.. men:( nogen i klassen kan ik fordrage min stil, eller den måde jeg tænker , og skriver.. de mobber med at jeg skriver digte:/ at jeg er emo= cutter.. (det ska siges at jeg på det tidspunkt var stoppet med at skade mig selv) så det passed jo ik.. og alt muligt andet:(

men har det nogenlunde nu for en lærer opdaged det og de blev stoppet men har heller aldrig ku snakke med mine forældre:( har en store søster på 23, som er syg, eller.. hun har indlæringsproblemer, så hun har fået så meget hjælp af forældrene, så jeg.. har følt mig glemt? :/ altid mig som sku lave noget herhjemme, altid mig der sku gøre rent osv:s aldrig hende:( så flytted hun og blev ene barn.. og blev helt isoleret.. jeg måtte ik være sammen med mine venner.. måtte ik være sammen med drenge? måtte INGEN TING hvor jeg ku møde drenge, for i de gamles hoved er drenge bare nogen som misbruger piger:(:/

og var så pisse forelsket .. så begyndte at skære igen.. men nu det hele lukket lidt op:S og har en kæreste som jeg virkli elsker, og han passer på mig<3 men jeg er stadig trist og depri:( kan ik glemme alt det mobning, kan ik glemme de tanker, jeg er i perioder stoppet med at spise pga at jeg alti har fået afvide at jeg var fed, selvom jeg nu kun vejer 48 :s og er 165 høj.. så vil jeg stadig tabe mig :(.. føler mig så tyk og fed, og tænker konstant over hva jeg spiser, om hvor meget fedt og kalorier der er i osv:( ved ik hvordan jeg ska glemme min fortid:( for vil så gerne slippe af med de tanker:/ tvinger mig selv til at træne :( spiser mindre og mindre.. ved ik hva jeg ska gøre? :/ HJÆLP? :(!!

Svar: 

Kære pige på 15 år.

Jeg har læst dit spørgsmål og synes, at du har haft det svært og kan godt forstå, at det er svært at komme videre, selvom du nu synes, at det har lysnet lidt efter at du er kommet i en anden skole og også har fået en kæreste. Det er dejligt at du kan se disse lyse sider, men alligevel har du meget at slås med for at du kan få det bedre . 

Du skriver også at du føler dig glemt af dine forældre og at det måske skyldes at din søster har haft brug for meget støtte. Jeg synes det er vigtigt at du fortæller dine forældre hvordan du føler og har følt gennem flere år. Fortæl hvor meget du har brug for dem, at du har brug for at tale med dem og at du har brug for deres opbakning i dit liv.

Det kan godt være at de har skulle hjælpe din søster meget og måske går de rundt og tror det hele går godt. Måske vil de meget gerne hjælpe dig, men det kræver at de ved hvordan du har det.

Måske er der en også en anden voksen i din familie som du har tillid til og kan betro dig til . Du er i hvert fald nødt til at lukke op og fortælle nogen om dine tanker og følelser - og bede om hjælp og kontakt hos nogen som du holder af og som vil hjælpe dig.

Det lyder godt at en lærer opdagede, at du skar i dig selv og tog hånd om dig og det problem, men de tanker og følelser som får dig til at skære trænger du stadig til at få bearbejdet. Måske vil det være godt at få din/jeres læge til at henvise dig til en psykolog. hvor du kunne få nogle samtaler. 

Jeg håber at du får "lukket op", og at du kan blive hjulpet til at få det bedre. 

Du har også mulighed for at chatte med en voksen på Cyberhus. Chatten har åbent hver dag fra kl. 15-19. her kan du måske få yderligere gode råd.

venlig hilsen Anne-Marie

 

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program