Hej med dig.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er rigtig godt, at du har skrevet ind til os. Det virker til, at du har mange tanker, der fylder, og så kan det være rigtig godt at få det sagt eller skrevet ned! Jeg vil forsøge at inddele mit svar til dig i forskellige emner, så det forhåbentlig giver mest muligt mening.

Gymnasiestart:

Jeg kan godt forstå, at du har mange tanker om at starte på gymnasiet. Det er også en stor ændring, der kommer til at ske i dit liv, og det er helt naturligt at være bekymret for, hvordan det kommer til at gå, og om du bliver en del af fællesskabet. Jeg tror de fleste, der starter på en ny skole gør sig de tanker, og særligt hvis du altid har oplevet dig selv som den stille pige, og tidligere har haft svært ved at åbne dig op for andre. Men det kan være, at det er et godt tidspunkt at tænke over, hvad det er der gør, at du altid har haft svært ved at åbne dig op for andre? Og om det er i alle sammenhænge du har været stille, eller om der mon er nogen kontekster, hvor du har haft lettere ved at være åben og snakke med andre? Jeg tænker nemlig, at det kan være, at du skal prøve at se den her start, som en helt ny start for dig, hvor du har mulighed for at ændre på nogle ting, eller gøre noget anderledes. Jeg ved godt, at det kan være svært at skulle gå fra at være den stille pige til pludselig at være meget åben og imødekommende. Jeg tænker heller ikke, at du skal ændre på dig selv, for du er god nok som du er, men måske skal du prøve at udfordre dig selv lidt med det formål at få det bedre. For jeg fornemmer ikke, at du er helt tilfreds med altid at være "den stille pige". Det kan være, at du skal prøve at sætte små mål for dig selv når du starter i skole, som fx at du skal snakke med en ny hver dag, eller sætte dig hen til en gruppe og spise frokost med dem osv. Det kan godt være lidt grænseoverskridende, hvis du ikke er vant til at gøre sådan noget, men jeg tror, at det vil være godt for dig at prøve at udfordre dig selv lidt - ikke for meget, men bare lidt af gangen. Det kan være, at du overrasker dig selv, og ikke nødvendigvis kun er en stille pige. Det kan være, at du opdager sider af dig selv, som du ikke vidste, at du havde.

Du er langt fra den eneste, der starter på gymnasiet, som har bekymringer for gennemsnit og karakterer. Det er rigtigt, at karakterer betyder meget i dag, hvis du gerne vil ind på en uddannelse, der kræver et højt snit. Men jeg tænker, at det vigtigste er, at du har det godt selv, og du lærer det, du skal, for at kunne nå de mål, du gerne vil. Det kan være svært at lære og være glad, hvis man samtidig er presset over en bestemt karakter hele tiden. Det lyder til, at du har en del forventninger til dig selv, som godt kan være ret svære at leve op til. En god måde at teste, om man har for høje forventninger til sig selv kan være at skrive dem ned på et stykke papir, så de bliver helt tydelige for en. En anden måde er også at prøve at lade som om du stiller de samme krav til en veninde. Vil du forvente at vedkommende lever op til det, og i så fald bebrejde personen, hvis de ikke gør? Tit taler vi meget grimmere til os selv og forlanger mange flere ting af os selv end hvad der er rimeligt. Og hvis du ikke kan sige de samme ting til en veninde eller forvente det samme, som du gør til dig selv, så tænker jeg at dine krav nok er for høje til dig selv.

Familie:

Du skriver, at du ikke har lyst til at skuffe dine forældre ift. dine karakterer. Jeg tænker på, om du måske skulle prøve at snakke med dem om de tanker, de selv gør sig ift. din skolegang og forventninger til dig? For det kan være, at de måske ikke har så høje forventninger til dig, som du tror. Du skriver også, at du er bekymret for, om din far får stress. Det er helt naturligt at være bekymret for sine forældre, og gerne vil have, at de har det godt, men det kan være svært at gøre så meget, hvis de fx er stresset, eller har været det før, som din far. Jeg tænker, om du måske skulle snakke med ham om, hvor bekymret du egentlig er for ham? I sidste ende er det ham, der nok skal lave nogle ændringer, for at undgå at blive stresset igen, og det kan være, at det kan hjælpe ham på vej at høre, at hans familie ønsker at han har det godt. Men det er op til din far at sørge for, at han har det godt.

Veninder:

Jeg kan godt forstå, at du er skuffet og ked af, at du ikke har hørt fra dine veninder i ferien. Det lyder også lidt mærkeligt, når I var så gode veninder, så måske er der en forklaring på det? Jeg tænker, at det nok er en idé at skrive til dem og spørge, hvordan det kan være, at de ikke har givet lyd fra sig, og at du savner dem. Du virker som en rigtig god veninde, der bekymrer sig om andre, så derfor kan jeg godt forstå at det fylder meget for dig, hvorfor du ikke har hørt fra dem. Nogle gange sker der desværre det, at man mister kontakten med hinanden af forskellige årsager. Det behøver ikke at være nogens skyld, men desværre bare en del af livet. Men! Jeg synes stadig, at du skal prøve at finde ud af, hvad der er sket, for det kan som sagt bare være en misforståelse, eller der er sket noget, som ikke har noget med dig at gøre.
I forhold til din anden veninde, så tænker jeg, at det måske er meget godt at fortælle hende, hvordan du har det? Det er så hårdt at gå rundt med svære tanker selv, og det kan hjælpe meget at dele det med nogen. Så hvis du kan finde modet til det, så synes jeg helt sikkert at du skal prøve at snakke med hende om det, du går igennem lige nu.   

Dit forhold til dig selv:

Når jeg læser dit brev får jeg fornemmelsen af, at du er en rigtig eftertænksom og reflekteret pige, der er meget opmærksom på andre omkring dig. Det er en rigtig god egenskab at have, så længe man også husker at tænke på sig selv, og det virker ikke helt som, at du altid husker at gøre det? Jeg fornemmer, at du er lidt påvirket af "burder" - altså ting, du burde gøre, og at du er påvirket af mange forventninger til dig selv, som er umulige at leve op til. Og alle de her forventninger og burder ender ud i, at du ikke er tilfreds med dig selv, hvilket fører til en generelt følelse af ikke at være god nok, som så fører til, at du skader dig selv. Jeg håber, at det er rigtig tolket? Det må være en rigtig svær cirkel at være i og bryde ud af. Det kan nemlig være rigtig svært at slippe de her tanker om ikke at være god nok, men jeg fornemmer også, at du har et stort ønske om at få det godt, og at du godt ved, at som tingene er lige nu, så fører det ikke noget godt med sig, men kun de svære tanker. Der er ingen opskrift på, hvordan man kan slippe de her tanker, men jeg tror første skridt på vejen er at snakke med nogen om det. Hvad sker der mon, hvis du prøver at lukke din psykolog lidt ind i de tanker, du har? Det er umuligt at kontrollere alt, og jeg tror, at det vil være en god øvelse for dig at prøve at slippe styringen, og se hvad der sker, hvis du åbner lidt op for, hvordan du har det. Det kan også være, at du skal starte med at snakke med din psykolog om, hvorfor det er svært for dig at lukke nogen ind. Der er ingen skam i at erkende, at man har svært ved noget, og du skal vide, at der er intet galt i, at man har brug for hjælp til at få det godt. Der er ingen, der kan klare alle problemer selv, så derfor er det vigtigt at prøve at lukke folk ind i det, man går igennem.

Du skriver, at du burde hjælpe andre mere, og at du tænker for meget på dig selv. Jeg tænker lige modsat, at din førsteprioritet lige nu og det næste stykke tid er at tænke på dig selv og hvordan du kan få det bedre. Selvskaden, dit manglende madindtag, og de begyndene selvmordstanker tænker jeg netop er tydelige tegn på, at du har brug for at hjælpe dig selv til at få det godt. Du fortjener at have det godt! Så derfor vil jeg anbefale dig at prøve at åbne dig op for nogen tæt på dig, som du har det godt med, enten din familie, veninde eller psykologen. Selvmordstanker er noget, man skal tage meget alvorligt, og derfor håber jeg, at du vil prøve at snakke med nogen. Hvis du ikke føler dig tilpas med at snakke med nogen tæt på dig, så kan jeg også anbefale dig at kontakte Livslinien, eller skrive til os i vores chat. Jeg kan også anbefale dig at kigge på Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade, som du også kan kontakte til en snak om, hvordan du kan håndtere din selvskade.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker, og jeg ønsker dig alt det bedste, og håber at du får noget hjælp til at få det bedre. Husk du aldrig må tøve med at kontakte os igen, hvis du har brug for råd eller en snak.

De bedste hilsner
Pernille