Hvordan skælder forældre og andre ud?

brevkassespørgsmål

Hvordan skælder forældre og andre ud?

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

Hvordan skælder man ud? Er det sådan, så det er ok at ydmyge, hvis vedkommende åbenlyst har gjort noget forkert? Holder man den gode tone eller går man bare "amok" og siger. i ord og handling, at vedkommende er dum, intet værd og så straffer? 

Jeg har haft en opvækst med meget psykisk vold. Idag straffer jeg mig selv, hvis jeg laver fejl- Igår fik jeg skæld ud for noget andre emnte jeg havde gjort. Jeg var ikke enig og forklarede dette på en rolig og venlig måde til dem ( to voksne) men det blev opfattet som en dårlig undskyldning. 

Idag er jeg så ked af det, så jeg intet spiser, og intet har lyst til. Det er ikke muligt at fortælle disse mennesker hvad det gjorde ved mig og de er også ligeglade ( sagde de)- De har bemyndigelse til at gøre nogle ting i forhold til mig, så det er ikke en ligeværdig relation ( og det kan jeg ikke gøre ved).

Men, hvad synes de nu om mig? Er de mon hadefulde for evigt? 

Jeg er rigtig god til at anderkende og respektere andre men fordi jeg er blevet ydmyget så meget i min barndom, så går jeg helt ned, hvis jeg bliver irettesat. Som sagt, så er dette særligt, da de kan bestemme over mig i forhold til nogle ting, som jeg ikke vil nævne. 

Men hvordan skælder forældre ud, fortsætter sunde og gode forældre selv om de får deres barn til at græde..fortsætter man så bare?

Svar: 

Kære dig:-) 

Tusinde tak for dit spørgsmål som indeholder så mange gode refleksioner, over den opvækst vi mennesker møder. Det er rørende at læse dit brev, og jeg får bestemt fornemmelsen af en unge kvinde, som er socialt velbegavet, og derfor har mange refleksioner og tanker omkring dette.

Jeg synes, at det er rigtig træls og hårdt for dig, at du oplever mødet med de ansvarshavende voksne som meget konfliktfyldt og nedladende, sådan bør det ikke være. Jer har stor respekt for, at du trods disse udfordringer forsøger at snakke stille og roligt med dem - bliv ved med det. Det er så sejt og meget vigtigt, at vi mennekser ikke udsætter andre for ydmygelser og straf, "bare" fordi de ikke selv magter at opføre sig ordentlig, det ville desværre kun skade dig endnu mere. Jeg tænker, at du gør det rigtige ved gentagende at forsøge at snakke stille og roligt med dem. I den sammenhæng vil jeg slå fast, at almindelig viden om opdragelse af børn bestemt ikke involverer ydmygelser og straf.

Kort fortalt indbefatter en moderne opdragelse respekt for det andet menneske, som udmunder i anerkendende samtaler, hvor vi lytter til den andens perspektiver, for derefter at præsentere eget perspektiv - en dialog. Dog er et opdragelsesforhold aldrig ligestillet - men meget meget vigtigt - det er LIGEVÆRDIGT. Med det mener jeg, at Forældre/ansvarshaver og barn indgår i et forhold, hvor den voksne skal rammesætte hverdagen på en kærlig og tydelig måde (hvilket til tider kan være bestemt - men absolut ikke aggressiv, nedladende, ydmygende eller lignende). Når jeg læser din beskrivelse og oplevelse af skæld ud, lyder det for mig som en opdragelse, der involverer psykisk vold. Psykisk vold giver ar på sjælen og er lige så belastende at være i som fysisk vold. Psykisk vold kendetegnes bl.a. ved ydmygelser, vredes/aggressions-udbrud og nedladende udsagn om det andet menneske som fx. "Du er snotdum". I moderne opdragelse vil man her skelne meget klart mellem fx. "Du er snotdum" og " Det du lavede i går det var dumt". Den første sætning er eksempel på et nedladende udsagn om det andet menneskes egenskaber/person, hvilket ikke involverer anerkendelse og respekt for den anden. Nr. 2 sætning er et eksempel på en tydelig og klar mening om den HANDLING som fx. barnet/den anden har lavet, og ikke personenes egenskaber - men handlingen. Ved at holde sig til samtalen om handlingen krænker man ikke barnet/den voksne, men snakker om en bestemt uheldig handling. Altså er mit svar til dig, at jeg umiddelbart tænker, at de opdragelsesformer som du beskriver, er ret uhensigtsmæssige tilgange, der kan opleves som psykisk vold, hvilket ødelægger kommunikationen/relationen mellem dig og de voksne.

Som du beskriver, så har du gennem din opvækst oplevet mange ydmygelser, hvorfor du har svært ved at blive irettesat. Den sammenhæng kan nemt opstå, hvis man har været udsat for psykisk vold og/eller dårlig kommunikation, som netop kan gøre at vi "automatisk" bliver bange, når nogen irettesætter os, fordi vi forbinder sådanne situationer med frygt/ubehag. I gennem mange år tillærer vi mennesker os sådanne reaktioner. Det er dog rigtig godt, at du er opmærksom på den sammenhæng, så du ikke automatisk trækker dig og reagerer nedværdigende overfor dig selv, når du er i konflikt. I sunde og gode relationer vil der også opstå konflikter, og mennesker som har været udsat for psykisk vold skal tit, og naturligvis, øve sig enormt meget på at være i disse konflikter. Heldigvis er dit liv langt, og fremtiden vil byde på mange andre relationer, hvor du får brug for alle dine refleksioner i forhold til at være i og bevare sunde relationer til andre mennesker. Du virker som en meget velbegavet og refleksiv kvinde, og jeg er overbevist om, at du på baggrund af dine egne oplevelser og refleksioner kommer til at glæde mange mennesker med din måde at møde dem på.... for du har netop erfaret, hvad der ikke føles rart. 

Jeg vil ønske dig alt det bedste fremover, og jeg håber meget, at konflikterne med tiden vil dale. Uanset hvad er du god nok, præcis som du er, og det må ingen tage fra dig. Jeg mener, at så længe vi mennesker gør, det bedste vi kan, så er vi gode nok, præcis som vi er. 

Jeg håber meget, at du kan bruge mit svar og ellers skriv endelig herind igen. Når jeg læser dit brev fornemmer jeg en videbegærlig og nysgerrig unge kvinde, så derfor giver jeg dig lige et par link, hvor du vil kunne finde mere om opdragelse og psykisk vold: 

"Bryd tavsheden" - hjælp til at bryde psykisk og/eller fysisk vold i familien.

Forsker og Cand.Pæd Erik Siggaard om opdragelse og skæld ud. 

Pas godt på dig selv.

Bedste Hilsner 

Mette 

 

MettePSs billede
Mette har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program