Hvordan siger man pænt nej?

brevkassespørgsmål

Hvordan siger man pænt nej?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej. Har en pige i min klasse som er lidt mindre "udviklet" end os andre. Hun leger stadig med ting som my little pony, og den slags. Så hun passer selvfølgelig ikke rigtig ind. Synes det er syndt for hende, men samtidig er hun også ret irriterende. Når man ikke lige får svaret hende om man kan være sammen næste weekend, så sender hun enten sine forældre som kommer hen og spørger for hende, eller går til ens egen forældre og spørger dem. Har prøvet at give hende et par chancer, men man laver ikke andet hos hende end at se børnefilm, og spille spil. Og nogengange kan hun finde på sådan helt tilfældigt bare at komme hen og kramme folk eller lade som om man er bedste veninder med hende. Fx. nogle gange når jeg går sammen med mine bedre veninder, så kommer hun og tager fat i min arm, ligesom jeg gør med mine veninder. Og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre når hun gør det. Det er jo ret irriterende, og det ender også altid med at blive akavet. Men ved bare ikke helt hvordan man får sagt at hun skal gå væk på en god måde.. Vil jo gerne gå sammen med mine veninder selvfølgelig, og tit j´kan jeg ikke fordi hun hele tiden kommer og som jeg sagde før, lader som om vi er de bedste veninder i verden. Også når man får lov at arbejde sammen med en, er hun altid hurtigere end mine veninder til at spørger mig. Hun sørger for altid hurtigt at komme før dem. Og jeg ved ikke hvordan jeg får sagt nej. Også fordi hun ikke er særlig moden. Når hun kommer hen og krammer en, vil hun bare ikke give slip, før man kommer til at sige det på en hård måde. Så hvordan får jeg sagt nej på en god måde? 

Svar: 

Kære dig

Hvor er det bare et relevant brev du skriver, jeg tror der er rigtig mange, som har svært ved det her med at sige nej, fordi hvordan gør man det lige på en pæn måde? Det lyder som om, at du er en meget reflekterende pige, som tænker på hvordan andre har det, og det er virkelig en god egenskab at have. Samtidigt er det også vigtigt at være tro mod sig selv, og lade sig selv og sine egne behov komme i første række engang imellem. Jeg forstår virkelig godt, at du synes at det er en svær situation, og jeg ved ikke hvad der er det mest rigtige for dig at gøre, men jeg vil prøve at skrive lidt om hvad jeg tænker, og så kan du se om der er noget der giver mening for dig. 

Først og fremmest kommer jeg til at tænke på, at det virkelig lyder som om, at du er et stort forbillede for den her pige, siden hun søger dig så meget, og gerne vil tilbringe tid med dig og gå arm i arm. Så selvom at du måske ikke har har lyst til at det lige er hende, der skal være så glad for dig, så tænker jeg også, at du kan være rigtig stolt. Du skriver, at hun ikke rigtig passer ind i klassen, og det lyder som om, at du er den der kan rumme hende bedst, som om du giver hende en fornemmelse af at hun også er "god nok" selvom hun ikke er lige så moden som jer andre. Derfor tænker jeg, at det lyder som om at du er med til at hun trives i klassen, hvilket måske kan være rart at være bevidst om. Jeg tænker dog slet ikke at du skal have hele ansvaret for hendes trivsel, men om jeres forhold på en måde kan bevares, så I begge har det godt, og du ikke bare er rigtig træt af hende. 

Jeg tænker fx det kan være helt okay næste gang I må arbejde sammen på klassen at sige til hende at du i dag gerne vil arbejde sammen med en af de andre piger, da du synes I har gjort det så mange gange. Jeg forstår godt, at det kan være rigtig svært at få sagt. Derfor tænker jeg, om det er en mulighed også at tale med din klasselærer om den her situation, da han/hun ikke bare har et fagligt, men også socialt ansvar for hvordan det går i klassen. Måske han/hun er opmærksom på at den her pige er lidt mindre moden end jer andre? Måske har han/hun lagt mærke til at det særligt er dig som pigen søger efter? Klasselæreren kunne bidrage ved at bestemme hvem der er i gruppe sammen, eller fx sige at man skal arbejde sammen med en anden, end den man arbejdede sammen med sidst når I har gruppearbejde. 

Når du skriver det her med, at I kun laver barnlige ting, når I har været sammen, tænker jeg på om du mon kunne gøre noget for, at hun får interesse for nogle af de samme ting som dig selv og dine veninder? hvis du fx vælger at give hende endnu en chance, kunne du måske næste gang foreslå hvad I skal lave? På den måde kan det blive på dine præmisser fremfor hendes. Jeg tænker det er okay, at du siger fra overfor hende, og bare siger ærligt hvis der fx er noget du ikke har lyst til at lave. 

Det her med at sige nej kan være rigtig hårdt, men det er også noget som man bliver nødt til at kunne her i livet, fordi man ikke kan være der for alle hele tiden - fordi man ikke kan sige ja til alt og fordi man nogle gange bliver nødt til at tænke på sig selv. Så jeg tænker, at du kan prøve at øve dig i at sætte nogle grænser, så det bliver okay, at du fx siger nej til at være sammen med den her pige engang imellem. Det er helt fair at sige, at du ikke har lyst i weekenden eller tid eller har planer med en anden veninde. 

Måske det også kunne være en mulighed at snakke med dine gode veninder om det her? Måske I kunne tage en snak om at I fællesskab kunne prøve at inddrage hende på jeres præmisser - måske vil I endda kunne opleve at hun også gerne vil andre ting, end fx at lege med my little pony. På den måde kan du måske bidrage til, at hun også vil søge de andre piger, og det derfor ikke kun er dig. Hvis hun i højere grad bliver en del af gruppen, vil det måske også være lettere at sige nej til hende engang i mellem, da hun så ikke vil stå lige så meget alene som det kan lyde som om hun ellers kan komme til. Det kan være du også bare kan snakke med dine veninder om det her med at sige nej, at det er en svær situation at være I og om de har nogle gode råd. 

Jeg håber at du kunne bruge mine tanker, ellers er du altid velkommen til at skrive igen. God vind til dig og hele klassen herfra. 

De bedste hilsner

Annika 

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program