Hej med dig.

Det lyder ikke til, at du har det nemt, og derfor er det godt, at du har skrevet herind. Jeg kan godt forstå, at du har ondt indeni, for det kan være utroligt svært at opleve sine forældre blive skilt. 

Du skriver, at du er glad for at gå på efterskolen, og det er dejligt at høre. Samtidig fornemmer jeg også, at du måske er blevet mere ked af det efter skolestart. For mig virker dette som en helt naturlig reaktion. Når ens forældre bliver skilt, kan det føles som om, hele ens hjem bliver ødelagt, og pludselig er ens liv ikke længere trygt på samme måde som tidligere. Man er tvunget til at bo hos den ene forældre, alt imens man savner den anden. I forbindelse med dit efterskoleophold kan det være, at du oplever lidt af det samme igen. På skolen skal du nemlig undvære både din mor og far, og selvom du er glad for skolen, føles den formentlig ikke lige så tryg som dit rigtige hjem. På den måde kommer følelserne fra skilsmissen muligvis op igen, og dette kan være en af grundene til, at du er så ulykkelig.

Jeg synes, at dine følelser skal tages alvorligt, og jeg mener bestemt, at du skal få snakket med en lærer på efterskolen. Man kan aldrig måle sin situation med andres. Forskellige ting påvirker forskellige mennesker, og det sker i forskellig grad. Det, du oplever lige nu, er meget slemt for dig, og det må du ikke undervurdere. En skilsmisse kan på nogle virke som et traume, og for dem er det vigtigt at få talt med nogen om oplevelsen for at få det bedre. Selvom skilsmissen skete for to og et halvt år siden, så er der endnu ikke gået lang tid, når man tænker på alle omkostningerne af den. Mit bedste foreslag til dig er derfor at tale med en voksen. Jeg tror, at det vil hjælpe dig, og højest sandsynligt også dæmpe din trang til at skære i dig selv. Det er altid vigtigt at dele sine bekymringer med en anden, for hvis man går alene med sine triste tanker, er der stor risiko for, at man får det endnu dårligere.

Jeg forstår det som om, at det særligt er dine forældres skilsmisse, der har fået dig til at få det skidt. Nogle gange kan det også føles som om, det lidt er det hele, som går imod en. Det kan sommetider være svært at sige, hvorfor man har det dårligt, for det har man bare. Når man får ondt indeni, kan det virke som om, at det på kort sigt kan hjælpe at gøre fysisk skade på sig selv, som du er begyndt på. I øjeblikket, hvor man kradser/skærer sig selv, fjerner man smerten indefra og gør den til en mere ydre, synlig ting. At være begyndt på sådan noget kan være meget alvorligt, fordi det altid viser sig, at det ikke hjælper i det lange løb. Alligevel kan man komme til at falde ind i et mønster, hvor man bliver ved med at gøre det, fordi man gør sig selv afhængig af den kortvarige lettelse fra tristheden, som kradseriet kan føre med sig. Det er vigtigt at få stoppet det, inden det bliver til en vane, for så er det meget alvorligt. Derfor mener jeg virkelig, at jeg synes, du skal snakke med en voksen om det, så den voksne kan hjælpe dig og tale med dig om det. Den voksne kan måske også hjælpe dig med at finde andre løsninger end at gøre skade på dig selv, når tingene bliver særligt svære.

Jeg er overbevist om, at du nok skal få det bedre, at du har skrevet herind, er det første skridt på vejen. Jeg håber, at du får et super godt år på din efterskole.

Venlig hilsen Malene