Gul & blå
Gul & blå
Ved ikke hvad jeg gør forkert. Jeg er bare nok kommet et forkert sted hen. Jeg skulle nok slet ikke være født i denne verden, hvis jeg skal lide så meget.! Man skal nemlig bare spille skuespil i skolen, og når man er sammen med en hvis person, så skal man bankes gul & blå, Man skal komme med, de syge undskyldninger for at man har Blå mærker overalt.
Jeg må ikke en gang være sammen med mine veninder/venner, det har jeg nemlig ikke fortjent. Fordi jeg har så mange mærker. Alle prøver at se op efter mig i skolen, men hvorfor lige mig, når jeg har så mange mærker, og jeg bliver nød til at lyve om dem. Hvorfor skulle folk kunne lide mig!. Når jeg lever i et helvede, hvor man bliver bankede, af en person, man holder af, men på den anden side hader jeg ham også, Jeg har været en rigtig flot pige, Nu ligner jeg et lig, jeg er så fucking tynd, jeg har mærker over det hele, jeg kan ikke en gang smile, tårende løber ned af kinderne når jeg er alene.
Jeg er bange, på en måde så vl jeg opgive, opgive min hverdag, for kan ikke klare at leve i en hemmelig verden, hvor jeg ikke må sige sandheden til nogen. Jeg vælger at opgive mit rigtig navn, så håber jeg der er nogen der ser det, som jeg kender. Jeg er så knust inden i, Er det min skyld det her, jeg vil væk, jeg vil væk hjemmefra, tror jeg nok, Jeg vil bare ikke lide resten af mit liv. Undskyld, undskyld, undskyld.
Jeg elsker dig far, men jeg hader dig også. Så meget jeg ikke kan beskrive, hvorfor gør du ikke noget mor, du ved jo godt det sker, men elsker du mig ikke nok til at gøre noget ved det. :-( jeg er ingenting, jeg er ikke noget mere. Jeg hader jer begge for det du gør mod mig, gør mig ondt. Ingen er jer to elsker mig nok. I denne her vernden. Sorry. Venlig hilsen Anonym.
Kære Anonym
Jeg har tænkt meget over hvordan jeg bedst kan hjælpe dig. Du har fundet modet til at skrive til mig, modet til at fortælle en anden om din virkelige hverdag og modet til at bede om hjælp.
Det er rigtig stærkt og jeg vil prøve at give dig nogle råd og muligheder i mit svar, som du kan bruge til at komme videre. For du kan komme ud af den hemmelige verden du er i og det kan blive nemmere at være dig.
Jeg vil gerne gøre det meget klart for dig med det samme. Din far må ikke slå dig, det er ulovligt. Hvis din mor er klar over det der sker, skal hun også hjælpe dig. Det er ikke din skyld og det er vigtigt at du for hjælp af en voksen til at komme væk hjemmefra.
Det er rigtig svært at opleve når dem man holder af skader en, og det kan være svært at forstå og forklare hvorfor din far slår dig og hvorfor din mor ikke gør noget ved det. Jeg kender ikke dig eller din familie og kan derfor ikke svare på det, men måske vil du finde svaret på et tidspunkt.
Det kan også være svært at forstå, at der ikke er nogen der kan se hvordan du har det og hvorfor du har blå og gule mærker. Du fortæller at du må finde på undskyldninger henne i skolen, og hvis du er rigtig god til det, kan det være svært for dine veninder og lærere at gennemskue hvordan det hænger sammen.
Ud fra det du skriver, så kan dine forældre ikke hjælpe dig lige nu, men det er der andre voksne der kan og vil. Det er vigtigt at du nu bruger det mod du viser her i brevkassen, til at søge hjælp hos de voksne som kan hjælpe dig.
Det første jeg synes du skal gøre er, at ringe til tjek-punkt med det samme. Du kan være anonym og det er gratis at ringe. Deres telefonnummer er 3325 0060 og den har åben 9-23. Her sidder der voksne som gerne vil støtte og hjælpe dig lige nu. For eksempel kan de fortælle dig helt præcist hvad du kan gøre og hvordan du kan få hjælp til at gøre det.
Jeg synes også du skal fortælle det til din lærer på mandag. Du er så god til at fortælle og beskrive dine følelser, så jeg synes du skal vise din lærer dit indlæg og mit svar her i brevkassen. Måske kan du sende din lærer en mail med et link til vores brevkasse. På den måde kan det være nemmere at snakke om bagefter og på den måde få hjælp.
Når din lærer får det at vide, så skal han eller hun sørge for at kommunen får det at vide og de har pligt til at hjælpe dig. Det står i loven.
Hvis du synes det er svært at få det fortalt eller få sendt en mail, så synes jeg du skal komme ind i chatten på mandag. Den har åben mellem 15 og 19.00 og her sidder der voksne som vil lytte til dig og prøve at hjælpe dig så godt de kan.
Jeg håber du griber de råd jeg har givet dig, fordi du fortjener et liv hvor du ikke behøver at lyve, hvor du ikke bliver slået, hvor du kan være glad og være sammen med de venner der gerne vil være sammen med dig.
Venlig hilsen
Erroll