Forvirret i hovedet

brevkassespørgsmål

Forvirret i hovedet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 2 uger siden

Hej cyberhus :)

Jeg ved ikke rigtigt hvordan jeg skal starte med at forklare det.

Jeg er bare vildt nede, jeg var til lægen her forleden dag fordi jeg skal gå til psykiater eller hvad det hedder, har før gået til psykolog. 

Mit problem er at jeg tænker så meget hele tiden. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre af alle mine tanker. Jeg prøver konstant at finde ud af hvem jeg er, for jeg ved det virkelig ikke. Altså jo jeg ved hvor gammel jeg er osv. sådan det faktuelle, men jeg ved aldrig hvem jeg sådan er. 

Jeg plejer at have det godt henne i skolen, men det er som om jeg ikke kan være mig selv med nogen for jeg ved jo ikke hvad det vil sige. Jeg føler altid at jeg prøver at lave mig selv om eller at tilpasse mig så jeg passer ind. Jeg føler tit at de andre i klassen er bedre eller sejere end mig, men det ved jeg jo godt at de ikke er. Jeg har bare mistet alt min selvtillid og selvværd. Jeg er så ked af det og ulykkelig, jeg har haft en rigtig nedtur her i ugen og alle dagende står uklare for mig. Jeg føler næsten bare at jeg har opgivet og det ligner mig ikke! Jeg vil bare så gerne finde livsglæden igen.

Når jeg så kommer ind til psykologen/psykiateren ved jeg aldrig hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kan ikke lide at snakke om mig selv for jeg ved ikke hvad jeg skal sige til dem. Jeg synes også det er så ubehageligt for jeg hader at virke som en der bare fejler alt muligt og osv. så jeg skjuler det måske lidt. Jeg har hele tiden en trykken i hovedet og jeg kan ikke finde ro. 

Jeg er næsten helt i tvivl om jeg er ved at blive sindsyg eller sådan noget. Jeg ser konstant billeder for mig hvor jeg gør alt muligt ondt ved folk, jeg forstår det ikke for jeg har jo ikke lyst til at gøre noget ondt. Hvorfor skal jeg så hele tiden bilde mig selv ind at jeg er ond og jeg gør andre ondt!? 

Jeg virker altid glad og smilende jeg har bare ikke følelsen indeni om at være glad, jeg føler næsten mere at jeg har brugt så lang tid på at ligne at jeg er glad på overfladen og skabe den perfekte person, men det holder jo ikke i længden for det er jo ikke mig! 

Jeg føler virkelig at jeg har en identitets krise eller sådan noget og jeg hader at være så pylret, men jeg kan jo ikke gøre for at jeg har det som jeg har det, jeg vil heller ikke have melidenhed jeg vil bare gerne være og nyde livet, men det er bare somom at jeg mere tænker på hvordan jeg selv er i forhold til andre isdtedet for bare at være der. Jeg har normalt ikke svært ved at koncentrere mig, men alle tanker vælter bare rundt og rundt og rundt. Når jeg ligger om aftenen elsker jeg normalt at lave historie sådan i mit hovede om gode ting, men jeg kan næsten ikke finde nogen gode ting længere! Det lyder vildt ledt for jeg har en skøn familie der støtter mig, men jeg kan bare ikke nyde noget. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal komme på rette vej igen.

Jeg ved god at der ikke rigtigt som sådan er nogle spørgsmål i det jeg har skrevet jeg kunne bare godt tænke mig at høre det fra en andens vinkel.

Venlig hilsen mig :) 

Svar: 

Hej du

Puha, det lyder som om, du er godt og grundigt udkørt, og ikke har særlig meget overskud lige nu. Det er forståeligt, at du synes, det er hårdt og tungt. Det kan være rigtig hårdt at føle, at al en livsglæde pludselig er væk, hvor man egentlig før havde masser af den. Der kan være perioder i ens liv, hvor det er mørke, som fylder mest for en, og hvor man ikke synes, man kan se lyset, og det er du bestemt ikke den eneste, som oplever. 

Du skriver, at du tænker meget hele tiden, og at du ikke ved, hvor du skal gøre af tankerne. Der kan være perioder i livet, hvor man bliver ramt af en masse tanker og det kan være svært at rumme. Man er ikke ligeså ubekymret og man tænker rigtig meget over andres meninger lige pludselig. Det beskriver du f.eks. mht klassen, hvor du før var glad og tilpas, og det er du ikke længere. Det kan være rigtig svært at acceptere, at man pludselig har det sådan. Der kan være mange forskellige ting, som påvirker ens humør. Nogle gange er der en særlig grund og andre gange er der ikke.

Du skriver, at du skal til psykiater, og at du ikke rigtig ved, hvad du skal snakke om, når du er afsted. Det er meget forståeligt - det er en sårbar situation at skulle åbne sig op overfor en fremmed, og det kan være rigtig grænseoverskridende. Du kan måske overveje, om du på forhånd skal lave en liste med de ting, du gerne vil snakke om. Det kan muligvis gøre det nemmere at få snakket om det, som er vigtigt for dig, og måske vil det også gøre dig mindre nervøs for at skulle derhen, fordi du har noget at holde dig til.  

Selvom det hele kan være rigtig svært, kan det være vigtigt at prøve at acceptere, hvordan du har det lige nu. Som du selv skriver, så kan du ikke gøre for, at du har det sådan. Der er ikke noget underligt ved, at der er perioder i ens liv, hvor man har brug for lidt hjælp til at komme ovenpå igen - det betyder ikke, at man er et svagt eller dårligt menneske. Din situation kan blive bedre, og et vigtigt skridt i retningen af det er, at acceptere din situation og tage dig selv alvorligt nok til at få det bedre. Det kan du f.eks. gøre ved at møde op hver gang hos psykiateren, selvom det er svært, og du kan begynde at mærke efter, hvordan du har det og evt skrive det ned. Det kan være, du skal tage det med hen til din psykiater. Det kan også være, du kan finde en god veninde eller familiemedlem, som du kan dele dine tanker med, og som kan være med til at støtte dig i at få det bedre. Ved at være ærlig og lukke op for det, som gemmer sig og som er sårbart, skaber du en gylden mulighed for at begynde at få det bedre - som du helt virkelig fortjener!

Du skriver, at du ikke kan se noget som helst godt lige nu, og det kan være rigtig svært. Jeg tænker, at du kan begynde at bruge noget tid på ting, som du kan lide at lave. Om det er en cafetur, gåtur med en veninde, at skrive historier, god musik at vågne til, en god madpakke mm, så kan det være rigtig godt at være opmærksom på at have det med i sin hverdag. Det kan være med til at gøre mørke dage lidt mindre mørke, og kan måske tage fokus væk fra det tunge i et øjeblik. Jeg har givet dig nogle tanker og forslag, men husk at mærke godt efter, hvad der er bedst for dig, så du kan gøre det, som er bedst for netop dig.

Det er helt naturligt, at der presser sig noget på, når man arbejder med sig selv. Så er du altid meget velkommen til at besøge vores 1-1chat, hvor du kan læsse af, komme ud med frustrationerne, spørge løs og undre dig sammen med en voksen. 

Rigtig meget held og lykke med det hele. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover, og håber at der snart dukker lysglimt op på din vej.

Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program