Forlade hjemmet
Forlade hjemmet
Jeg bor hjemme med min mor og lillebror (3år). Og min gravide storesøster (føder her den 20. Dec) samtidig med at hun har ensøn på 1 år.
Jeg vil gerne væk. Det er så trængt her og jeg kan ikke klare det. Jeg er en mulighed her, ikke en prioritet. Min tid og mit liv har ingen prioritet her. De snakker løs om at jeg skal lave noget. Men de giver aldrig mulighed eller lov til det, der er altid noget vigtigere for dem. Alt kommer før mig. Jeg har desperat brug for at komme væk. Jeg vil så gerne skade mig selv og jeg har på fornemmelsen det er for at få opmærksomhed fra dem og være vigtigst. Men stadig ved jeg at det ikke vil virke. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvis bare jeg havde kontakter, så kunne jeg bo hos nogen for noget tid. Meditere og hvad som helst. Få plads i mit sind. Lette de byrder der bliver sat på mine skuldre. Jeg kan ikke klare det ansvar de servere til mig.
Jeg kan ikke forsætte med at benægte sandheden. Jeg har det sku ikke godt. Jeg elsker min familie, men de skader mere end de gavner...
Jeg har flere gange været hos kommunen før og de gør intet. Absolut intet. Det er ren spild af min tid og så sidder de der og notere det hele og nægter at hjælpe. Jeg står og åbner min sjæl for dem...
Kære du
Det må være rigtig svært at være så presset der hjemme. Hjemme, hvor man ellers helst skulle føle sig mest tryg.
Du fortæller ikke så meget om hvad det helt præcist er der gør at din situation og rolle i jeres familie bliver så presset. Men med to (snart tre) helt små børn, og tre voksne under samme tag, kan jeg forestille mig at der ofte er fuld knald på, og måske ikke så meget overskud til dig?
Jeg tænker det er helt naturligt at du har brug for at lave noget og være mere dig selv. Du er et sted i dit liv, hvor du for alvor er ved at skabe din egen identitet som voksen, og det kan være svært at gøre, samtidig med at du bor hjemme hos din mor under forhold der ikke giver særlig meget plads til dig.
Du siger at du elsker din familie, men at den ikke er god for dig lige nu. Jeg tænker at dit forhold til din familie kunne blive helt anderledes og nok også meget bedre, hvis du kunne få lidt mere "plads" til at være dig selv. Og det kunne måske lade sig gøre hvis du flyttede væk?
Jeg er lidt i tvivl om hvad det er der gør at du ikke "bare" vælger at flytte? Som voksen er det noget du helt selv bestemmer.
Der kan selvfølgelig være noget omkring økonomien. Det er ikke billigt at flytte hjemmefra. Er det mon det du har talt med kommunen om...hjælp til egen bolig?
Har du overvejet at starte med at leje et værelse. Det kan være andre unge der lejer et værelse ud i deres lejlighed, eller mennesker der har et ekstra kælderværelse de lejer ud? Det er som regel billigere, og det kan være en god måde at starte ud for sig selv.
Hvis du studerer eller skal studere kan der også være mulighed for at søge en studiebolig gennem din kommune. Det ved jeg ikke om du allerede har prøvet eller om det er forholdende i din familie du har talt med kommunen om? Hvis du ikke har talt med dem om bolig, synes jeg du skal prøve det.
Jeg vil rigtig gerne give dig nogle flere konkrete råd, men jeg synes jeg mangler at vide lidt mere om hvad det er der fastholder dig i at bo hjemme, hvad det er du har talt med kommunen om, og hvordan de har nægtet at hjælpe dig?
Hvis du har mod på det kan du måske skrive lidt mere om din situation, og så vil vi meget gerne prøve at hjælpe yderligere.
Mange hilsner
Niels-Christian