Forelsket i en veninde

brevkassespørgsmål

Forelsket i en veninde

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 8 år 11 måneder siden

Hej med jer!

Jeg er en pige på 19, som faktisk bare på mange måder ikke er okay. Det er dog ikke det, jeg vil tage op i dette indlæg. Jeg går i 3.g i en klasse bestående af 25 piger - udelukkende piger.
Det skal lige siges, at jeg valgte at gå 2.g om, så jeg har "kun" gået halvandet år i denne klasse indtil videre. Problemet består så i, at jeg allerede den første dag i denne klasse forelskede mig i en pige, som sad overfor mig - ja, ja - det lyder ganske vist en smule kliché-agtigt. Jeg magtede egentlig ikke at være forelsket i en, som jeg godt var klar over, jeg alligevel ikke villek kunne få. Allerede et par dage senere blev jeg bekræftet i, at jeg ligeså godt kunne droppe det, i og med at hun er indremissionsk. Indremission = ingen homoseksualitet. Min taktik bestod dengang i, at jeg skulle blive gode venner med hende - hvilket også lykkedes. Den dag i dag er vi rigtig tætte veninder, og jeg troede inderligt, det ville hjælpe på mit "problem", eftersom jeg aldrig har været typen, der kunne forelske mig i venner - but who would've known? Følelser styrer åbenbart sig selv ;-) Med tiden er det blevet værre og værre, og jeg får mere og mere brug for at fortælle det til hende, for det er en uhyggelig tung byrde at rende rundt med! Jeg føler, jeg lyver overfor hende, når vi er sammen ved at lade som om, jeg bare ser hende som en veninde - hvilket jeg selvfølgelig gør, men ønsker jo at se hende som mere. Jeg har spurgt et par veninder - inklusiv hendes bedste veninde (som også er indremissionsk) - om jeg bør fortælle det til hende - jeg får et rungende NEJ gang på gang. De er udmærket godt klar over, hvordan hun vil reagere på den slags - eller det tror de i hvert fald selv, de er klar over.

En lille detalje, som jeg ikke aner om er relevant er, at jeg er til piger, og jeg har været det i mange år - dette skulle mine veninder gerne være klar over, men de har en tendens til at fortrænge det og glæde sig til weekenden, hvor de selvfølgelig alle skal snakke om fyre med mig. Så jeg er lidt bange for, at folk har glemt det, men det er heller ikke noget af det, jeg snakker allermest om, da det sjældent er relevant. 

Tilbage til sagen; Dette indlæg er nok snarere et dilemma end et seriøst problem, som mange andre (desværre) har på denne side - og jeg er ked af at bringe sådan en vattet historie, men jeg har bare brug for en, som kan se sagen udefra og derved komme med et andet svar end; "Nej, du skal ikke fortælle det til hende, da I ikke længere vil være venner efterfølgende" - det må I selvfølgelig gerne svare, hvis det er det rigtige svar, men hvad ville I selv have gjort? Eller hvad ville I have rådet en veninde til?

Undskyld for den lange roman - og tak på forhånd.

Mange hilsner fra mig.

Svar: 

Kære dig
Det er bare så flot, at du skriver ind til os for at få et godt råd. Jeg synes bestemt ikke, at din historie er vattet. Det må være rigtig hårdt for dig at gå rundt og være forelsket i hende her veninden, når du ved at hun er indremissionsk, og derfor ikke må være homoseksuel.

Det lyder til, at du er åben om at være homoseksuel - hvilket er super sejt. Det er bestemt ikke alle, der er det. Men så længe man er ærlig, bliver livet lidt nemmere for én selv. Jeg tror ikke, at dine veninder har glemt at du er til piger. Nogle mennesker (især hvis de har en anden tro/holdning end dig) kan have svært ved at forholde sig til, at deres veninde er homoseksuel. Måske tør de ikke snakke om piger med dig, som de snakker om fyre. Det kan være svært at sætte sig ind i og forstå hvad det betyder at være homoseksuel, hvis man er heteroseksuel selv. 
Det lyder til, at du har fortalt andre veninder om din forelskelse i hende her pigen, hvilket altid er en god start. Siden din veninde du har spurgt til råds selv er indremissionsk, så er det klart at du får svaret nej af hende. Jeg kan sagtens se, hvorfor din veninde giver dig det svar, fordi hun tror, hun ved, hvordan pigen vil reagere, hvis du fortalte hende det.

Jeg synes dog det er vigtigt at huske på, at kærlighed og forelskelse både bryder alle regler og tro. Man kan ikke selv vælge, hvem man bliver forelsket i - uanset hvor gammel man er, hvilket køn man har, hvilken hudfarve eller tro man har. Forelskelse er en rigtig dejlig følelse, men gør det også rigtig svært, hvis man bliver forelsket i én, som har en anden tro og værdier end én selv. Men hvem siger ikke også, at selvom pigen er indremissionsk, at hun ikke også kan blive forelsket i en pige? Som du selv skriver, så er det følelserne, der styrer dette.
Så selvom pigens veninder og pigen selv udadtil snakker om fyre og ikke må være homoseksuelle, så er der ingen der ved, hvad de føler indeni.
Jeg kan sagtens forstå din trang til at fortælle pigen om dine følelser for hende, og jeg synes også, at du burde gøre dette. Du ved, at hun kan reagere på flere forskellige måder - og hvis du er klar til at få et afslag af hende, så er det bedste at følge dit hjerte og fortælle hende, hvad du føler. Uanset hvad hendes reaktion er, så er det så sejt af dig, at få fortalt en anden person, at man er forelsket i hende. Hvis du ikke gør det, bliver du ved med at gå rundt og snyde dig selv og hende - og du kan nemt komme til at fortryde, at du ikke fulgte dit hjerte.

Du kan vælge at fortælle hende det direkte, hvor det bare er jer to, der hygger alene sammen. Du kan starte med at fortælle hende om, hvad det betyder for dig at være homoseksuel, og at du nu har fået stærke følelser for hende. Det kan være godt, at du fortæller hende, at du respekterer hendes tro og de holdninger, hun selv har til det, så længe hun lytter på, hvad du har at fortælle hende. Selvom du ved, at det nok ikke kan blive til et åbenlyst og offentligt forhold, kan du forklare hende, hvor meget det betyder for dig, at hun kender til dine følelser. Fordelen ved dette er, at du hører hendes mening med det samme, og I kan få snakket ud om det.  
Du kan også vælge at skrive et personligt brev til hende, hvis du ikke tør at fortælle hende det direkte. Du kan skrive de samme ting i brevet, som du ville fortælle hende, hvis du sad overfor hende. Fordelen ved brevet er, at hun kan nå at tænke over tingene og mærke efter, om hun måske også har følelser for dig. Selvom det kan føles som forbudte følelser for hende, så er ingen følelser forbudte - ens følelser er ens egne og private.

Jeg tror at det lige meget hvad er vigtigt, at du giver hende tid til at tænke over de ting, du fortæller hende. Det er en ny verden for hende, som hun ikke er vant til. Det kan sagtens ske, hun bliver sur eller siger, hun ikke længere vil være din veninde, fordi hun ikke forstår, hvad det er, der sker. Så giv hende tid og ro til at tænke over tingene. Jeg tror i hvertfald, at du får det meget bedre, når du slipper dine følelser løs. Det er et valg du skal tage, og være klar til at tage i mod de konsekvenser, der kan være ved at gøre det. Du skal altid huske på, at det bare er så flot, at du tør stå frem og være dig selv og ærlig. Uanset hvad hun mener, så er jeg sikker på, at hun inderst inde også synes, at det virkelig er sejt gjort af dig.

Husk, at hvis du nogle gange går og har det dårligt, er du altid velkommen til at skrive her til brevkassen. Har du brug for at få nogle svar hurtigt og én at snakke med, er du også altid meget velkommen på CHATTEN.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og ønsker dig al held og lykke.

Venlig hilsen Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program