er jeg sindsyg?

brevkassespørgsmål

er jeg sindsyg?

brevkassespørgsmål af
mig
16 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Ved seriøst ikke hvem jeg er mere! Kan på ingen måde kende mig selv mere.... Inde i mig er der en kæmpe vrede, ked af hed, og alt er uoverskueligt! Har virkelig lyst til at slå nogen...!!! For skal bare have det ud på en måde, og har lukket af for at græde! Mine tanker siger at jeg skal begå selvmord, at min pap far har lavet seksuelt overgreb på mig, at min pap far dræber min mor, og at jeg bare burde slå alle omkring mig! Føler mig så sindsyg! Kan ikke klare det her mere!!!

Svar: 

Kære du,

Det lyder som om, at du lige nu er fyldt med en masse svære og store følelser, som gør det svært at være dig. Det lyder til at det hele kører rundt og er helt vildt overvældende for dig. Du skriver også, at du har svært ved at kende dig selv, og det lyder rigtig ubehageligt.

Du fortæller, at du har lyst til at slå nogen, og at det måske vil være en måde for dig, at komme ud med noget af alt det, der fylder dig op indeni. Jeg forstår godt, at du kan have det sådan, og det kan være en strategi, der måske kan være fristende, når man har brug for bare at komme ud med alt ens vrede. Selvfølgelig er det ikke en særlig god strategi, da man kan komme til at gøre skade på andre. Men en måde alligevel at komme af med det, kunne være fx at slå i en hovedpude, en dyne eller noget andet blødt, og på den måde se om du alligevel kan komme ud med dine agressioner. Det er nemlig helt naturligt at være vred, og det skal du have lov til at være selvom det nogle gange kan være svært at håndtere. Men når du har alt den vrede og frustration i dig, og samtidigt er rigtig ked af det, tænker jeg på, om der er sket noget bestemt, som gør at du har det på den her måde? Hvis der er, kunne det måske være rart at snakke med nogle om hvad det er, der gør, at du føler du er ved at blive sindsyg, som du selv skriver. Jeg tænker på, om du har en tæt på dig, som det kunne være muligt at snakke med? Det lyder som om, at du bærer rundt på en masse selv, og ikke længere ved hvad du skal gøre med det. Du skal vide det er helt ok at have det sådan, det er okay man ikke altid kan overskue det hele, og har brug for hjælp og støtte.

Når du skriver, at du ikke kan genkende dig selv længere, tænker jeg på, hvad du synes, der er anderledes ved dig? For inderstinde tror jeg, at du stadig er den samme pige, selvom du lige nu er i en periode, hvor det hele er uoverskueligt og du midt i alt det har svært ved at finde ud af, hvem du egentligt er. Det er også meget naturligt, at man mens man er ung forandrer sig på nogle områder, fordi man udvikler sig og er i en form for proces, hvor man former sin identitet. Måske det kunne være rart for dig at prøve at skrive ned i fx en dagbog, hvordan du synes du var før og hvordan du er nu. På den måde kan du måske finde ud af, at der er kendetegn ved dig som er som de altid har været, selvom du også er blevet ældre, og synes det hele bare kan være en stor forvirring. Det kan være det kan hjælpe dig til at give dig en bedre fornemmelse af hvem du er igen. 

Når du fortæller, at dine tanker siger, at du skal begå selvmord, at din papfar har misbrugt dig seksuelt og vil dræbe din mor er jeg i tvivl om de her ubehagelige tanker "bare" er tanker der opstår, fordi du har det svært, eller de er der fordi det er noget, der er sket i virkeligheden. Uanset hvad lyder det virkelig til at være nogle tanker, der må være helt vildt svære at rumme og være i. I forhold til selvmord, får jeg lyst til at sige at jeg tror på, at der altid er en bedre løsning - også for dig, selvom det hele kan føles uoverskueligt lige nu. Livet går op og ned, og jeg tror på at livet vil vise sig fra sin gode side igen, og give dig en masse gode oplevelser og glæde. Hvis tanker om at tage dit liv fylder meget for dig, vil jeg anbefale dig en hjemmeside, der hedder livslinien.dk. Man kan både ringe og skrive til dem, og der sidder rådgivere som har haft mange samtaler med mennekser med selvomordstanker. Hvis det er noget du har lyst til at læse mere om kan du trykke her. Når du skriver det med din papfar, bliver jeg bekymret for om det er sket. Ingen fortjener at blive behandlet sådan og det er helt forkert. Hvis det er noget der er sket, tror jeg virkelig det kunne være rart for dig at få noget hjælp. Når du også har tanker om, at han vil dræbe din mor, lyder det som om dit forhold til ham er rigtig svært, og at mange af dine frustrationer måske er rettet mod ham.

Med alt det du fortæller i dit brev, får jeg en fornemmelse af at du har brug for at nogle hjælper dig lige nu. Jeg håber derfor virkelig du kan finde modet til at snakke med nogle om det hele. Måske det kunne være en mulighed at tage til læge og få en snak om hvordan du har det. En læge ville kunne henvise dig til en psykolog. Måske det virkelig kunne være hjælpsomt for dig, at få snakket med en som vil dig det bedste, og hjælpe dig til at få bearbejdet alt det, du står og kæmper med lige nu. Jeg håber virkelig på at det hele snart ser lysere ud for dig, at du igen kan genkende dig selv og få mere overskud. Jeg sender alt god energi afsted mod dig..

De bedste hilsner

Annika

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program