Kære du

Nogle gange er vi desværre nødsaget til at tage beslutninger, som vi egentlig helst var fri for at tage. Og nogle gange findes der ikke en entydig god beslutning. Nogle gange er man nødt til at vælge mellem to lige dårlige beslutninger. 
Det lyder som om du netop har stået i sådan en situation, og derfor kan jeg også godt forstå, hvis du er både forvirret og frustreret lige nu. 

Netop fordi du havde et valg mellem to beslutninger der begge var rigtig svære, er det helt naturligt at du efterfølgende er fyldt med tvivl. Jeg kan godt forstå du er ked af det. Både fordi du nu er i tvivl, men også fordi du har været nødsaget til at træffe en beslutning som du i den perfekte verden nok aldrig ville have været nødsaget til at træffe. Du har været nødsaget til at gøre noget du ikke har haft lyst til, og det er derfor også helt naturligt at du er ked af det og meget i tvivl om hvordan du skal håndtere dine følelser omkring dit valg og den fremtid du går i møde. 

Du spørger om det var den rigtige beslutning, og det kan jeg selvfølgelig ikke give dig svar på. Jeg tænker at du har truffet den bedst mulige beslutning ud fra de muligheder du har netop nu. Mere kan ingen forvente. Mere kan du heller ikke forvente af dig selv. 

Når den her behandler du efterfølgende har talt med, siger tingene på en måde, der får dig til at føle at hun satte dig på plads, kan der selvfølgelig være den mulighed, at det var det hun ønskede. Der er også den mulighed at hun ville prøve at sige understrege sin støtte til dit valg så tydeligt som muligt? Det kan være hun følte at hun bedst kunne støtte op om dig, ved at være meget tydelig omkring at du havde gjort det rigtige, og at du ikke skulle være i tvivl. 
Nogle gange kan sorgen over den beslutning vi har været nødsaget til at træffe, være så stor, at det er umuligt at se det "fornuftige" eller "rigtige" i beslutningen. Måske har hun ønsket at hjælpe dig med at "se"?

De fleste mennesker træffer belsutninger hele tiden. Nogle er lette og andre svære. Nogle få er næsten umulige at træffe, og alligevel er vi nødsaget til det. 
Selv med de "nemme" beslutninger kan vi komme i tvivl, og derfor er det også helt naturligt at du bliver så meget i tvivl, efter en svær beslutning. 

Jeg tænker at du bliver nødt til at give dig selv lidt tid, til at opleve effekten af din beslutning. Accepter at tvivlen vil være der, men prøv samtidig at fokuser på hvad beslutningen betyder for din situation og din hverdag. Og det tager tid, for det er selvfølgelig noget du bliver nødt til at opleve, før du kan "mærke" effekten.
Tro på at den beslutning du har truffet er den bedste du kunne træffe lige nu, i den situation du stod i. Jeg er sikker på du har gjort det bedste du kunne. Mere kan hverken du eller andre forvente af dig. 

Jeg siger det ikke for at du skal stoppe med at være ked af det eller i tvivl. Som sagt tænker jeg at både tvivl og følelsen af at være ked af det er uundgåelig. Men du skal vide at du sagtens kan have truffet den helt rigtige beslutning, selv om det ikke føles sådan lige nu. Du kan sagtens have gjort det helt "rigtige" selv om noget indeni dig siger at det føles forkert. 

Giv det tid, og se om ikke dit valg, med tiden, viser sig at være det helt rigtige, med større tydelighed. 

Mange hilsner
Niels-Christian