Det gør så ondt
Det gør så ondt
Mit liv er så svært, det er noget rod og alt er gået galt gang på gang. Nu skal du eller i bare hører. Min mor døde da jeg var 3 år gammel af kræft, min storesøster (som er 4 år ældre end mig) og jeg flyttede til vores far og der gik det ret godt vi kom langsomt over vores mors død, men så begyndte min far og drikke, drikke rigtig meget. En aften var min far og storesøster Kamille oppe og skændes, min storesster gik meget ked af det og blev ikke set siden. Ingen hørt til hende siden. Der er nu gået 6 år og hun er stadig meldt savnet men ingen har set hende overhovedet og sagen er nærmest blevet "henlagt" har jeg fået afvide af min kontaktperson. Men min far drikker stadig og jeg bor nu på et opholdshjem for ADHD børn, som jeg senere har fået konstateret. Kan bare snart ikke mere ingen forstår mig. VIL HAVE KAMILLE TILBAGE;NOGEN MÅ DA HAVE SET HENDE. hjælp mig endee snart med tage mit liv af sorg og savn. - Mark
Hej Mark
Hvor er det bare uretfærdigt at du har mistet din mor og at din søster har været væk så lang tid. Jeg kan godt bare forstå at du råber det ud med store bogstaver og det er klart at du savner hende helt vildt meget.
Når du fortæller mig om de ting du har oplevet i dit liv, så forestiller jeg mig at du går rundt med sådan nogle sten i maven som bare gør ondt. Det gør nemlig ondt at miste og tabe kontakten til de mennesker man holder af og som betyder rigtig meget for en.
Der er ingen der ved hvad der er sket med din søster, men når hun har været væk så lang tid som du skriver, så føles det måske ligesom du har mistet hende. Jeg kan godt mærke på det du skriver, at du elsker hende og holder rigtig meget af hende. Det er derfor det går så ondt.
Lige meget hvor hun er, så tror jeg også hun savner dig.
Jeg tror du har helt ret i, at de der sten eller den smerte du mærker inden i, hedder sorg og savn og jeg synes det er hamrende flot at du er klar over det og at du kommer herind og spørger om hjælp. Fordi sommetider så kan den sorg bliver så stor at alle muligheder og alt håb bare fordufter. Og lige pludselig kan man slet ikke se nogen veje fremad i livet og så kan man begynde at tænke på selvmord, som du også gør nu.
Men kære Mark...der er muligheder og der er en vej igennem din sorg. Det kan blive nemmere at være dig, men du har brug for hjælp. Der er ingen, og heller ikke dig, der kan klare sorg alene.
Det er en kanon start du har taget hul på ved at skrive om det her, fordi det handler nemlig om at snakke om sin sorg og snakke med nogen som gerne vil lytte og hjælpe dig igennem. Jeg har 3 forslag til dig, som er vigtige du prøver af nu:
1. ungeogsorg.dk er et rigtig godt sted, hvor du anonymt kan chatte med en voksen. Fordelen derinde er at her kender de voksne rigtig meget til det her med at miste og savne.
Jeg skrev før, at det er vigtigt at du snakker om din sorg, fordi det er vejen frem mod et nemmere liv for dig, men det kan jo godt være lidt svært sommetider. Hvad skal man lige sige og hvem skal man lige snakke med. Men det ved de godt og derfor er de rigtig gode til at hjælpe en på vej stille og roligt.
2. Det samme kan du gøre i vores chatrådgivning her i Cyberhus og her sidder der også voksne som gerne vil lytte og snakke med dig. Du er altid velkommen.
3. Du skriver du bor på et opholdssted og så har du også en kontaktperson. Tag fat i ham/hende og få fortalt at det bare er svært lige nu. Du har hamrende god til bare at skrive det, så prøv at vise din kontaktperson det du har skrevet til mig, fordi så kan det være nemmere at snakke om bagefter, og så tror jeg at din kontaktpædagog vil have nogle ideer til hvordan de bedst kan hjælpe dig.
Så Mark..jeg kan godt mærke det er svært lige nu, men du viser et kæmpe mod her i brevkassen. Bliv ved med det og så KAN det blive nemmere at være dig..
Jeg ønsker dig alt det bedste..
Venlig hilsen
Erroll