deprimeret.
deprimeret.
kære brevkasse.
her den sidste tid har jeg haft et par problemer med mig og min mor.
vi skændes rigtig meget.
hun ser hele tiden ned på min og kritisere mig i alt hvad jeg gør.
prøver at gøre alting så godt jeg kan, men det er aldrig godt nok.
hun kritisere mig foran familien og mine venner.
jeg kan næsten ikke klare mere, jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre /: .. jeg kan ikke gå til min far, da jeg næsten aldrig ser ham og vi har ikke et særlig godt forhold til hinanden.
nogen gange føles det bare som om at verden ville være et bedre sted hvis jeg ikke var her
Hej
Det er ikke rart at gå og føle, at man bliver kritiseret, når man prøver at gøre sit bedste.
Jeg vil foreslå dig, at du fortæller din mor om, at du er ked af det, - at du fortæller hende ærligt, at du prøver at gøre det så godt du kan og prøv også at få talt med hende om, hvordan det kan være, at hun kritiserer dig så meget.
Fortæl hende om, hvordan det er for dig, når hun kritisere dig og jeg vil også foreslå, at du får talt med hende om, hvordan I sammen kunne
få jeres skænderier til at blive mindre...
Det kunne jo være, at I sammen fandt ud af, hvad I hver især skulle øve jer i, da jeg tror, at I begge er kede af jeres skænderier.
En anden ide kunne også være, at du startede med at skrive et brev til din mor, hvis det er lettere for dig i første omgang, - men selvom du skriver,
er det vigtigt, at du får lavet en aftale med hende om, at I også skal tale med hinanden om det.
Og husk, at det er meget almindeligt, at man I din alder skændes med sin mor. Du er ung, og du har hele livet og en masse dejlige oplevelser foran dig.
Tvivl ikke på livet! Du er et unikt menneske. Du er betydningsfuld, fordi du er dig:-)
Hej fra Loa