Kære perfektionist

Jeg kan godt forstå du er lidt nervøs for hvordan en fuldtidsuge kan hænge sammen med at du fortsætter din behandling og ikke går i stå med din udvikling i at komme ovenpå. Det kræver både overskud at få det bedre efter en depression og angst, og det kræver også overskud at klare en fuldtidsuge..

Først vil jeg sige at det er rigtig godt du er i gang med noget intensivt behandling hos en psykolog, så du kan få det bedre, og forhåbentlig undgår den dybe depression du frygter. Snakker du mon også med din psykolog om din angst? Ellers synes jeg også du skal fortælle hende/ ham om det.

Du skriver du ikke ved hvad du skal gøre og det vil jeg gerne komme med mine tanker omkring..

Du overvejer at begynde på piller – en beslutning jeg synes du skal tale med din psykolog og din læge om. Men jeg kan fortælle dig, at vil du virkelig ud af depressionen og angstens ”klør”, så skal du se pillerne som en støtte til psykologsamtalerne og ikke en erstatning. Pillerne ændrer nemlig ”bare” kemien i hjernen, men de dårlige oplevelser, som stadig påvirker dig, og de eventuelle skadelige tankemønstre og adfærdsmønstre, som man kan være inde i, forsvinder ikke pga. nogle piller. Så selv hvis du vælger at begynde på piller, så vil jeg virkelig anbefale at du fortsætter hos psykologen.

Jeg kan godt forstå at det hele virker presset med at nå det hele. Men som jeg ser det, så er det at droppe psykologen og behandlingen ikke en mulighed lige nu. Hvad er det værd at have et arbejde eller få en uddannelse, hvis man ikke har det godt overhovedet?

Det at du har det godt og er glad er det vigtigste, og derfor synes jeg dit helbred må være vigtigere end dit elevjob. Ikke at du skal droppe jobbet, men jeg tænker på om en mulighed er, at finde et kompromis hvor du stadig har overskud til at kæmpe og gå til psykolog, samtidig med, at du får din uddannelse gjort færdig.. Jeg tænker den løsning er mulig, hvis du fortæller din chef, at du kæmper med at komme ovenpå en depression og går i noget behandling. Måske kan I lave en aftale om, at du går tidligere nogle dage i ugen, så du ikke skal være så presset. Måske bliver din elevperiode en smule længere, hvis du har færre timer i ugen – men det tænker jeg er det hele værd. Er din chef ikke til at snakke med, så har din skole en studievejleder, som du kan kontakte. Studievejlederen kan eventuelt hjælpe dig med at få lavet en aftale med din elevplads om hvordan det kan fungere, eller tale med dig om hvilke andre muligheder der er for dig lige nu. Jeg tror du godt kan få begge ting, hvis din elevplads har mulighed for at vise hensyn til dig - men kan de ikke det, så er det vigtigste altså dit helbred og din psyke.

Jeg håber du vil prøve at tale med din chef og/eller din studievejleder, så du ikke føler et pres for at skulle arbejde 37 timer i ugen, og du i stedet kan få det tilpasset hvad dit overskud er til, og kan holde fokus på, at blive glad igen. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke med det!

De bedste hilsner fra Heidi