Dårlig start :(
Dårlig start :(
Hej Cyberhuset,
Jeg startede på en videregående uddannelse i september måned. Jeg havde glædet mig til at starte både pga studiet og så til at få nye venner.
I begyndelsen skulle vi i gang med en form for opgave "projekt" i grupper, og som sagt fik læreren dannet grupper. Det skal lige siges at vi er næsten kun piger i klassen og vi er en stor klasse. Da vi så havde påbegyndt projektet(i starten af september), blev jeg desværre syg og fik dog ikke rigtig deltaget, derfor skulle jeg aflevere en stor opgave. Det var vel fair, men jeg har dog oplevet at disse piger jeg var i gruppe med bagtalte mig rigtig meget, jeg aner virkelig ikke hvad jeg har gjort dem. Jeg følte desværre ikke, at de ville være venner med mig, så fint sagde jeg til mig selv, og så her i sidste uge, skulle vi til at lave en anden form for projekt, og til min overraskelse havnede jeg i gruppe sammen med nogle af de piger jeg var i gruppe med. Vi var så hjemme hos en af pigerne og fik lavet projektet, som så skulle fremlægges dagen efter, vi havde valgt at lave en video. Da vi så havde fremlagt, kommer læreren hen til mig efter timen, og fortæller mig at nogle fra gruppen mente at jeg ikke rigtig havde deltaget og ikke havde bidraget med noget, jeg blev utrolig forarget og ked af det, hvordan kan man tillade sig at gøre sådan noget? Vi havde arbejdet med projektet til kl23.00 om aftenen, og jeg følte mig trådt på at de simpelthen tog hen til læreren og mente at jeg ikke havde lavet noget. Jeg havde endda fremlagt? Det virker bare som om de har et problem?
Jeg har snakket med studievejlederen, omkring at jeg ikke føler mig tilpas i denne klasse og jeg ønsker at flytte klasse(har en kusine der går i min parallel klasse)til min kusines klasse, men min studievejleder mener simpelthen ikke at det kan lade sig gøre, kan det virkelig passe?
Jeg har nok fået den mest elendige start på en videregående uddannelse...Jeg føler at jeg ikke gider mere.. At gå i en klasse hvor ingen snakker med dig? Selvom jeg selv prøver at snakke med folk, vender de ryggen til mig.
Det er så trist at folk, er sådan i mod mig. Jeg er den yngste i klassen, men alligevel er der INGEN der ønsker at snakke med mig. Jeg gider virkelig ikke at snakke med nogle stupide mennesker, eller prøve at fange deres opmærksomhed, for jeg har fået nok af dem. Jeg føler at det går udover min selvtillid og jeg mister simpelthen lysten til at gå i skole og fortsætte.
Studievejlederen vil simpelthen ikke rigtig hjælpe mig ordentligt..Og jeg føler mig så ensom. Mine forældre bakker mig fuldt ud og er kede af det på mine vegne.
Hvad skal jeg gøre?
Kære du
Jeg forstår godt at du er blevet rigtig ked af det og føler at din lyst til at gå i skole er forsvundet, efter dine oplevelser med pigerne i din klasse. Når man starter på en ny uddannelse går man ud fra at det betyder en ny begyndelse med nye venskaber og måske lidt et andet liv. Hvis det ikke lever op til forventningerne bliver man selvfølgelig meget skuffet, såret og mister lidt håbet på at det kan blive godt igen. Du har gået på studiet i to måneder nu og har måske derfor en forventning om at det betyder at du burde og havde ønsket dig at møde nogle gode mennesker. Jeg tror dog at det tager lidt længere tid at møde gode veninder, særligt når man er på din alder. Jeg tænker derfor at der stadig er mange muligheder for at blive glad for at gå i skole endnu, og jeg har nogle ideer til hvordan det kunne ske.
Det lyder til at dem du har snakket med indtil videre og har lavet gruppearbejde med ikke helt matcher dig og hvordan du opfatter gode veninder, men er der måske andre i din klasse der kunne være søde? Jeg tænker nemlig at du bestemt ikke er den eneste der har den her følelse og derfor kunne du måske overveje om der er nogen i din klasse, som du kunne passe bedre med. Det er ofte dem der snakker mest og er frembrusende som man lægger først mærke til, men det kan være at du passer bedre med hende den stille pige der ikke siger så meget. Men hvordan kommer man lige til at snakke med nogle andre tænker du måske. Prøv at snakke med lidt forskellige af pigerne. Du kan måske tænke at du bare er ved at undersøge hvem der er søde og hvem der fortjener din opmærksomhed. Sæt dig ved forskellige borde til frokost og sørg for at komme i forskellige grupper til studiearbejde. En anden mulighed er at fokusere på din kusine og dem hun går med, og fx spise frokost med dem, tage med dem til fest og være social og så tænke at din egen klasse mere er et sted hvor du lærer. Ved at beslutte at din klasse bare er et sted du lærer og fritiden er stedet du er social, kan det være lidt nememre at være i skolen og det kan måske gøre dig lidt mere afslappet. En helt trejde mulighed kunne være at snakke med pigerne fra din klasse om hvordan du har det med det de har sagt til din underviser. Jeg ved at det kan være meget grænseoverskridende og svært, men nogle gange kan man få ryddet misforståelser af vejen og skabe forståelse ved at snakke sammen. Du kan måske fortælle dem at du blev rigtig ked af at de snakkede med jeres underviser istedet for dig og evt. få dem til at forklare hvad der gjorde at de ikke syntes at du bidrog med noget, trods du arbejdede med dem til kl 23.
Du skal selvfølgelig ikke blive ved med at være ked af at skulle i skole, fordi det ikke fungerer med de her piger. Det kan være at du kan give det lidt tid, måske første semester og hvis ikke det er blevet bedre der, synes jeg du skal prøve at snakke med en underviser eller studievejleder igen. Deres arbejde er nemlig at sikre at de studerende har det godt på studiet og det er derfor deres ansvar hvis ikke du har det. Det kan også være at du kunne snakke med dem om andre løsningsforslag til hvad du kan gøre, når de her ting sker. De fleste studievejledere og undervisere har prøvet at være i den her situation med elever tidligere, så jeg tror de kunne komme med andre muligheder end dem jeg her har ridset op.
Hvis det bliver ved med at være svært at gå i skole og du en eftermiddag eller aften ikke ved hvad du skal gøre eller har brug for at vende dine tanker med en anonym rådgiver, er du velkommen på Cyberhus' chat. Den kan du finde HER.
Til sidst vil jeg gerne sige at jeg er glad for at du er ærlig over for dine forældre omkring hvordan du har det og at de støtter dig. Det skal du blive ved med at snakke med dem om, så du ikke kommer til at sidde alene med de her følelser. Jeg håber at mit svar har givet dig lidt nye ideer til hvad du kan gøre for at få lyst til at tage i skole igen og at du ved at du bestemt fortjener at gå glad i skole hver dag.
Mange venlige hilsener Marianne