Burde jeg sige det?

brevkassespørgsmål

Burde jeg sige det?

Min veninde og jeg har været meget tætte i lang tid. Vi plejede at fortælle hinanden alt, men jeg kunne godt mærke at hun havde opført sig lidt mærkeligt på det seneste. Jeg spurgte flere gange, om der var noget hun ville fortælle mig, da jeg godt kunne regne ud at hun havde en hemmelighed. Hun sagde at alt var fint, (hvilket jeg vidste var løgn, for hun er rigtig dårlig til at lyve) så jeg blev faktisk ret overrasket. Tror det var første gang hun havde løjet for mig. Det sårede mig faktisk også lidt, at hun åbenbart ikke længere stolede på mig. (Det var selvfølgelig også før jeg vidste hvor stor den hemmelighed egentlig var) men altså ja, jeg lod hende være i et stykke tid og spurgte ikke ind til det. Så en dag fik jeg en rimelig fræk sms fra hende. 2 sekunder efter kom der en anden, hvor hun hurtigt forklarede, at det ikke var til mig. Jeg var selvfølgelig nysgerrig, og spurgte hvem drengen var. "Bare en" svarede hun. Jeg blev igen såret over at hun ikke ville fortælle mig om hvad der foregik i hendes liv, for selvom det måske ikke var offiecielt, (hvilket jeg troede var grunden) kunne hun da godt have fortalt mig om det. Altså, vi har jo masser af gange fortalt hinanden om hvilke drenge vi havde noget med. Der gik nok et par uger hvor vores venskab havde været rimelig akavet. Hun fortalte mig stadig ingenting om hvad der foregik. Jeg ved godt at det var forkert, men jeg var simpelthen så nysgerrig over hvem den heldige fyr mon var, så jeg tog hendes mobil mens hun var væk (kan hendes kode) og læste hendes beskeder. Fik et kæmpe chok, da jeg så hvem fyren var. Hendes bror. De havde altså også skrevet om ret frække og seksuelle ting sammen. Det var sindssyg klamt at læse om, når man vidste det var hendes egen bror hun skrev med. Et par dage senere fortalte jeg hende, at jeg godt vidste hun havde et forhold med hendes bror. Først gik hun i panik, derefter blev hun sur. Vi fandt ud af det igen, og hun bedte mig om ikke at sige det til en sjæl.

Det er nok en måned siden nu, men det er jo forkert. Man kan ikke havde et forhold til sin egen bror. Skal jeg fortælle det til nogen? Hendes forældre måske? Tænk hvis de har været, i ved.. I seng sammen.. Ej, det tør jeg slet ikke tænke på. Men er virkelig forvirret, jeg tror det er det bedste at fortælle nogen om det. Men jeg er også bange for hvad det gør ved vores venskab. Jeg holder virkelig meget af hende og vil ikke miste hende. Hvad skal jeg gøre?

- Hilsen E

Svar:

Kære du,

Jeg kan godt forstå at det er noget af et dilemma du er havnet midt i. Jeg fornemmer helt klart at du holder meget af din veninde, og det er dejligt at høre. Du lyder til at være en rigtig god og sød veninde, der er omsorgsfuld og betænksom! Det kan du være stolt af.

For det første kan jeg godt forstå du bliver såret og skuffet over at hun lyver over for dig. Det ændrer jo helt naturligt et venskab når der ikke er samme ærlighed og tillid som der plejer at være. For det andet kan jeg sagtens forstå, at du fik et chok da du fandt ud af hvem det var hun skrev med. Det lyder til at du her bagefter godt kan forstå hvorfor hun holdte det hemmeligt, og det at hun gjorde det, viser jo på en eller anden måde også, at hun et eller andet sted også godt ved at det er forkert. For det er forkert at have et forhold til sine søskende, det må man ikke. Man kan jo desværre ikke altid styre hvem man falder for eller bliver forelsket i, og selvom det heldigvis er de færreste der forelsker sig i deres søskende, så sker det for nogen og det må være rigtig svært at få det sådan med et menneske man ikke kan få. Det skriver jeg ikke for at sige at det er okay det din veninde og hendes bror laver, men for at sige, at det måske kan være noget af det hun sidder med som gør at hun ikke tør dele det med nogle.

Du spørger i dit brev om du skal sige det til nogen. Et simpelt svar på det spørgsmål er ja. Det svar giver jeg fordi det er mit helt klare indtryk, at det er en tung hemmelighed for dig at bære rundt på. Det kan jeg godt forstå det er! Det er bestemt ikke nemt at holde på en hemmelighed som man ikke selv synes er korrekt eller forsvarlig. Det er straks sværere at svare på hvem du skal sige det til. Jeg kan godt forstå du tænker på om du skal fortælle det til deres forældre, men som du også selv skriver, så kunne det godt få nogle konsekvenser for jeres venskab, som jeg tydeligt kan læse betyder meget for dig. Jeg sidder og tænker på om det kunne give mening for dig at tage en snak med din veninde. Det er meget at bede om fra hendes side af, at du ikke må fortælle det til nogen, især hvis du heller ikke kan snakke med hende om det. Derfor tror jeg at det kunne være lettende for dig hvis du fik mulighed for at fortælle hende om dine tanker omkring det. Måske kunne du skrive dine tanker ned, lidt som du har gjort her i dit brev til os, og give hende det hvis du har det bedre med den måde end at sige det direkte. Eller også bruge det til at huske alle dine tanker hvis du vælger at snakke med hende om det ansigt til ansigt. Jeg ved godt at det kan være svært at skulle sige sådan noget til en god og kær veninde, fordi man kan være bange for at gøre hende ked af det eller sur, men jeg tror det er vigtigt for at du ikke skal sidde og føle dig fanget med en masse tanker og følelser omkring hemmeligheden som du ikke kan få ud. Jeg tænker også det kunne være en måde at fortælle hende at du ikke ved om du bliver nødt til at sige noget. Hvis du vælger at sige noget til nogle andre uden at hun ved det, så kan det være hun føler du går bag hendes ryg. Hvis du derimod har snakket med hende først om, at du er usikker på om du bliver nødt til at sige noget, så har hun mulighed for selv at reagere på det først. Det betyder ikke, at du ikke skal fortælle det til andre voksne, hvis du føler det er nødvendigt efter du har snakket med din veninde, men jeg tænker det kan være rart for jer begge hvis du i første omgang snakker med hende om det.

Man kan godt nogle gange føle man kun er en god veninde hvis man støtter og bakker op om ens veninder, men faktisk kan det nogle gange være det modsatte, der er den største hjælp - altså at sige sin helt ærlige mening, også selvom man er uenig. Jeg ved som sagt godt, at det er en rigtig svær situation, men du er en god og sød veninde som vil din veninde det bedste og derfor er jeg helt sikker på at du finder ud af det!

Hvis du har brug for at snakke med en voksen, som hverken kender dig eller din veninde, så er du mere end velkommen til at bruge vores 1-1chat her på cyberhus. Der kan man snakke helt anonymt med en voksen rådgiver om det der fylder hos en. Hvis det er noget du har lyst til, så finder du chatten her.

Jeg håber du kan bruge mit svar!

De varmeste hilsner,

Astrid