Hej. Mit navn er Emma. Jeg er den dag idag 12 år gammel. Men mit mareridt startede da jeg var ca. 4 år... Da jeg var omkring de 4 år, var jeg meget bange for tyve, (Meget)! Jeg lå og græd om aftenen, og græd tit i søvn... Jeg var jo ved at tisse i bukserne af skræk! Jeg fik min mor til at putte hos mig og aftenen. (altså nogle gange) Når der var/er nogle hos mig er jeg ikke nær så bange. Det skete også tit at jeg lå vågen til langt ud på natten. Hvis det var helt slemt gik hjem ind til min mor, og sagde at jeg havde mareridt. For så vidste jeg at hun ville putte hos mig... En dag havde jeg faktisk et mareridt. Jeg husker dét her meget tydeligt. Jeg drømte at min far stod og malede huset. En lille trold skubbede til stigen, og min far faldt ned. Stakittet knækkede, og min fars hoved var total smadret! Da jeg vågende badede jeg i sved. Og jeg græd, og jeg græd. Min far kom ind og sagde at han blev nød til at lukke døren, hvis jeg ikke græd lidt lavere. (Ellers ville jeg vække min lillebror). Så jeg holdt min mund. Problemet var jo at denne gang troede min mor og far ikke på mig! Jeg gik også tit ud og tjekkede om døren nu VAR låst ud til. Og inden jeg skulle sove, kiggede jeg altid under sengen, og i skabet... Jeg havde også tit mareridt. Jeg kæmpede videre med søvnløse aftener. Men lige meget om jeg sagde til mine forældre at jeg var bange, sagde de at der ikke var noget at være bange for! Eller at det var træls, men at jeg skulle tage mig sammen... Da der kom lockout med lærerne i foråret 2013, brød angsten helt ud! Vi skulle have pizza en aften, fra pizzaria. Men jeg kunne ikke få en bid ned! Jeg rystede indeni og udenpå. Jeg klaprede tænder, selvom jeg ikke frøs. Jeg svedte. Og havde en kæmpe uro i maven. En dag var vi ovre hos min venindes bedstemor. Vi hyggede os rigtig. Men ligepludselig begyndte de at snakke om de tyve der var i vores by. Jeg blev så bange! Så jeg spurgte bedstemoren hvad klokken var. Hun svarede 4, og jeg skyndte mig at sige, at jeg skulle være kørt for en halv time siden. Jeg lå og græd ved køkkenbordet, i lang tid...Jeg blev ved med at have det slemt. Nogle gange bar det ikke sååå slemt. Mens andre gange, var jeg ved at dø af skræk...

Jeg begyndte ligeså stille at indse at der var noget galt med mig. I weekenden gik jeg ALTID i seng kl. 9. For så vidste jeg at der var lys tændt i gangen... Jeg blev ældre, men jeg fik det ikke bedre. Ligesom så mange andres, stod min seng ind imod væggen. Når jeg skulle sove, turde/tør jeg aldrig at kigge ind i væggen når jeg skal sove. Jeg føler virkelig at nogen er bag mig. Og jeg har ingen mulighed for at se dem...Hvis der ikke var lys i gangen når jeg skulle sove. Havde jeg en skrivebordslampe tændt. For ikke særlig lang tid siden var min mormor på besøg. Jeg lå og græd, hun hørte mig, og så kom hun ind. Vi snakkede om at jeg var så bange. Det hjalp også lidt den aften, men desværre ikke ellers.

Dengang jeg gik i første, var vi på en lejr... Lejeren var laaaangt væk hjemmefra. Først om fremmest skulle man køre omkring halvanden time. Så skulle vi med en færge. Og så skulle vi gå et langt stykke vej. Jeg var så bange om aftenen. Jeg havde lige fået en ny mobil. Hver aften lå jeg og skrev til min mor: "jeg vil hjem NU" og dem sendte jeg 100 af på bare ét minut! (Måske ikke bogstavelig talt. Men i ved hvad jeg mener.) jeg sagde til lederne at jeg var syg, og så videre... En aften ringede jeg til min far. Han sagde at hvis jeg holdt ud, måtte jeg få alle de is jeg ville have på ferien. (Altså vi skulle til Italien senere). Det fik min kampgejst til st blive oppe. Og jeg kom ikke hjem. Jeg fik alle de is jeg ville have i Italien, som lovet. Og det var da også meget sejt at kunne sige til de andre, at jeg måtte få alle de is jeg ville... Bag vores toilet er der et vindue. Når det så var mørkt udenfor, og jeg skulle i seng, og have tisset og børstet tænder, turde jeg ikke! Jeg følte virkelig at der var en mand bag mig! Så jeg skyndte mig at tisse, selvom jeg græd hver aften! Jeg børstede ikke tænder... Jeg var så bange. Og jeg vidste jo, at hvis man ikke tissede, KUNNE man komme til at tisse i sengen... Hvis jeg skal beskrive manden, havde han stone-face. Hans øjne var meget store, runde og røde. Han var brun i huden. Og var skaldet. Jeg følte virkelig at han stod der, og jeg var så bange!Nu vidste jeg virkelig at der var noget galt med mig! Jeg søgte "angst" på Google, og fandt forskellige angst-typer. Jeg så "generaliseret angst" symptomerne, og vidste bare at det var dét jeg havde. Jeg prøvede at fortælle det til min mor. Men hun sagde at jeg ikke skulle læse mere om det. Og at jeg ikke havde angst. Men jeg læste stadig om det. Jeg fandt ud at hvis man ville gå til psykolog, var det billigere hvis man gik til lægen først. Jeg spurgte min mor om vi kunne snakke med en psykolog, men nej. Det skulle vi ikke. 

Nu er vi nået til der hvor jeg er nu. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Hjælp!