Angst?

brevkassespørgsmål

Angst?

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej. Mit navn er Emma. Jeg er den dag idag 12 år gammel. Men mit mareridt startede da jeg var ca. 4 år... Da jeg var omkring de 4 år, var jeg meget bange for tyve, (Meget)! Jeg lå og græd om aftenen, og græd tit i søvn... Jeg var jo ved at tisse i bukserne af skræk! Jeg fik min mor til at putte hos mig og aftenen. (altså nogle gange) Når der var/er nogle hos mig er jeg ikke nær så bange. Det skete også tit at jeg lå vågen til langt ud på natten. Hvis det var helt slemt gik hjem ind til min mor, og sagde at jeg havde mareridt. For så vidste jeg at hun ville putte hos mig... En dag havde jeg faktisk et mareridt. Jeg husker dét her meget tydeligt. Jeg drømte at min far stod og malede huset. En lille trold skubbede til stigen, og min far faldt ned. Stakittet knækkede, og min fars hoved var total smadret! Da jeg vågende badede jeg i sved. Og jeg græd, og jeg græd. Min far kom ind og sagde at han blev nød til at lukke døren, hvis jeg ikke græd lidt lavere. (Ellers ville jeg vække min lillebror). Så jeg holdt min mund. Problemet var jo at denne gang troede min mor og far ikke på mig! Jeg gik også tit ud og tjekkede om døren nu VAR låst ud til. Og inden jeg skulle sove, kiggede jeg altid under sengen, og i skabet... Jeg havde også tit mareridt. Jeg kæmpede videre med søvnløse aftener. Men lige meget om jeg sagde til mine forældre at jeg var bange, sagde de at der ikke var noget at være bange for! Eller at det var træls, men at jeg skulle tage mig sammen... Da der kom lockout med lærerne i foråret 2013, brød angsten helt ud! Vi skulle have pizza en aften, fra pizzaria. Men jeg kunne ikke få en bid ned! Jeg rystede indeni og udenpå. Jeg klaprede tænder, selvom jeg ikke frøs. Jeg svedte. Og havde en kæmpe uro i maven. En dag var vi ovre hos min venindes bedstemor. Vi hyggede os rigtig. Men ligepludselig begyndte de at snakke om de tyve der var i vores by. Jeg blev så bange! Så jeg spurgte bedstemoren hvad klokken var. Hun svarede 4, og jeg skyndte mig at sige, at jeg skulle være kørt for en halv time siden. Jeg lå og græd ved køkkenbordet, i lang tid...Jeg blev ved med at have det slemt. Nogle gange bar det ikke sååå slemt. Mens andre gange, var jeg ved at dø af skræk...

Jeg begyndte ligeså stille at indse at der var noget galt med mig. I weekenden gik jeg ALTID i seng kl. 9. For så vidste jeg at der var lys tændt i gangen... Jeg blev ældre, men jeg fik det ikke bedre. Ligesom så mange andres, stod min seng ind imod væggen. Når jeg skulle sove, turde/tør jeg aldrig at kigge ind i væggen når jeg skal sove. Jeg føler virkelig at nogen er bag mig. Og jeg har ingen mulighed for at se dem...Hvis der ikke var lys i gangen når jeg skulle sove. Havde jeg en skrivebordslampe tændt. For ikke særlig lang tid siden var min mormor på besøg. Jeg lå og græd, hun hørte mig, og så kom hun ind. Vi snakkede om at jeg var så bange. Det hjalp også lidt den aften, men desværre ikke ellers.

Dengang jeg gik i første, var vi på en lejr... Lejeren var laaaangt væk hjemmefra. Først om fremmest skulle man køre omkring halvanden time. Så skulle vi med en færge. Og så skulle vi gå et langt stykke vej. Jeg var så bange om aftenen. Jeg havde lige fået en ny mobil. Hver aften lå jeg og skrev til min mor: "jeg vil hjem NU" og dem sendte jeg 100 af på bare ét minut! (Måske ikke bogstavelig talt. Men i ved hvad jeg mener.) jeg sagde til lederne at jeg var syg, og så videre... En aften ringede jeg til min far. Han sagde at hvis jeg holdt ud, måtte jeg få alle de is jeg ville have på ferien. (Altså vi skulle til Italien senere). Det fik min kampgejst til st blive oppe. Og jeg kom ikke hjem. Jeg fik alle de is jeg ville have i Italien, som lovet. Og det var da også meget sejt at kunne sige til de andre, at jeg måtte få alle de is jeg ville... Bag vores toilet er der et vindue. Når det så var mørkt udenfor, og jeg skulle i seng, og have tisset og børstet tænder, turde jeg ikke! Jeg følte virkelig at der var en mand bag mig! Så jeg skyndte mig at tisse, selvom jeg græd hver aften! Jeg børstede ikke tænder... Jeg var så bange. Og jeg vidste jo, at hvis man ikke tissede, KUNNE man komme til at tisse i sengen... Hvis jeg skal beskrive manden, havde han stone-face. Hans øjne var meget store, runde og røde. Han var brun i huden. Og var skaldet. Jeg følte virkelig at han stod der, og jeg var så bange!Nu vidste jeg virkelig at der var noget galt med mig! Jeg søgte "angst" på Google, og fandt forskellige angst-typer. Jeg så "generaliseret angst" symptomerne, og vidste bare at det var dét jeg havde. Jeg prøvede at fortælle det til min mor. Men hun sagde at jeg ikke skulle læse mere om det. Og at jeg ikke havde angst. Men jeg læste stadig om det. Jeg fandt ud at hvis man ville gå til psykolog, var det billigere hvis man gik til lægen først. Jeg spurgte min mor om vi kunne snakke med en psykolog, men nej. Det skulle vi ikke. 

Nu er vi nået til der hvor jeg er nu. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Hjælp!

Svar: 

Hej med dig

Jeg er ked af at høre, at du har gået og været rigtig bange gennem en længere periode, da det lyder til at være rigtig ubehageligt for dig. Jeg vil prøve at skrive mine tanker om din situation herunder.

Der er mange børn, der har svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi de måske er kede af det, er bange for mørke, mareridt eller tyve som du. Jeg tror især også der er mange børn, unge og endda voksne, der kan finde på at tjekke, om der gemmer sig nogle bag døren, under sengen eller i skabet. Jeg tror også der er rigtig mange børn, som ikke har haft lyst til at tage på lejr med skolen fordi man skulle sove et fremmede sted. Men det er selvfølgelig ikke noget der er særlig mange der fortæller om, og man kan derfor godt komme til at føle, at der er noget i vejen med en, hvis man selv er bange for nogle ting, som andre ikke fortæller om, at de også er bange for. Men det er selvfølgelig rigtig ubehageligt, at være så bange som det lyder som om du er, og du skal ikke gå og have det så dårligt.

Du skriver, at du har snakket med din mormor om det, en dag hvor du var rigtig ked af det inden du skulle sove. Jeg synes at det er rigtig godt, at du snakkede med hende om det, da det rigtig ofte kan hjælpe at snakke med nogle, om de ting man er rigtig bange for eller kede af. Men du skriver også at det kun hjalp kortvarigt. Jeg tænker det måske vil være en god ide, hvis du snakker med hende om det igen, og måske du kan ringe til hende når du har det skidt og bliver meget bange? Det lyder som om at hun forstår dig. 

Det kan være en god ide at læse om diverse ting på google som du har gjort. Men nogle gange kan det også skabe endnu mere uro hos en, fordi man let kan komme til at blive sikker på at der er noget i vejen med en, fordi man kan genkende nogle symptomer på nogle lidelser. Du skriver også, at du har fortalt din mor om det her med generaliseret angst, og at det er en god ide man går til egen læge før man kommer til en psykolog. Du skriver også at hun sagde til dig at du ikke skulle læse mere om det. Og det synes jeg egentligt også er bedst, da det som sagt ikke skal gøre dig endnu mere urolig at læse om angst. Jeg synes alligevel, du skal prøve at tage en rigtig god snak med din mor (og/eller far) om hvordan du har det, og om hvor bange du er for tyve. Så de kan prøve at forstå hvor meget det her det fylder hos dig. For når man har det som du har det, er det virkelig ikke noget man skal gå med selv, da det er alt for hårdt at bære rundt på. Dine forældre kan måske hjælpe dig med nogle ting, så du får det bedre. I kan måske lave nogle nye rutiner, hvor der fx er lys tændt i gangen hele natten, eller andre små ting, der kan gøre en lille forskel for dig. 

Ellers har jeg nogle små råd til dig, som du kan prøve at bruge, når du kan mærke, at du er ved at blive rigtig bange. Du kan huske dig selv på, alle de dage der er gået, hvor der ikke er sket noget, at der fx aldrig har stået nogen mand bag vinduet på jeres toilet og holdt øje med dig. En anden ide er, at når alle de her tanker kommer, kan du prøve at holde dem tilbage ved at tænke på gode minder, dagens gode oplevelser, de gange du haft det sjovt med en veninde i frikvarteret eller tænke tilbage på en dejlig sommerferie. Måske kan det hjælpe at have dit yndligsmusik i ørene, da musik nogle gange kan gøre at man bliver mere rolig. Det kan også være, at det kan hjælpe at læse en god bog inden sengetid, ofte bliver man nemlig også rigtig søvnig af at læse, så det kan måske være en nemmere og mere behagelig måde at falde i søvn på.

Hvis du fortsat har det rigtig dårligt, og du har svært ved at få din hverdag til at hænge sammen fordi du er så bange, så synes jeg igen du skal overveje at snakke med din mor om at tage til lægen, så du måske kan få en henvisning til en psykolog. Men jeg synes, at du skal prøve nogle af mine råd, og se om de kan gøre en lille forskel for dig. Derudover har angstforeningen en hjemmeside, hvor du kan chatte med andre unge, der også har noget som de er bange for. Du kommer ind på deres hjemmeside ved at trykke her. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive i vores chat her i cyberhus, hvor der sidder en klar til at lytte til dig, eller skrive igen her i brevkassen.

Jeg håber virkelig at du kunne bruge mit svar, og at du snart får det bedre.

De bedste hilsner

Annika

 

 

Annikas billede
Annika har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program