Kæreste dig, 

Hvor er jeg bare ked af at høre, at du føler dig overset af dine venner og familie. Det er en frygtelig ubehagelig følelse, og man kan blive så frustreret og nærmest vred over, at ingen ser, hvor skidt man egentlig har det, og hvor meget man har brug for dem. 

I en travl hverdag kommer de fleste til i perioder simpelthen at glemme de mennesker omkring dem lidt. Man glemmer at spørge ind, fordi man måske er meget optaget af, hvad der sker i éns eget liv. Det kan godt opfattes som om, man er ligeglad, men det er sjældent sådan det hænger sammen, ofte er det simpelthen bare fordi, der er mange andre ting, der fylder. Det er desværre normalt at være sådan i perioder, og nogle gange skal man bare lige "vækkes" fra den tilstand igen, for eksempel ved at det bliver påpeget. Jeg tænker derfor også, at det bedste, du kan gøre lige nu, er simpelthen at sige det. Fortælle dem, at du har det ret svært for tiden, føler dig meget alene, og har rigtig meget brug for, at de lige spørger ind en gang imellem. Jeg er helt sikker på, at de nok skal åbne deres arme og gribe dig, hvis du fortæller dem, hvor meget du faktisk har brug for dem lige nu. Måske det kan være lettere at tage snakken med dine venner én ad gangen, så I ikke sidder en hel gruppe? Nogle gange kan det også være lettere at formulere sig over skrift, og det er altså også okay at tage snakken over sms, hvis du er mere tryg ved det. 

Det kan være rigtig hårdt at føle, at man nærmest skal eksplodere eller falde helt fra hinanden for at blive set ordentligt af dem omkring sig. Man må huske på ikke at vende det indad - det har ikke noget med dig at gøre, og jeg lover dig, at de bekymrer sig for dig, selvom det måske ikke altid føles sådan. Ræk ud og fortæl dem, at du har brug for dem, det må man godt. 

Jeg håber, det hele løser sig for dig snart. Ensomhed er ikke let - du er altid velkommen til at komme forbi vores 1-1 chat til en snak. 

Kærlig hilsen

Sophie